Klage over, at der ikke blev udført kejsersnit (iltmangel hos barnet, bristning af livmoder)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere jordemoder A, og afdelingsjordemoder <****> for deres behandling af <****> den 30. april 2002 på fødeafdelingen, <****> jf. lov om jordemødre § 8, stk. 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere jordemoder B og jordemoder C for deres behandling af <****> den 30. april og den 1. maj 2002 på fødeafdelingen, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hendes behandling af <****> den 1. maj 2002 på fødeafdelingen, <****>.

Hændelsesforløb

på 36 år var andengangsfødende og i graviditetsuge 42, da hun den 30. april 2002 blev indlagt på fødeafdelingen på med henblik på igangsætning af fødselen. Der blev givet Minprostin til modning af livmoderen, og jordemoder B målte flere gange barnets hjerteaktion med såkaldt CTG-overvågning, der er et apparat der viser fosterets hjertefrekvens samtidig med moderens veer. Undersøgelsen viste normale forhold. Kl. 22.30 vurderede jordemoder B, at skulle flyttes på fødegangen på grund af tiltagende veer.

Kl. 23.10 ankom til fødegangen, og jordemoder A overtog forløbet. Jordemoder A beskrev som forpint og anspændt. Da hjertelyden efter en ve var uregelmæssig og noget langsom, blev der, med henblik på kontinuerlig overvågning, påsat CTG, som viste tegn på påvirkning af fostret (sen deceleration). Herefter foretog jordemoder A punktur af fosterhinden, og der blev udtømt klart fostervand. fik tiltagende pressetrang.

Kl. 23.35 overtog jordemoder C fødslen. Imidlertid fandt hun, at fosteret var påvirket ud fra CTG-kurven og tilkaldte afdelingsjordemoder . For at fremme fødselstidspunktet blev der givet vefremmende medikament (Syntocinon) i drop. Der var fortsat påvirket fosterhjertefrekvens og tegn på truende iltmangel, og man øgede indgiften af Syntocinon. Jordemoder C forlod fødestuen kl. 23.45, idet hendes vagt sluttede kl. 23.30. Afdelingsjordemoder forlod fødestuen kl.00.05, da man forventede hurtig afslutning af fødslen. Hun blev imidlertid tilkaldt umiddelbart efter på grund af tiltagende påvirkning af fostret. Man tilkaldte læge ca. kl. 00.08, og reservelæge vurderede, at der var påvirkning af fostret og forsøgte at måle blodets pH fra scalpelektrode, men opgav på grund af defekt apparatur. I stedet blev der anlagt blød sugekop med henblik på hurtig forløsning. Efter forløsningen viste det sig, at barnet var præget af svær iltmangel, og behandlingen blev overtaget af en børnelæge. Umiddelbart efter fødslen opstod der mistanke om bristning af livmoderen og samtidig læsion af urinblæren, og der blev foretaget kikkertundersøgelse, hvor man konstaterede bristning af blære og livmoder.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling i forbindelse med hendes fødsel den 30. april og 1. maj 2002.

Det er herved anført, at der burde have været foretaget kejsersnit på et tidligere tidspunkt blandt andet på baggrund af stærke smerter, resultatet af CTG-undersøgelsen, og eftersom livmoder og blære sprang. Videre er det anført, at barnet led af alvorlig iltmangel under fødselsforløbet medfølgende hjerneskade (tetraplegiker).

Nævnets afgørelse af klagen

Jordemoder A og afdelingsjordemoder har overtrådt lov om jordemødre § 8, stk. 1 ved deres behandling af den 30. april 2002 på fødeafdelingen, .

Jordemoder B og jordemoder C har ikke overtrådt lov om jordemødre ved deres behandling af den 30. april og den 1. maj 2002 på fødeafdelingen, .

