Klage over at hoftebrud ikke blev opdaget

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere læge <****> for hans behandling af <****> den 7. juni 2002 på skadestuen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hans journalføring af behandlingen af <****> den 23. april 2002 på skadestuen, <****>, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hans behandling af <****> den 23. april 2002 på skadestuen, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 21. maj 2002 i lægevagtkonsultationen.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 5. juni 2002 i lægevagtkonsultationen.

Hændelsesforløb

henvendte sig på skadestuen, , den 23. april 2002 om aftenen efter at have været impliceret i et uheld med sin knallert.

Den vagthavende læge, afdelingslæge , undersøgte hele s venstre ben, hvorfra der var smerteklager, men fandt ikke mistanke om brud eller nogen anden form for læsion. Der var heller ikke tegn til infektion eller blodpropdannelse i blodkar. Afdelingslæge fandt ikke noget grundlag for at henvise til røntgenundersøgelse.

Den 21. maj 2002 henvendte sig til vagtlæge , som fandt tegn på et såkaldt rodtryk, men symptomerne var dog samtidig sløret af medicinindtagelse og svære at tolke. Læge overvejede henvisning til speciallæge i rheumatologi.

henvendte sig på ny til vagtlæge den 5. juni 2002 på grund af fortsatte smerter i venstre ben omkring hoften, strålende ud i benet. Vagtlæge supplerede den i forvejen daglige smertestillende medicin.

Den 7. juni 2002 rettede på ny henvendelse til skadestuen, , hvor han blev set af en vagtlæge, som bekræfter, at ønskede røntgenundersøgelse. Fra lægevagten blev han tilbagevisiteret til skadestuen på sygehuset, der er beliggende ved siden af lægevagten, idet det var usikkert, hvorvidt der var foretaget tidligere røntgenundersøgelser.

På skadestuen den 7. juni 2002 blev set af læge , som ved sin undersøgelse fandt, at venstre ben var uden tegn på akutte skader. Ved bøjning i hofteleddet var der tilsyneladende ingen smerter, men angav, at han ikke kunne løfte benet strakt. Lægen fandt ikke indikation for akut røntgenundersøgelse, selvom igen begærede dette.

blev den 13. juni 2002 af egen læge henvist til røntgenundersøgelse, og denne afslørede da et brud på venstre lårbenshals, hvorefter umiddelbart blev indlagt til operation på ortopædkirurgisk afdeling, .

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At lægerne ikke undersøgte og behandlede tilstrækkeligt den 23. april 2002, herunder at de ikke tog et røntgenbillede af hans hofte.

Det er herved anført, at efter et fald på sin knallert havde stærke smerter i venstre hofte og mente, at der var brækket noget, hvorfor han bad om, at der blev taget et røntgenbillede. Det er videre anført, at lægerne sendte ham hjem uden først at tage et røntgenbillede.

2. At vagtlægerne ikke undersøgte og behandlede korrekt i perioden fra den 23. april til juni 2002.

Det er herved anført, at i perioden fra den 23. april og frem til juni 2002 på grund af stærke smerter i hoften havde brugt vagtlægen 12-15 gange uden at blive taget alvorligt. Det er desuden anført, at det senere blev konstateret, at havde brækket hoften/hoftebenet.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Læge har overtrådt lægelovens § 6 i forbindelse med sin undersøgelse og behandling af den 7. juni 2002 på skadestuen, .

Afdelingslæge har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, i forbindelse med sin journalføring af resultaterne af undersøgelsen af den 23. april 2002 på skadestuen, .

Afdelingslæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin undersøgelse og behandling af den 23. april 2002 på skadestuen, .

Begrundelse

Det fremgår af skadejournalen den 23. april 2002, at henvendte sig, efter at en knallert var væltet ned over ham. Han klagede over smerter i venstre lår. Afdelingslæge fandt ved sin undersøgelse af ikke mistanke om brud eller anden læsion. Det fremgår videre af skadejournalen, at blev grundigt undersøgt, men der fremgår ikke, hvilke undersøgelser, der er udført.

Det er nævnets opfattelse, at det i den foreliggende situation ville være relevant at undersøge, om var i stand til selv at løfte benet fra lejet, eller om der var direkte eller indirekte ømhed svarende til venstre lår eller hofteregion.

Afdelingslæge har til sagen oplyst, at han ved sin undersøgelse af mærkede efter, om der var ømhed ved manuelt tryk omkring hofteleddet. Han bevægede leddet igennem i alle retninger og mærkede efter bevægeindskrænkninger eller en smertereaktion fra og han bad desuden om at løfte benet med strakt knæ for at se, om dette kunne gennemføres, og endelig undersøgte han resten af lårbenet og knæleddet med hensyn til knogleømhed og bevægelighed.

