Klage over behandlingen af en kronisk hudlidelse (xeroderma pigmentosum) samt informationen i forbindelse med laserbehandling

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans information af <****> den 13. november 2001 på dermatologisk afdeling, <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 13. november 2001 på dermatologisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

fik som barn konstateret en kronisk hudlidelse (xeroderma pigmentosum). Sygdommen medfører, at der i huden dannes knuder (tumores), vorter (verrucae) og hårdhud (keratoser). Svulsterne kan være godartede, men kan også udvikles til hudkræft. har oplyst, at hun siden 1964 har gået til kontrol for dette 3 gange årligt. Kontrollen og behandlingen af denne sygdom er en landsfunktion, som varetages af dermatologisk afdeling, .

I 1980 blev det anslået, at havde haft mere end 550 svulster. havde desuden haft 2 tilfælde af en særlig ondartet hudkræftform (malignt melanom).

Gennem årene modtog behandlinger under lokalbedøvelse for sin sygdom på dermatologisk afdeling, .

Den 13. november 2001 blev behandlet for sin sygdom af overlæge , dermatologisk afdeling, .

Den 5. marts 2002 blev indlagt på på grund af sårdannelse i hovedbunden efter laserbehandling. Lægerne fandt her et 2 x 3 cm stort dødt hudområde i hårbunden.

Klagen

Der er klaget over følgende:


1. At ikke forud for laserbehandlingen blev informeret om, at overlæge ville fjerne mere end 30-40 stykker knuder, vorter og hård hud.

har i den forbindelse anført, at hun efterfølgende blev informeret om, at der var blevet anvendt laserbehandling mellem 800 og 1000 steder på kroppen.

2. At ikke blev tilstrækkeligt informeret om narkosens varighed.

har til dette oplyst, at hun var informeret om, at hun skulle i en let narkose, men at hun efterfølgende fandt ud af, at hun havde været i narkose i 2 ½ time.

3. At overlæge ikke udførte laserbehandlingen korrekt, herunder i hovedbunden.

har oplyst, at hun efterfølgende fik en bar plet i hovedbunden, samt at hun efterfølgende har fået en hudtransplantation på pletten.

Nævnets afgørelse af 1. og 2. klagepunkt

Overlæge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 6 jf. § 7 ved sin information af den 13. november 2001 på dermatologisk afdeling, .

Begrundelse

Af journalen den 28. marts 2001 fremgår, at havde mange hudelementer, der skulle fjernes fra kroppen og armene, og at det derfor blev aftalt, at hun skulle have 30-40 af disse fjernet i fuld narkose.

Det fremgår herefter af journalen, at den 12. november 2001 blev indlagt på dermatologisk afdeling, med henblik på fjernelse af elementer på armene, benene og kroppen.

Det fremgår af journalen fra den 12. november 2001, at aftalen i forbindelse med den aktuelle indlæggelse var, at skulle have fjernet 30-40 elementer fra kroppen samt arme og ben. Endvidere fremgår, at angav, at hun siden sidste konsultation havde udviklet et element over venstre øjenbryn samt i området til venstre for næsen, samt at der var tilkommet nye elementer på halsen og på begge håndrygge. Det bemærkes, at den indlæggende læge i journalen anførte, at forud for narkosen gerne ville vurderes af overlæge . Der er intet journalført om, hvorvidt dette fandt sted.

Af operationsbeskrivelsen fra den 13. november 2001 fremgår, at der ved laserbehandlingen blev fjernet mange hundrede elementer. Endvidere fremgår, at der blev fjernet forstadier til hudkræft (aktiniske keratoser) fra 4-5 steder i hårbunden og i den yderste del af højre øjenbryn samt to steder i venstre øjenbryn, hvortil der blev ordineret lapissalve samt forbinding.

Af anæstesiskemaet fremgår, at anæstesien blev indledt kl. 9.39, og at operationen startede kl. 10.45. Ifølge anæstesiskemaet var operationen færdig kl. 12.49, og anæstesien ophørte kl. 13.18. Ifølge anæstesiskemaet varede den samlede anæstesi 3 timer og 39 minutter, mens selve operationsindgrebet varede 2 timer og 4 minutter.