Reservelæge har ikke overtrådt lægeloven for sin behandling af den 1. maj 2002 på fødeafdelingen, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 30. april 2002, at var andengangsfødende med tidligere kejsersnit i 1997 på grund af påvirket hjertelyd i fødselsforløbet. var i graviditetsuge 42, og der blev fundet indikation for igangsætning. Jordemoder B fandt ved undersøgelsen kl. 8.45, at maven var blød, at barnets hoved var bevægeligt over bækkenindgangen og at der var fin hjertelyd. Jordemoder B påsatte overvågning med CTG, og gav stikpille Minprostin. Videre fremgår det af journalen kl. 9.20, at CTG-overvågningen viste normale forhold, og der blev igen opsat stikpille Minprostin. Herudover fremgår det af journalen kl. 10.00, at havde småveer uden smerter. Kl. 15.25 fandt jordemoder B, at havde tiltagende veer, og CTG-undersøgelsen viste spredte småveer, og ved den objektive undersøgelse fandt jordemoder B, at livmoderen var knap udslettet, og livmodermunden var tykrandet og passabel for 1 finger, samt at fosterets hoved var bevægeligt i bækkenindgangen. Jordemoder B oplagde 1 tablet Minprostin kl. 16.15 og påsatte overvågning med CTG, der viste begyndende veer. Kl. 23.10 blev overflyttet fra svangreafsnittet til fødegangen på grund af gode hyppige veer.

Nævnet finder, at den behandling, som modtog af jordemoder B den 30. april 2002 på fødeafdelingen, , var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, idet der løbende blev foretaget overvågning med CTG, og at der blev foretaget relevante objektive undersøgelser.

Det fremgår endvidere af journalen den 30. april 2002 kl. 23.10, at jordemoder A modtog og beskrev i journalen, at hun var forpint, spændte meget og havde lidt spontan pressetrang. Jordemoder A lyttede til hjertelyd og fandt, at den var uregelmæssig og noget langsom, og påsatte CTG, som ifølge journalen viste sene decelerationer. Herefter foretog jordemoder A en objektiv undersøgelse af og fandt, at modermunden var helt åben, og at der stod en stor spændt hindeblære foran barnets hoved. Hun punkterede hindeblæren, hvorved der langsomt blev udtømt en stor skylle klart fostervand. Herefter påsatte jordemoder A en indvendig elektronisk overvågning på barnet (caputelektrode), og ifølge journalen pressede spontant.

Det er nævnets opfattelse, at jordemoder A, da hun konstaterede dårlig hjertelyd med træstetoskopet, og som efterfølgende bekræftedes ved CTG, burde have tilkaldt læge forinden hun foretog hindesprængning. Videre er det nævnets vurdering, at CTG-overvågningen efter hindepunkturen viste alvorlige tegn på iltmangel hos barnet. Det er nævnets opfattelse, at klart fostervand er et godt tegn på, at barnet er velbefindende, men ikke et sikkert tegn.

På denne baggrund finder nævnet, at jordemoder A ikke handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin vurdering af den 30. april 2002 på fødeafdelingen, .

Videre fremgår det af journalen den 30. april 2002 kl. 23.35, at jordemoder A blev afløst af jordemoder C, der ved den objektive undersøgelse fandt, at fosterets hoved var placeret godt nede i bækkenet, og at modermunden var åben. CTG-overvågningen viste decelerationer og nedsat variationsbredde, og jordemoder C noterede, at det var vanskeligt at tolke den, hvorfor hun tilkaldte afdelingsjordemoderen. Kl. 23.40 tilkaldes afdelingsjordemoder på fødestuen af jordemoder C, med henblik på tolkningen af den elektroniske overvågning. Afdelingsjordemoder fandt ligeledes svær nedsat variationsbredde hos barnet, og besluttede at opsætte et vestimulerende drop.

Det er nævnets vurdering, at CTG-undersøgelsen af den 30. april kl. ca. 23.30 viste, at hjertefrekvensen hos fosteret var med svært nedsat variationsbredde. Nævnet kan oplyse, at dette er et tegn, som er afvigende fra det normale, og kan være tegn på iltmangel hos barnet. Videre viste CTG-undersøgelsen ingen eller meget dårlig veregistrering, hvorfor den elektroniske overvågning efter nævnets opfattelse ikke blev udført i henhold til almindelig anerkendt faglig standard.

Ifølge afdelingsjordemoderens udtalelse til sagen er det afdelingsprocedure, at jordemødrene skal tilkalde vagthavende afdelingsjordemoder til at vurdere CTG-kurven inden fødselslægen tilkaldes.

