Klage over fysioterapeuts indstilling af kondicykel, der blev anvendt af en diskusprolapsopereret patient

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere fysioterapeut for hendes behandling af den 16. juni 2003 på .

Sagsnummer:

0444802

Offentliggørelsesdato:

20. april 2004

Faggruppe:

Fysioterapeuter

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere fysioterapeut <****> for hendes behandling af <****> den 16. juni 2003 på <****>.

Hændelsesforløb



Den 10. juni 2003 blev akut opereret for en lavtsiddende diskusprolaps. Samme dag blev han overflyttet til , med henblik på genoptræning.

Tilstanden blev hurtigt bedre, og fulgte afdelingens mobiliserings- og genoptræningsforløb for diskusprolapsopererede patienter.

Den 16. juni 2003 skulle for første gang træne på kondicykel, og cykeltræningen blev ledet af fysioterapeut . cyklede 8-9 minutter med lav belastning, hvorunder han oplevede, at sadlen drejede bagover. Dette gav nogen spænding i ryggen, og ved nedstigningen fra cyklen følte et smæld i ryggen og fik kraftige smerter.

blev lejret på maven med kuldepakning over lænden, men da tilstanden efter 10 minutter var uforandret, blev han kørt tilbage til afdelingen. blev kort efter tilset af overlæge, som umiddelbart vurderede, at det kunne dreje sig om en muskelfiberskade, men at der også var mulighed for en nyopstået diskusprolaps.

Den 19. juni 2003 blev udskrevet med normal kraft og følelse i benene, men der resterede fortsat lavtsiddende lændesmerter. Der var ikke fundet grundlag for, at der var kommet en ny prolaps.

Ved efterfølgende ambulante besøg var der på ny forværrede og udstrålende rygsmerter, og måtte en overgang indlægges til smertebehandling. Dette havde dog ikke nogen særlig effekt på generne.

Klagen



Der er klaget over følgende:

• At ikke blev korrekt behandlet.

Det er herved anført, at fysioterapeut ikke var opmærksom på at indstille hans træningscykel korrekt, ligesom hun ikke tog hensyn til s højde og benlængde. Der blev endvidere ikke foretaget nogen fast spænding af sadlen, styret og styrken. Efter cirka tre uger skete en svær forværring af tilstand, så han måtte genindlægges.

Nævnets afgørelse af klagen


Fysioterapeut har ikke overtrådt lov om terapiassistenter ved sin behandling af den 16. juni 2003 på . Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om fysioterapeut havde sikret sig, at sadlen på kondicyklen var tilstrækkelig fastspændt inden den pågældende cykeltræning blev påbegyndt.

Begrundelse



Det fremgår af journalen, at den 10. juni 2003 på akut blev opereret for en lavtsiddende diskusprolaps (L5/S1-niveau) og samme dag overflyttet til , til genoptræning. Efter operationen blev tilstanden hurtigt bedre, og fulgte afdelingens mobiliserings- og genoptræningsforløb for diskusprolapsopererede patienter.

Fysioterapeut har anført i sin udtalelse til sagen, at den 16. juni 2003 for første gang skulle træne på kondicykel, og at hun ledede cykeltræningen. Der var planlagt 5-10 minutters cykelopvarmning med efterfølgende instruktion i gulvøvelser. Før træningen blev påbegyndt, oplyste over for fysioterapeut , at han var smertefri i såvel ryg som ben uden indtagelse af smertestillende medicin. Han gav desuden udtryk for, at han sad godt på cyklen, og at han blev instrueret i, hvorledes han skulle stramme og løsne modstanden.

Det er noteret i journalen, at cyklede 8-9 minutter med lav belastning som cirkulationstræning inden de planlagte øvelser. Han følte herefter trang til at komme af cyklen, og ved nedstigningen fra cyklen følte han et smæld i ryggen, og der opstod kraftige smerter. blev lejret på maven med en kuldepakning over lænden. Efter 10 minutter var tilstanden uforandret med ryg- og bensmerter svarende til omfanget af de gener, som han havde haft før operationen for diskusprolaps. blev herefter liggende kørt tilbage til afdelingen.

Det fremgår videre af journalen den 16. juni 2003, at kort efter blev undersøgt af en overlæge. oplyste til overlægen, at sadlen var drejet bagover under cykeltræningen, og han derved havde følt nogen spænding i ryggen. Ved nedstigningen fra kondicyklen var der kommet et smæld og en meget svær smerteforværring lavt i lænden med genkomst af en dødhedsfornemmelse i venstre fod. Overlægen vurderede, at det kunne dreje sig om en muskelfiberskade, men at der muligvis også kunne være tale om en ny diskusprolaps.

Det følger af journalen, at blev behandlet med aflastning, kuldepakning og smertestillende medicin, og i løbet af de følgende dage blev tilstanden bedre, og smerterne og dødhedsfornemmelsen i benene forsvandt.

Det fremgår af journalen den 19. juni 2003, at der blev fundet grundlag for udskrivelse af . Der var normal kraft og følelse i benene, men fortsat lavtsiddende lændesmerter. Der var ved en fornyet gennemgang ingen mistanke om reprolaps. Forværringen under cykeltræningen blev antaget at være udløst af en ukompliceret fibersprængning, og den midlertidige kraftnedsættelse i venstre fod blev herunder tolket som reflektorisk betinget på grund af den pludseligt opståede svære smerte.

Nævnet har ud fra de foreliggende omstændigheder lagt til grund, at cykelsadlen på et tidspunkt under træningen drejede bagover.

Det er nævnets opfattelse ud fra det oplyste om den iværksatte cykeltræning, at fysioterapeut ved sin behandling af den 16. juni 2003 påbegyndte en sædvanlig og relevant behandling af en patient, der var opereret for diskusprolaps.

Nævnet finder herved, at fysioterapeut handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 16. juni 2003 på . Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om fysioterapeut havde sikret sig, at sadlen på kondicyklen var tilstrækkelig fastspændt eventuelt ved hjælp af teknisk assistance, inden s cykeltræning blev påbegyndt, da det kan medføre en unødig, men almindeligvis ikke alvorlig belastning af ryggen, hvis en sadel begynder at hælde under eksempelvis almindelig opvarmning på en kondicykel.