Beroligende medicin under tvangsfiksering godkendt, idet formålet var at begrænse tvangsfikseringens varighed

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved <****> den 22. december 2003 om tvangsfiksering, indgivelse af beroligende medicin ved tvang og tvangsbehandling af <****> på psykiatrisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb
er en 31-årig mand, der tidligere har boet alene i lejlighed, men nu har adresse hos moderen. Han har gennemført 10. klasse og har flere gange været på højskoleophold, men har ingen videregående uddannelse. I 1994 fik han tilkendt førtidspension.

er familiært disponeret til psykisk lidelse, idet faderen har kendt bipolar affektiv sindslidelse.

Siden 1998 har været indlagt i alt 42 gange på psykiatrisk afdeling, . Indlæggelserne har været af vekslende varighed, spændende fra få dage til flere måneder. Frem til 1994 opfattedes tilstanden primært som en bipolar affektiv sindslidelse, idet han i forbindelse med de to første indlæggelser, i henholdsvis 1988 og 1989, fremtrådte manisk og i de efterfølgende år var han indlagt på grund af såvel manier som depressioner. Imidlertid frembød han i tiltagende omfang forfølgelsesforestillinger, usamlet tankegang, tankemylder og hallucinationer, således at hans diagnose i 1994, efter 8 yderligere indlæggelser, ændredes til skizoaffektiv sindslidelse.

I perioden fra 1994 og frem til aktuelle indlæggelse har været indlagt yderligere 23 gange under denne diagnose, senest i perioden fra den 16. til den 29. oktober 2003, hvor han havde forestillinger om, at nogen ville myrde ham med en revolver, ligesom han hjemme havde slået relæet fra for at beskytte sig mod stråling. Han var usamlet i tankegangen, havde formelle tankeforstyrrelser i form af ordnydannelser og var muligt hørelseshallucineret. Under denne indlæggelse blev han uden held dagligt søgt motiveret for at genoptage antipsykotisk behandling. Han blev udskrevet mod givent råd.

Aktuelt blev på grund af farlighed den 4.december 2003 tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling, . Han havde forud herfor været tiltagende truende overfor moderen og det blev vurderet, at han var aggressiv og udtalt farlig, hvis ikke der blev iværksat behandling umiddelbart.

Ved indlæggelsen var han hurtigkørende, og oplyste at naboens parabol kontrollerede hans mor, og at hun var under påvirkning af en stråle, der havde sat perler i hendes øje. I lejligheden havde han observeret et sæbestykke, der var faldet ned fra loftet og mente, at der var tale om en slags klinisk rengøring. Han angav endvidere, at hans Lithiumtabletter var indpakket i kokain, og at heliumtrykket over påvirkede alle. Den 5. december 2003, blev tilbudt antipsykotisk behandling med Zyprexa tabletter og efterfølgende Risperdal tabletter, hvilket han imidlertid vedvarende modsatte sig.

fremtrådte de efterfølgende døgn grænseoverskridende overfor medpatienter, vredladen, højtråbende og hurtigt talende, og mente at indlæggelsen var sket på baggrund af et komplot. Han fremsatte verbale trusler overfor personalet og anførte, at han ville slå en nattevagt ihjel, ligesom han anførte, at hans samtaler med lægen blev aflyttet via en talechip, som lægen skulle have om halsen. Han blev flere gange søgt skærmet på stuen.

I forbindelse med lægesamtale den 8. december 2003 fandtes fortsat psykotisk med persekutoriske vrangforestillinger med et bizart præg. Han forklarede, at han hjemme havde oplevet et ’dobbelt déja vue live’, idet hans mor gik rundt ned en ’hypnosemikrofon’, således at hun var helt forstenet. Endvidere forklarede han, at han var i gang med en proces, han betegnede ’grooming’, hvorved man i løbet af 7-8 måneder kunne få forskellige centre i hjernen til at skifte plads, en proces, der ville ødelægges eller forsinkes af antipsykotisk behandling. Han var under hele samtalen opkørt, blev tiltagende aggressiv og råbende og forlod pludselig samtalen.

