Klage over utilstrækkelig undersøgelse og behandling af kvinde med hjerneblødning

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hendes behandling af <****> den 13. november 2002 på medicinsk afdeling, <****> jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 12. november 2002 blev af sin praktiserende læge indlagt på medicinsk afdeling, , på grund af mistanke om hjerneblødning. Hun havde været glemsom og kastet op, ligesom hun havde haft hovedpine. Ved indlæggelsen var hun bevidsthedssvækket, men svarede på tiltale. Der var ingen lammelser.

Den 13. november 2002 blev undersøgt af overlæge , som konstaterede, at hun ikke var helt orienteret i tid. Overlæge vurderede, at det formentlig drejede sig om en demenstilstand, og rådede til at blive undersøgt for demens af egen læge.

Den 3. december 2002 blev indlagt på psykiatrisk afdeling, , på grund af en urolig og forvirret tilstand. Den 5. december 2002 viste en CT-scanning af hjernen forandringer i den forreste del af hjernen på højre side, eventuelt forenelige med en hjernesvulst med blødning i midten.

Den 27. december 2002 fik foretaget en operation på kirurgisk afdeling, . En mikroskopisk undersøgelse af det bortopererede væv viste, at det udelukkende drejede sig om en blødning i hjernen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• at overlæge foretog en utilstrækkelig undersøgelse og behandling af .

Det er herved anført, at overlæge stemplede som præsenil dement og derfor afviste, at der skulle foretages en hjernescanning, hvorpå hun hjemsendte hende til demensudredning hos egen læge. Det er endvidere anført, at lægerne ikke uden videre burde have stolet på s oplysninger i forbindelse med sygehistorien. Det er desuden anført, at det efterfølgende blev konstateret, at havde en hjerneblødning, som hun blev opereret for, og at den hjerneskade, der er opstået på grund af hjerneblødningen, er blevet væsentligt forværret, fordi der gik så lang tid, før den blev opdaget.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge har overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 13. november 2002 på medicinsk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 12. november 2002 blev indlagt på medicinsk afdeling, , på grund af mistanke om hjerneblødning. Det fremgår af henvisningen, at samme dag havde ændret adfærd, herunder blandt andet havde lidt af glemsomhed og svigtende evne til at orientere sig. Endvidere havde der i indlæggelsesdøgnet været en enkelt opkastning, som selv tilskrev køresyge i bussen. I indlæggelsesdøgnet var hun endvidere faldet og havde siden haft hovedpine. Der havde dog ikke været besvimelsestilfælde. Ved indlæggelsen var hun bevidsthedssvækket (somnolent), men svarede på tiltale. Der var ingen lammelser, ligesom der var normalt blodtryk, puls og temperatur. En neurologisk undersøgelse viste normale forhold. Herefter konkluderede lægerne, at sygdomsbilledet var foreneligt med hjernerystelse. Lægerne vurderede, at der dagen efter skulle tages stilling til eventuel hjernescanning, hvis prøverne ikke afslørede årsagen til den pludseligt indsættende forvirringstilstand. Senere samme dag fik endvidere foretaget en vurdering af bevisthedsniveauet i henhold til Glasgow score.

Nævnet kan oplyse, at Glasgow score er en skala, som anvendes til vurdering af eventuel hjernepåvirkning eller graden heraf ved hjernerystelse.

Den 13. november 2002 blev ifølge journalen undersøgt af overlæge , som resumerede sygehistorien og konstaterede, at hun ikke var helt orienteret i tid, idet hun kendte datoen, men ikke ugedagen. Hun var dog orienteret i egne data. Overlæge fandt ingen neurologiske udfaldssymptomer (intakt bevægelighed i arme og ben og normal følsomhed). Hun vurderede på denne baggrund og på baggrund af resultatet af Glasgow score, at forvirringstilstanden formentlig kunne tilskrives en begyndende præsenil demensudvikling. Hun vurderede derfor, at der ikke var akut behov for en CT-scanning af hjernen, men henviste til, at en sådan undersøgelse blev foretaget via egen læge. Hun udskrev derfor med henblik på demensudredning via egen læge.

Det er nævnets vurdering, at overlæge den 13. november 2002 ikke handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet hun udskrev uden at have foretaget tilstrækkelige undersøgelser for at udelukke, at der forelå en rumopfyldende proces.

Nævnet har lagt vægt på, at s praktiserende læge havde indlagt hende akut på grund af hjerneblødning, obs pro, og såvel den praktiserende læges beskrivelse på henvisningen som familiens oplysninger burde have medført nærmere udredning herfor.

Det er derfor nævnets opfattelse, at overlæge selv om hun ikke finder grundlag for en akut scanning af hjernen, i det mindste inden udskrivelsen burde have sikret sig, at en scanning kunne finde sted inden for en rimelig tid.

På denne baggrund finder nævnet, at overlæge behandling af den 13. november 2002 på medicinsk afdeling, , ikke var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet kan oplyse, at det ikke er normalt, at pårørende kommer til samtale ved udskrivelse af en patient, idet informationen vedrørende udskrivningstidspunkt og omstændigheder ved udskrivelsen tilgår den udskrivende læge via sygeplejersken, som har haft kontakt med pårørende.

Dissens fra :

Uanset slutresultatet, hvor der konstateres hjerneblødning, var der ved undersøgelsen normale neurologiske forhold og akut CT-skanning var dermed ikke inden for den almindelige praksis i det danske sygehusvæsen, hvorfor den indklagede læge ikke kan siges at have udvist manglende omhu.