Nævnet har lagt til grund, at jordemoder C tilkaldte afdelingsjordemoderen, og at hun som den ansvarlige foretog beslutning om den videre behandling, og nævnet finder dermed ikke grundlag for at kritisere jordemoder C for hendes behandling af den 30. april 2002.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at afdelingsjordemoder burde have tilkaldt lægen med henblik på vurdering af øjeblikkelig forløsning på grund af den påvirkede hjertelyd, den dårlige veregistrering samt et tidligere kejsersnit, inden hun opsatte vestimulerende drop.

På denne baggrund finder nævnet, at afdelingsjordemoder ikke har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin vurdering af den 30. april 2002 på fødeafdelingen, .

Herudover fremgår det af journalen den 1. maj 2002 kl. 0.05, at afdelingsjordemoder igen blev tilkaldt på fødestuen, idet hjertelyden nu viste yderligere alvorlige tegn på iltmangel hos barnet. Der blev givet ilt på maske, og afdelingsjordemoder tilkaldte en læge, og barnet blev forløst kl. 0.33 med en sugekop på grund af truende iltmangel hos barnet.

Herudover fremgår det af journalen den 1. maj 2002, at reservelæge blev tilkaldt kl. 0.12 og erkendte det sygelige (patologiske) mønster i CTG. Med henblik på at be- eller afkræfte, at der forelå iltmangel hos barnet foretog reservelæge en blodprøve fra barnets hovedhud med henblik på at bestemme surhedsgraden i barnets blod, men ifølge journalen kunne apparatet ikke analysere prøven. Da der fortsat var tiltagende brede decellerationer anlagde reservelæge blød cup, og i 3 træk blev barnet forløst kl. 0.33 og var slapt og blegt. Den nyfødte pige blev afnavlet og taget op på Sechers bord og behandlingen blev overtaget af en børnelæge. Ifølge journalen blev moderkagen født spontant, og livmoderen havde trukket sig tilstrækkeligt sammen. klagede over pludselig opstået smerte i højre side, og der blev foretaget engangskaterisation, med blodig urin. Reservelæge mistænkte bristning af livmoderen og samtidig læsion af urinblæren, og reservelægen tilkaldte bagvagten med henblik på videre behandling.

Det er nævnets opfattelse, at det var velindiceret primært at foretage blodprøve fra barnets hovedbund, og da det ikke var muligt, var det relevant at udføre forløsning af barnet hurtigst muligt på baggrund af det patologiske CTG ved forløsning med sugekop. Videre er det nævnets opfattelse, at reservelæge straks tilkaldte bagvagten ved mistanken om bristning af livmoder og blære.

På denne baggrund finder nævnet, at den behandling, som modtog af reservelæge den 1. maj 2002 på fødeafdelingen, , var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Endelig fremgår det af journalen den 1. maj 2002, at blev kørt på operationsgangen, hvor man syede bristningerne i skeden og foretog kikkertundersøgelse (laparotomi), og det blev konstateret, at der var bristning af livmoder og blæren. Bristningerne blev syet, og der blev anlagt åbent blærekateter og givet antibiotisk behandling.

Nævnet kan oplyse, at det er en kendt, sjældent forekommende komplikation til vaginal fødsel efter et tidligere kejsersnit, at livmoderen kan briste svarende til det gamle ar. Dette forhold giver anledning til ekstra årvågenhed i overvågningen af fødslen. På det tidspunkt, hvor lægen blev involveret i fødslen, var denne så langt fremskredet uden tegn på bristning af livmoderen, at det var korrekt i den akutte situation at forløse vaginalt af hensyn til barnet. Da der opstod mistanke om bristning blev der foretaget de fornødne behandlinger.

Nævnet kan oplyse, at symptomer på bristning (ruptur) af livmoderen er karakteriseret ved smerter og ømhed, samt langvarige og smertefulde veer og efterhånden smerter i vepauserne. Det er nævnets opfattelse, at de involverede jordemødre ikke kunne have observeret dette på noget tidspunkt, da der ikke var symptomer i forløbet på en truende ruptur.