Det efterfølgende døgn fremtrådte pågående, krævende og højrøstet, og den 9. december 2003 om formiddagen tiltog dette, da han på sin stue var højtråbende og truende. Da en overlæge forsøgte at få ham i tale, var han uafladeligt talende, springende i emner og råbte sluttelig til lægen, at han ville ’sprætte ham op’. , som fandtes urolig og stærkt forpint, blev herefter tilbudt beroligende medicin, hvilket han afviste. Der blev herefter med tvang givet beroligende medicin i form af injektion Cisordinol 150 mg i.m. kl. 11.45. blev herefter skærmet på sin stue, hvor han efterfølgende med stor kraft kastede en termokande mod døren til stuen, således at denne splintredes. Da han forsat var i stærk affekt og fremtrådte truende, blev han med henblik på at afværge fare bæltefikseret kl. 12.00. Han blev samme dag tilset af en læge kl. 17.15, hvor han fortsat fandtes latent aggressiv. Bæltefikseringen blev bragt til ophør næste dag kl. 10.15.

Den 10. december 2003 blev i tiltagende grad opkørt og fremtrådte forpint. På stuen havde han kastet med sin ghettoblaster, var højtråbende, vredladen og hurtigkørende. Han blev herefter tilbudt beroligende medicin i form af beroligende tablet, som han imidlertid spyttede ud, da han havde mistanke om, at den var forbyttet. Der blev herefter kl. 17.35 under fastholden givet injektion Stesolid 10 mg i.m.

De efterfølgende døgn var urolig, konstant omkring vandrende, forpint, aggressiv og vanskelig at korrigere, navnlig i aften- og nattetimer, hvor han tilbagevendende var truende overfor personalet og kastede med inventar på sin stue, ligesom han uretmæssigt havde tilegnet sig medpatients cigaretter. Han blev dagligt tilbudt antipsykotisk medicin, men var fremdeles afvisende heroverfor.

Den 16. december 2003 observerede imaginære personer, som han dukkede sig for, han talte sit eget, private sprog, som han angav var japansk og måtte skærmes på stuen i forhold til medpatienter. Om morgenen havde han smadret en sukkerskål på stuen og forklarede dette med, at der var tale om en deja vue oplevelse. Han kunne ikke finde ro, var voldsomt forpint og blev givet beroligende medicin, som han indtog frivilligt, i form af Stesolid tabletter 10 mg. Da der efter en time ikke var effekt heraf, blev med tvang givet beroligende medicin i form af injektion Cisordinol Acutard 150 mg kl. 10. Dagen igennem blev søgt skærmet i forhold til medpatienter, men var vedvarende grænseoverskridende, var ikke istand til at overholde aftaler og efterkom ikke henstillinger fra personalet. Samme aften blev tiltagende forpint og havde sværere og sværere ved at holde sammen på sig selv. Efter at have sovet til kl. 21 blev han pludseligt truende overfor personalet, idet han pludseligt, hurtigt og målrettet gik truende hen mod et personalemedlem med løftet arm og knyttede hænder. Han blev tilbudt beroligende medicin, som han ikke ønskede samt af plejepersonalet opfordret til frivilligt at lade sig bæltefiksere, hvad han heller ikke ønskede. Kl. 22.30 blev bæltefikseret og samtidig givet beroligende medicin med tvang i form af injektion Stesolid 10 mg i.m. Den 17. december 2003, kl. 13., blev bæltefikseringen bragt til ophør.

Den 17. december 2003 blev der endvidere truffet beslutning om tvangsbehandling med Cisordinol tabletter eller som alternativ injektion Cisordinol i op til 40 mg dagligt.

Klagen
klagede til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved over beslutningerne om indgivelse af beroligende medicin samt bæltefiksering den 9. december 2003, indgivelse af beroligende medicin den 10. og 16. december 2003, indgivelse af beroligende medicin og bæltefiksering den 16. december 2003 samt beslutning den 17. december 2003 om tvangsbehandling. Klagen blev tillagt opsættende virkning for så vidt angår beslutningen den 17. december 2003 om tvangsbehandling.

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse
Det Psykiatriske Patientklagenævn ved godkendte de påklagede tvangsforanstaltninger. For så vidt angår Indgivelse af beroligende medicin den 9. december 2003 kl. 11.45 og den efterfølgende bæltefiksering lagde nævnet vægt på, at den beroligende injektion var afgørende for bedring af den urolige tilstand samt egnet til at begrænse bæltefikseringens varighed og at bæltefikseringen var nødvendig for at afværge at udsatte andre for nærliggende fare. For så vidt angår indgivelsen af beroligende medicin henholdsvis den 10. og 16. december 2003 lagde nævnet vægt på, at injektionerne var af afgørende betydning for bedring af s urolige tilstand og at han den 10. december 2004 efter løsning af bæltet var blevet tiltagende opkørt og forpint, samt at han forinden var tilbudt beroligende medicin til indtagelse gennem munden, hvilket han spyttede ud. For så vidt angår bæltefikseringen den 16. december lagde nævnet vægt på, at såvel på dagen som dagen forinden havde smadret glasgenstande samt fremtrådt truende overfor personalet. For så vidt angår beslutningen af 17. december 2004 om tvangsbehandling med Cisordinol lagde nævnet blandt andet vægt på, at tidligere havde fået antipsykotisk behandling med god effekt.

