Klage over manglende diagnostik af lungekræft

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge for hans behandling af i perioden fra den 23. januar til den 18. september 2001.

Sagsnummer:

0444904

Offentliggørelsesdato:

20. maj 2004

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 23. januar til den 18. september 2001.

Hændelsesforløb



I perioden fra 1999 til 2001 konsulterede praktiserende læge adskillige gange på grund af vejrtrækningsbesvær, stikkende/trykkende brystsmerter i venstre side, som kun kom i hvile, forhøjet blodtryk, overvægt, rygning (20 cigaretter dagligt gennem mange år), alkoholforbrug (november 1999, 10-12 genstande dagligt), behov for beroligende tabletter (Nitrazepam), skællende hudlidelse på benene og næseflåd.

Sidste lidelse blev efter henvisning fra læge undersøgt hos speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme den 25. september 2000, og som led i udredning af dette fik røntgenfotograferet brystkassen, der viste tegn til følger efter irritationstilstand/betændelse i lungehinden på begge sider, men ingen svulster.


Den 23. januar 2001 konsulterede læge med et sår på højre hofte, og problemer med højre hånd og igen i februar 2001 vedrørende såret på hoften, hvor han blev henvist til sygehus.

Den 21. marts 2001 konsulterede igen læge med kroniske bronkitgener, hvor der også blev drøftet rygeafvænning.

Ved konsultation den 15. juni 2001 klagede igen over vejrtrækningsproblemer, hvor læge justerede medicinen. Endvidere klagede over kløe mange steder på kroppen og ukarakteristiske muskelsmerter.

Ved undersøgelse af 11. september 2001 fandt læge let åndenød med hosteanfald i hvile, og stetoskopisk undersøgelse viste ingen dæmpning, men over lungefladerne hørtes bilyde og sekretraslen samt forlænget udåndingstid.

Efter henvisning fra læge blev den 18. september 2001 indlagt på medicinsk afdeling, med henblik på udredning af lungesygdommen og optimering af behandlingen.

Ved indlæggelse og efterfølgende gennemgang den 18. september 2001, viste en lungeundersøgelse svært nedsat lungefunktion, ligesom en blodundersøgelse viste lavt iltindhold. Røntgenundersøgelse af brystkassen viste, at havde en stor svulst i venstre lunge og betydelig væske i lungesækken samt sammenfald af venstre lunges underlap.

Efter undersøgelsen på medicinsk afdeling, i forbindelse med indlæggelsen den 18. september 2001, blev fulgt her gennem de næste måneder, da den konstaterede svulst i venstre lunge ikke var mulig at fjerne ved operation.

fik øget iltbehov, hjerterytmeforstyrrelse og tegn til begyndende hjertesvigt. Trods behandling herfor døde i hjemmet den 7. december 2001.

Klagen



Der er klaget over følgende:

• at praktiserende læge i 2001 ikke behandlede korrekt i forbindelse med, at havde problemer med vejrtrækningen, voldsom hoste og smerter i brystet.

Det er herved anført, at praktiserende læge vurderede, at s tilstand skyldtes overvægt og dårlig kondition, på trods af at praktiserende læge s egne målinger viste, at havde meget nedsat lungefunktion.

Nævnets afgørelse af klagen



Læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af i perioden fra den 23. januar til den 18. september 2001.

Begrundelse



Patientklagenævnet kan oplyse, at tobaksrygning er den helt overvejende årsag til kronisk bronkitis (rygerlunger). Lidelsen er uhelbredelig. Nogen bedring kan ses ved anvendelse af astmamidler, for eksempel med Symbicort som i den konkrete situation. Yderligere udvikling kan i hvert fald i lidelsens tidlige stadier måske hindres, hvis patienten stopper sin rygning. Ved fortsat rygning vil lungefunktionen aftage med stigende hast og der er betydelig risiko for invalidering. Rygning er den helt dominerende årsag til lungecancer, der som hovedregel er uhelbredelig.

Af journalen fremgår det, at praktiserende læge gennem en årrække forsøgte at påvirke s uhensigtsmæssige levevis, dels angående tobaksrygning, men også vedrørende overvægt og umådeholden alkoholforbrug. Så tidligt som 17. marts 1994 fremgår det af journalen, at der var symptomer på kronisk bronkitis og der blev allerede på det tidspunkt foretaget røntgen af lungerne. Så sent som 25. september 2000 blev der foretaget yderligere røntgen af lungerne, der viser normale forhold.

Ved konsultation den 23. januar 2001 fremgår det af journalen, at anførte uforandrede klager fra alle organsystemerne, det vil blandt andet sige gener fra næse, svælg, lunger og bevægeapparatet. Der blev ved denne lejlighed talt om mulighederne for at gå til træning i lokalcenter.

Ved konsultation den 6. februar 2001 fandt læge s vægt til at være 98,1 kg og blodtryk til 170/90.

Ved konsultation den 21. marts 2001 klagede ifølge journalen over kroniske bronkitgener med meget slim, hvorfor den medicinske behandling blev justeret. Læge orienterede ved den lejlighed om muligheder for hjælp i forbindelse med rygeophør. Blodtryk var ved den lejlighed 170/95 og vægten var 97,3 kg.

Ved konsultation den 15. juni 2001 havde ifølge journalen de sædvanlige klager vedrørende gener fra næse, svælg, lunger og bevægeapparatet, hvorfor medicinen blev ændret fra Spinocort til Symbicort. Læge anbefalede endvidere fugtighedscreme mod kløe mange steder på kroppen. Endvidere er det i journalen anført, at blodtrykket var 170/100.

Den 11. september 2001 klagede ifølge journalen over tiltagende åndenød, hoste og opspyt. Stetoskopi af hjertet var normal, og der blev målt puls på 68 og regelmæssigt blodtryk på 140/80. Stetoskopi af lungerne viste ingen dæmpninger men overalt rallen og sekretraslen. Han blev herefter henvist til vurdering og behandlingsoptimering på medicinsk afdeling, .

Det er nævnets vurdering, at læge ved alle henvendelser fra har forsøgt at afhjælpe hans symptomer, og at han i særdeleshed har forsøgt at bedre de lungemæssige problemer. På den baggrund er det nævnets vurdering, at læge handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af .