Iværksat på 6. dagen ? patienten var væsentligt forpint

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved den 16. september 2003 om tvangsbehandling af på psykiatrisk afdeling, .

Sagsnummer:

0446109

Offentliggørelsesdato:

24. april 2005

Speciale:

Psykiatri

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved <****> den 16. september 2003 om tvangsbehandling af <****> på psykiatrisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

havde ikke tidligere været psykiatrisk behandlet, men siden 23-års alderen været præget af forfølgelsesvanvid samt påståede evner til både at helbrede og påføre sygdomme ved håndspålæggelse. Han havde endvidere haft et misbrug af rygeheroin, hash og alkohol.


Aktuelt blev den 2. september 2003 indlagt på psykiatrisk afdeling i , fra et lokalt arresthus, hvor han igennem uger skal var blevet tiltagende humørsvingene og anspændt med forfølgelsesforestillinger og giftfrygt samt havde en overbevisning om, at han kunne videregive sine egne og læse andres tanker. Lægerne vurderede, at han var psykotisk og præget af vrangforestillinger af forfølgelseskarakter og storhedskarakter, tankeforstyrrelser samt formentlig hørelseshallucinationer. Han blev siden indlæggelsens start forsøgt motiveret for behandling med antipsykotisk medicin, men afviste vedvarende dette.


Den 5. september 2003 var betydeligt mere usamlet og forpint. Dagen efter måtte han, efter korporligt angreb på personalet, bæltefikseres og indgives beroligende medicin.


Da s tilstand forblev uændret og han blev tiltagende forpint, traf lægerne den 8. september 2003 beslutning om tvangsbehandling med kapsler Zeldox (40 mg, 2 gange daglige, stigende til 240 mg i døgnet), subsidiært injektion Zeldox (20 mg, maksimalt 40 mg i døgnet, afhængig af tilstand og eventuel utilsigtet effekt).


Klagen

klagede over beslutningen om tvangsmedicinering til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved . Klagen blev, på grund af s svært psykotiske tilstand og svære forpinthed, ikke tillagt opsættende virkning.


Det lokale nævns afgørelse

Klagen blev herefter den 16. september 2003 behandlet i Det Psykiatriske Patientklagenævn ved . Nævnet godkendte beslutningen om tvangsmedicineringen.


Afgørelse af ankesagen

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at befandt sig i en psykotisk tilstand, præget af vrangforestillinger af forfølgelseskarakter og storhedskarakter, tankeforstyrrelser samt formentlig hørelseshallucinationer.


Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en konkret vurdering, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at gennem 6 dage blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet. Nævnet har desuden lagt vægt på, at var tiltagende forpint og spiste utilstrækkeligt, og at der blev truffet beslutning om primært peroral behandling, alternativt injektionsbehandling.


Betingelserne for tvangsbehandling var således opfyldt.


Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at behandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.

Nævnet har lagt vægt på, at Zeldox er et almindeligt anvendt og vel afprøvet antipsykotisk lægemiddel. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at den besluttede dosering, hvad angår den perorale behandling, er udover anbefalet, men ikke udover sædvanligvis anvendt dosis.


Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan oplyse, at det følger af psykiatrilovens § 32, stk. 3, at klager over beslutning om tvangsbehandling har opsættende virkning, medmindre omgående gennemførelse af behandlingen er nødvendig for ikke at udsætte patientens liv eller helbred for væsentlig fare eller for at afværge, at patienten udsætter andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred.


Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at det fremgår af journalen, at den 8. september 2003 var motorisk uroligt, psykotisk og svært forpint. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at han igennem 3 dage havde været tvangsfikseret, blandt andet på grund af korporligt angreb på personalet.


Nævnet finder herefter, at det var berettiget ikke at give klagen opsættende virkning, idet det må antages, at omgående gennemførelse af behandlingen var nødvendig for ikke at udsætte s liv eller helbred for væsentlig fare og for at afværge, at han udsatte andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred.


Konklusion

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan på denne baggrund tiltræde den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved den 16. september 2003.