Af overlæge s udtalelse af 22. april 2002 til sagen fremgår, at der under anæstesien var mulighed for bedre observation bl.a. i sidelys fra operationslampen, og at overlæge herved opdagede mange flere overfladiske knappenålshovedstore vorter. Det fremgår endvidere af udtalelsen, at overlæge mente, at det var forsvarligt at fjerne disse, selvom der ikke var en forhåndsaftale herom.

Endvidere fremgår det af journalen, at var helt indforstået med, hvad der var fjernet ved operationen.

Efterfølgende klagede over, at hun ikke forud for operationen var informeret om, at overlæge ville fjerne mere end 30- 40 stykker knuder, vorter og hård hud.

Af lov om patienters retsstilling § 6, stk. 1, fremgår, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke.

Af Sundhedstyrelsens vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger (Vejledning nr. 161 af 16. september 1998) fremgår nærmere under punkt 2.3, hvilke krav der stilles til et samtykkes indhold.

Det hedder således, ” at sundhedspersonen har pligt til at sikre sig samtykke til behandling inden den iværksættes. Dette er særlig relevant i forbindelse med operative indgreb, hvor man ikke løbende kan indhente samtykke fra patienten. Sundhedspersonen skal derfor, inden behandlingen iværksættes oplyse om mulige komplikationer, og hvilke fund der vil kunne gøres under operationen, og sikre sig, at patienten har taget stilling hertil og på den baggrund givet sit samtykke, såfremt der skulle vise sig noget uventet under operationen. Hvis der er tvivl om samtykkets rækkevidde, bør sundhedspersonen undlade at behandle, medmindre der foreligger en situation, hvor behandling er absolut nødvendig”.

Patientklagenævnet finder på dette grundlag, at overlæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet han, uanset at alene havde givet samtykke til fjernelse af 30-40 elementer, fjernede flere hundrede. Som følge heraf varede bedøvelsen længere, end var orienteret om.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt

Overlæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 13. november 2001 på dermatologisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 13. november 2001, at der blev fjernet forstadier til hudkræft (aktiniske keratoser) fra 4-5 steder i hårbunden og i den yderste del af højre øjenbryn, samt to steder i venstre øjenbryn, hvortil der blev ordineret lapissalve samt forbinding.

I sin udtalelse af 22. april 2002 til sagen har overlæge anført, at laserbehandlingen i hårbunden var overfladisk og derfor godt kunne anvendes her. Det fremgår endvidere af udtalelsen, at han anså, at risikoen for bivirkninger især var knyttet til risikoen for infektion, hvorfor der blev ordineret lapissalve til øjenbryn og hårbund, hvor der var fjernet elementer.

Det fremgår af journalen den 16. november 2001, at blev udskrevet. Endvidere fremgår, at hun var lidt øm svarende til de flere end 100 skorpedækkede sår, men at der ikke var mistanke om infektion.

Ifølge journalen den 12. februar 2002 kontaktede overlæge , da planen var, at der igen skulle udføres fjernelse af elementer den 1. marts 2002. Det fremgår endvidere, at overlæge da fik at vide, at havde haft mange smerter på grund af de mange sår og således ikke kunnet finde hvile, og at såret i hårbunden ikke var helet, og at det var inficeret.

Af journalen fra den 5. marts 2002 fremgår det, at blev indlagt her, fordi hun var generet af en vedvarende sårdannelse i hårbunden efter laserbehandling. Endvidere fremgår, at man ved undersøgelsen af fandt, at et hudområde på 2 gange 3 centimeter i hårbunden var dødt.

Ifølge journalen fra den 6. marts 2002 blev opereret. Det fremgår, at det døde hud med sår, der var beliggende centralt i hårbunden, blev dækket med hud fra venstre lår.

Af journalen fra den 12. marts 2002 fremgår, at blev informeret om prøverne taget under operationen den 6. marts 2002, herunder om, at en mikroskopisk undersøgelse af det fjernede sårvæv viste spinocellulært carcinom (planocellulært carcinom).

Det er nævnets opfattelse, at det pågældende spinocellulære carcinom sandsynligvis allerede var til stede ved overlæge s laserbehandling den 13. november 2001, og at det laserkirurgiske indgreb derfor var ufuldstændigt.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at det spinocellulære carcinom havde afgørende betydning for, at såret i hårbunden ikke helede op.

Nævnet finder herefter, at overlæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 13. november 2001 på dermatologisk afdeling, .