Det er herefter nævnets vurdering, at afdelingslæge undersøgte for de sædvanlige frakturtegn, og da han ikke har kunnet konstatere disse tegn, var det relevant, at han ikke på daværende tidspunkt fandt indikation for at sende til røntgenundersøgelse.

Nævnet finder på denne baggrund, at afdelingslæge har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin undersøgelse og behandling af den 23. april 2002 på skadestuen, .

Nævnet kan oplyse, at en læge i forbindelse med undersøgelsen af en patient skal notere resultaterne af sine undersøgelser i journalen.

Nævnet finder på denne baggrund, at afdelingslæge har handlet under almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med sin journalføring af resultaterne af undersøgelsen af den 23. april 2002 på skadestuen, .

Det fremgår af skadejournalen den 7. juni 2002, at henvendte sig i skadestuen på grund af smerter i venstre ben/hofte. blev undersøgt af læge , som var bekendt med, at han havde henvendt sig adskillige gange i skadestuen på grund af venstresidige lårbenssmerter samt, at adskillige læger tidligere havde undersøgt ham klinisk. bad om at få foretaget røntgenundersøgelse. Det fremgår endvidere, at blev henvist fra lægevagten med henblik på, om der var foretaget røntgenundersøgelse. Læge undersøgte for ømhed omkring knæet, der var ingen smerter i hoften ved passiv flexion/extension, men angav, at han ikke kunne løfte benet strakt. Læge fandt ikke tegn på stød- eller knusningslæsion, og han fandt ikke indikation for akut røntgenundersøgelse.

Det er på den baggrund nævnets vurdering, at læge burde have foretaget røntgenundersøgelsen og ikke blot gentaget den kliniske undersøgelse, som adskillige andre læger tidligere havde foretaget uden at kunne forklare årsagen til s venstresidige lårbenssmerter. Det er således nævnets vurdering, at selv om der i disse tilfælde ikke foreligger sikre kliniske tegn på brud i form af direkte eller indirekte ømhed eller fejlstilling, bør der i tilfælde, hvor der henvises fra vagtlæge foretages yderligere undersøgelser ud over at gentage vagtlægens kliniske undersøgelse.

Nævnet finder på denne baggrund, at læge har handlet under almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med sin undersøgelse og behandling af den 7. juni 2002 på skadestuen, .

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Vagtlæge har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med sin undersøgelse og behandling af den 21. maj 2002 i lægevagtskonsultationen.

Vagtlæge har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med sin undersøgelse og behandling af den 5. juni 2002 i lægevagtskonsultationen.

Begrundelse

Det fremgår af vagtlægenotatet, at første henvendelse til lægevagten fandt sted den 21. maj 2002, hvor henvendte sig på grund af ondt i ryggen, hvilket han oplyste skyldtes tidligere vold med spark og støvletramp. Vagtlæge undersøgte , som på henvendelsestidspunktet var betydelig påvirket af medicin, hvilket, læge noterede, gjorde det vanskeligt at tolke situationen. Læge fandt tegn til muskelpåvirkning, muligvis som følge af nervetryk og anbefalede henvisning til undersøgelse i specialistregi.

Det er nævnets vurdering, at det var relevant, at læge anbefalede henvisning til undersøgelse i specialistregi, hvilket selvfølgelig vil forudsætte henvendelse til egen læge, hvilket også ville være relevant i den foreliggende situation.

Det fremgår af vagtlægenotatet, at henvendte sig igen til lægevagten den 5. juni 2002, hvor han oplyste, at han var væltet på knallert og siden havde haft tiltagende smerter i venstre ben - mest omkring hoften. Vagtlæge fandt ved sin undersøgelse ømme muskelhæfter og ømhed på lårbenets yderste fremspring, og han anbefalede at henvende sig til sin egen læge.

Nævnet har lagt til grund, at vagtlæge og vagtlæge har set henholdsvis 4 og 6 uger efter et uklart beskrevet uheld, og der er på intet tidspunkt oplysninger om mellemliggende hændelser eller akut forværring. Endvidere er beskrevet som medicinpåvirket og medicineret med morfika.

Nævnet kan oplyse, at lægevagtens funktion er at behandle akut opstået sygdom eller forværring i bestående sygdom, hvor det må anses for uforsvarligt, at patienten venter til egen læge kan træffes.

Nævnet vurderer herefter, at det var relevant, at vagtlægerne anbefalede at henvende sig til egen læge.



Nævnet finder på denne baggrund, at vagtlæge har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med sin undersøgelse og behandling af den 21. maj 2002.

Nævnet finder på denne baggrund, at vagtlæge har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med sin undersøgelse og behandling af den 5. juni 2002.