Klage over utilstrækkelig behandling efter traume

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere tandlæge <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra den 9. september 2003 til den 14. januar 2004 i <****> Kommunale Tandpleje, jf. tandlægelovens § 12.

Hændelsesforløb
Den 9. september 2003 blev undersøgt i Kommunale Tandpleje, da han havde slået +2 (den lille fortand i venstre side af overkæben) løs i forbindelse med fodboldspil. Der blev foretaget røntgenundersøgelse, som viste normale forhold, og fortændernes nerver blev kontrolleret for livstegn.

Ved kontrollerne den 30. oktober og den 26. november 2003 blev der optaget røntgenbilleder, og tandens vitalitet blev afprøvet.

Den 3. januar 2004 blev undersøgt i Tandlægevagten på grund af smerter fra +2, og den 7. januar 2004 henvendte han sig i den kommunale tandpleje, hvor der blev konstateret betændelse omkring tandens rodspids. Rodbehandling af tanden blev herefter påbegyndt.

Ved efterfølgende konsultationer den 8., 9., 13. og 14. januar 2004 fortsatte rodbehandlingen.

Klagen
Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling, efter at han var kommet til skade i forbindelse med fodboldspil.

Nævnets afgørelse af klagen
Tandlæge har ikke overtrådt tandlægelovens § 12 ved sin behandling af i perioden fra den 9. september 2003 til den 14. januar 2004 i Kommunale Tandpleje. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om rodbehandlingen var blevet indledt tidligere.

Begrundelse
Den 9. september 2003 journalførte tandlæge , at den 6. september 2003 i forbindelse med fodboldspil var faldet og havde slået munden ned i fodboldstøvle. Hun diagnosticerede, at +2 var blevet slået løs (subluxatio dentis) og havde mistet et lille stykke emalje, uden at der var blotlæggelse til tandens nerve (fractura corona dentis non complicata). Der blev foretaget røntgenundersøgelse, som viste normale forhold, og fortændernes nerver blev endvidere kontrolleret for livstegn, hvorved det konstateredes, at den påvirkede +2 ikke reagerede på den anvendte elektrometriske test.

Ved kontrol hos tandlæge den 30. oktober 2003 blev der ifølge journalen på ny optaget et røntgenbillede, og tandens vitalitet blev afprøvet. Tandens farve var normal, og der var ingen symptomer fra tanden.

Den 26. november 2003 var ifølge journalen igen til kontrol hos tandlæge , som tog et nyt røntgenbillede og foretog test af vitalitet. Hun vurderede, at røntgenbilledet viste normale forhold, og at el-test viste, at tanden var uden liv.

Den 7. januar 2004 henvendte sig ifølge journalen med smerter fra +2. Tandlæge journalførte, at han havde været i Tandlægevagten, fordi der var smerter fra +2. Der var ikke udført behandling, men optaget et røntgenbillede, der viste tegn på rodbetændelse (opklaring). Tandlæge lukkede op til tandens nerve, og der var betændelse omkring tandens rodspids. Rodbehandling blev påbegyndt.

Ved konsultationer den 8., 9., 13. og 14. januar 2004 fortsatte rodbehandlingen.

Nævnet kan oplyse, at tænder, som udsættes for slag, reagerer meget forskelligt. Et af problemerne er, at tandens nerve kan tage skade, så rodbehandling er nødvendig. Undertiden viser det sig, at der ikke er reaktion fra tandens nerve umiddelbart efter et slag, men at reaktionen kommer senere, hvorfor det derfor ofte vil være nødvendigt at følge udviklingen med røntgenundersøgelser, elektrometriske test og undersøgelse af symptomer direkte fra tanden inden en eventuel supplerende behandling indledes.

Det er nævnets vurdering, at der på røntgenbilledet fra den 9. september 2003 stort set ses normale forhold svarende til røddernes knogleomgivelser. På billederne optaget den 30. oktober og den 26. november 2003 ses ændring i knoglestrukturen svarende til rodspidsen på den skadede tand (+2). Dette, sammenholdt med den negative elektrometriske test af tandens nerve, vil normalt være udløsende faktor i forhold til at indlede en rodbehandling, idet det må forventes, at der er sket henfald af tandens kar- og nervestreng (pulpa), og at dette kan medføre en symptomgivende betændelsestilstand efterfølgende.

Nævnet finder, at den behandling modtog af tandlæge i perioden fra den 9. september 2003 til den 14. januar 2004 i Kommunale Tandpleje i forbindelse med skaden på +2 ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om der i forbindelse med undersøgelsen den 26. november 2003 var blevet foretaget boreprøve med henblik på at konstatere, om tanden krævede rodbehandling.