Klage over manglende diagnostik af tarmslyng

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 29. december 2003 i lægevagten, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 28. december 2003 om morgenen kontaktede lægevagten i , da hun igennem tre døgn havde haft mavesmerter. blev rådet til at se tiden an og kontakte den praktiserende læge den følgende dag.

Den 28. december 2003 om aftenen kontaktede igen lægevagten, da mavesmerterne var blevet værre. Ved midnatstid blev tilset af vagtlæge , som vurderede, at der var tale om en forværring af mavekatar og tillige en forstoppelsestilstand.

Den 29. december 2003 blev undersøgt af den praktiserende læge, som indlagde hende akut på , hvor der blev foretaget røntgenundersøgelse, som gav mistanke om tarmslyng. blev opereret akut, hvorved der blev fundet en svulstdannelse i tyktarmen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling og undersøgelse.


Det er herved anført, at den 28. december 2003 kontaktede lægevagten, da hun havde haft voldsomme mavesmerter siden den 26. december 2003, som var forværrede. Hun kunne endvidere hverken holde føde eller væske i sig, idet hun konstant kastede op. Vagtlægen gav hende besked om, at hun skulle spise en fiberrig kost, ´slå en prut´, og gå en tur, og hvis dette ikke hjalp, skulle hun kontakte sin praktiserende læge dagen efter.

Nævnets afgørelse af klagen

Vagtlæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 29. december 2003 i lægevagten, .

Begrundelse

Den 28. december 2003 kl. 9.38 kontaktede lægevagten i , da hun igennem tre døgn havde haft mavesmerter. Det fremgår af journalen, at oplyste, at hun ikke havde feber, men at der var opkastninger. Der var tale om turevise mavekneb samt perioder, hvor hun var helt smertefri. oplyste endvidere, at hun fik medicin for mavesyreproblemer (Pantoloc). blev rådet til at se tiden an og kontakte den praktiserende læge den følgende dag.

Den 28. december 2003 kl. 19.59 kontaktede ifølge journalen på ny lægevagten og bad om et besøg, da mavesmerterne var blevet værre. Den visiterende vagtlæge fandt vurdering ved vagtlæge relevant, og fik ifølge samme oplyst, at man tilstræbte besøg indenfor et par timer.

Den 28. december 2003 kl. 22.59 rykkede for besøg.

Den 29. december 2003 kl. 00.16 blev tilset af vagtlæge , som noterede i journalen, at ikke havde haft afføring i 2 døgn, at hendes mave (abdomen) var meteoristisk, at der var let anstrengte tarmlyde, og at maven var blød og uøm. Læge ordinerede væske og bevægelse samt fortsat behandling med Pantoloc med en øget dosis.

Læge har anført i sin udtalelse til sagen, at s mave var let udspilet og blød uden indlæggelseskrævende ømhed, selvom tarmlydene var let anstrengte. Videre er det anført, at ved forværring af tilstanden eller manglende effekt blev anbefalet fornyet lægekontakt uden at afvente egen læges åbningstid.

Det er nævnets vurdering, at ved læge s besøg havde begyndende tarmslyng, idet symptomerne ikke tvangsfrit kunne forklares som forstoppelse, da der forelå tegn på passagestop, og da s symptomer ikke kunne tilskrives de lettere mavesyreproblemer, som hun tidligere havde haft og ind imellem tog medicin for.

Det er således nævnets vurdering, at ved læge s besøg på baggrund af undersøgelsesfundene og det beskrevne forløb med tiltagende mavesmerter i flere dage burde have været indlagt med henblik på afklaring af tilstanden på en kirurgisk afdeling.

Nævnet kan oplyse, at uforklarede mavesmerter som hovedregel skal henvises hurtigt, og en eventuel observationsperiode skal være af kort varighed (få timer) før en ny vurdering med henblik på videre henvisning finder sted.

Samlet finder nævnet, at den behandling modtog af læge den 29. december 2003 var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.