Afgørelse af anken
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse der den 22. december 2003 af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved om indgivelse af beroligende medicin samt bæltefiksering den 9. december 2003, indgivelse af beroligende medicin den 10. og 16. december 2003, indgivelse af beroligende medicin og bæltefiksering den 16. december 2003 samt beslutning den 17. december 2003 om tvangsbehandling af .

Begrundelse vedrørende indgivelse af beroligende medicin den 9. december 2003 kl. 11.45
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 9. december 2003 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hans tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at var uafladeligt talende, springende i emner og at han var urolig og stærkt forpint.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelsen af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere s aktiviteter samt forsøgte at tale ham til ro og tilbyde beroligende medicin til frivillig indtagelse.

Begrundelse vedrørende bæltefiksering den 9. december 2003 kl. 12.00 til den 10. december 2003 kl. 10.15
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at tvangsfiksere den 9. december 2003 var opfyldt, idet der var en nærliggende fare for, at han selv eller andre ville lide skade på legeme eller helbred. Nævnet har herved lagt vægt på, at han var i stærk affekt, fremtrådte truende og kastede en termokande mod døren med en kraft, så døren splintredes.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at tvangsfikseringen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at fortsat var urolig efter indgift af beroligende injektion.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at udstrækningen af tvangsfikseringen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.

Begrundelse vedrørende indgivelse af beroligende medicin den 10. december 2003 kl. 17.35
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 10. december 2003 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at i løbet af dagen blev tiltagende opkørt, højtråbende, vredladen og forpint og på stuen havde kastet med sin ghettoblaster.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelsen af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at blev tilbudt beroligende medicin, som han først indtog og siden spyttede ud, da han mente, det var forbyttet.

Begrundelse vedrørende indgivelse af beroligende medicin den 16. december 2003 kl. 10.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 16. december 2003 kl. 10. var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hans tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at var urolig og voldsomt forpint, og at han forinden havde smadret en sukkerskål, samt ikke kunne finde ro.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelsen af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at blev søgt skærmet på stuen og tilbudt beroligende medicin som han indtog frivilligt kl. 9, men at der efter 1 time ikke havde været effekt heraf.

Begrundelse vedrørende bæltefikseringen den 16. december 2003 kl. 22.30 til den 17. december 2003 kl. 13.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at tvangsfiksere den 16. december 2003 var opfyldt, idet der var en nærliggende fare for, at han selv eller andre ville lide skade på legeme eller helbred. Nævnet har herved lagt vægt på, at han dagen igennem var blevet tiltagende forpint og havde vanskeligt ved at holde sammen på sig selv. Om aftenen, efter at have sovet, blev han pludseligt truende overfor et personalemedlem, som han truede med knyttede hænder.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsfikseringen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at blev tilbudt beroligende medicin, som han ikke ønskede, ligesom han blev søgt skærmet, herunder foreslået frivillig bæltefiksering.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at udstrækningen af tvangsfikseringen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.

Begrundelse vedrørende indgivelse af beroligende medicin den 16. december 2003 kl. 22.30
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 16. december 2003 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring hans tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at efter bæltefikseringen forsat var urolig og at den beroligende medicin blev givet med henblik på at begrænse varigheden af bæltefikseringen.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelsen af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at blev tilbudt beroligende medicin til frivillig indtagelse, men at han afslog dette.

Begrundelse vedrørende beslutningen af 17. december 2003 om tvangsbehandling
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at han havde forfølgelsesforestillinger, var svært psykomotorisk urolig, aggressiv og truende og synshallucineret.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at gennem 12 dage blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at tidligere havde modtaget antipsykotisk medicin med god effekt på tilstanden.

Betingelserne for tvangsbehandling var således opfyldt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at behandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.
Nævnet har lagt vægt på, at Cisordinol er et almindeligt anvendt og vel afprøvet antipsykotisk lægemiddel, ligesom den besluttede dosering er sædvanlig.

Konklusion
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse der den 22. december 2003 af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved om indgivelse af beroligende medicin samt bæltefiksering den 9. december 2003, indgivelse af beroligende medicin den 10. og 16. december 2003, indgivelse af beroligende medicin og bæltefiksering den 16. december 2003 samt beslutning den 17. december 2003 om tvangsbehandling af .