Klage over utilstrækkelig undersøgelse af mistanke om blodprop

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 20. september 2003 på medicinsk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 19. september 2003 blev indlagt på medicinsk afdeling, , på grund af mistanke om dybtsiddende blodprop i venstre ben. Hun havde gennem en måned haft smerter i benene, især på venstre underben.

Overlæge fandt ved sin undersøgelse af et rødligt udslæt på den nederste del af bagsiden af underbenet, der var ømt, spændt og varmt, ligesom han fandt dyb lægømhed. Underbenets omfang var ca. 2 cm større på venstre end på højre side. Blodprøver til belysning af eventuelle blodpropper i de dybe vener viste forhøjet Fibrin D-dimer.

En ultralydsscanning af venstre ben viste normal blodstrøm og sammentrykkelighed i den store lårvene, svarende til den øverste halvdel af venstre lårben, men venen kunne ikke fremstilles optimalt på den nederste del af låret. Knæhasevenen viste normal sammentrykkelighed. Undersøgelsens konklusion var: Utilstrækkelig undersøgelse, ingen blodpropper (thromber) påvist. Radiologisk afdeling foreslog supplerende undersøgelse af venerne den følgende dag.

blev udskrevet den 20. september 2003 af overlæge .

Den 29. september 2003 blev atter indlagt af egen læge, på grund af mistanke om blodprop i lungen. Hun havde 3 dage tidligere pludseligt fået konstante smerter i nedre del af højre brystkasse, trækkende bagud til ryggen samt op under højre nøgleben samt smerter ved dyb vejrtrækning. En undersøgelse af blodgennemstrømningen i venerne viste tegn på ældre blodpropdannelse i venstre ben, ligesom en specialrøntgenundersøgelse af lungerne viste tydelige tegn på en lungeblodprop i højre lunge. blev sat i medicinsk behandling med Marevan til forebyggelse og behandling af blodpropdannelse.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• at lægerne foretog en utilstrækkelig undersøgelse af , idet de ikke foretog en røntgenundersøgelse med kontrast med henblik på konstatering af en blodprop i s venstre ben.

Det er herved anført, at lægerne, som havde foretaget en ultralydsundersøgelse, havde anbefalet en røntgenundersøgelse. Det er endvidere anført, at ugen efter blev indlagt med en blodprop i højre lunge.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 20. september 2003 på medicinsk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at siden et styrt på cykel 13 år tidligere havde haft smerter i begge underben under lægmuskulaturen. Den seneste måned var der opstået forværring med pludselig ømhed af venstre underben. Hun blev derfor af egen læge den 19. september 2003 indlagt på medicinsk afdeling, , på grund af mistanke om dybtsiddende blodprop i venstre ben.

Ifølge journalen og overlæge s udtalelse til sagen havde igennem cirka en måned haft ondt i benene, særligt på venstre underben. Ved indlæggelsen fandt overlæge et rødligt udslæt på den nederste del af bagsiden af underbenet, der var ømt, spændt og varmt. Han fandt desuden dyb lægømhed, mest udtalt neden for lægmuskulaturen. Der var smerte ved tryk på højre underben, der var uden hudforandringer. Underbenets omfang var ca. 2 cm større på venstre end på højre side. Overlæge tog blodprøver til belysning af eventuelle blodpropper i de dybe vener (Fibrin D-dimer), ligesom han foretog en ultralydsscanning af venstre ben.

Det fremgår endvidere af journalen, at laboratorieværdien af Fibrin D-dimer var 1,04, og at overlæge vurderede resultatet som meget beskedent forhøjet.

Nævnet kan oplyse, at normalområdet for Fibrin D-dimer er under 0,5.

Nævnet kan endvidere oplyse, at en ikke-forhøjet D-dimer med rimelig sandsynlighed udelukker blodpropdannelse i venerne, hvorimod forhøjet D-dimer kan ses ved en række lidelser, herunder blodpropdannelse i venerne.

Overlæge undersøgte ifølge journalen atter dagen efter, hvor resultaterne af undersøgelserne forelå. Ultralydsundersøgelse viste ifølge beskrivelse fra radiologisk afdeling normal blodstrøm (flow) og sammentrykkelighed (kompressibilitet) i den store lårvene (vena femoralis) svarende til den øverste halvdel af venstre lårben. Venen kunne dog ikke fremstilles optimalt på den nederste del af låret. Knæhasevenen (vena poplitea) viste normal sammentrykkelighed (kompressibilitet). Undersøgelsens konklusion var: ”Utilstrækkelig undersøgelse, ingen blodpropper (thromber) påvist”, og radiologisk afdeling foreslog supplerende røntgenkontrastundersøgelse af venerne (phlebografi) den følgende dag.

Overlæge anførte i journalen, at der kun var meget beskeden mistanke om blodprop i venerne på låret og fandt ikke grund til yderligere undersøgelser. blev derfor udskrevet.

Nævnet kan oplyse, at det kan være vanskeligt at påvise blodpropdannelse i benet. Klinisk undersøgelse, blodprøver og ultralydsundersøgelse indgår som de vigtigste elementer.

Nævnet kan endvidere oplyse, at blodprop i underbenets vener ikke er så alvorlig som blodprop i venerne på knæet eller låret, idet der er større risiko for at de kan løsrives og sprede sig til andre områder i kroppen, for eksempel i form af lungeblodpropper.

Det er nævnets opfattelse, at der, idet der var hævelse af underbenet, forhøjet D-dimer og en ikke-optimal ultralydsundersøgelse, burde være fulgt op med yderligere undersøgelse, for eksempel i form af den af røntgenafdelingen foreslåede kontrastundersøgelse eller i form af en gentagen ultralydsundersøgelse. Ofte vil man vælge at gentage undersøgelsen efter nogle dage eller en uge.

På denne baggrund finder nævnet, at overlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved at udskrive uden at have planlagt yderligere undersøgelser den 20. september 2003.