Klage over behandling af tarmproblemer som førte til tarmbrist.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge 1 for hans behandling af den 22. februar 2002 på kirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge 2 for hans behandling af den 25. februar 2002 på kirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge 1 for hans behandling af den 19. februar 2002 på kirurgisk afdeling, .Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere administrerende overlæge for hans behandling af den 21. februar 2002 på kirurgisk afdeling, .Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge for hans behandling af den 25. februar 2002 på kirurgisk afdeling, .Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge 2 for hans behandling af den 26. februar 2002 på kirurgisk afdeling, .Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge 3 for hendes undersøgelse og behandling af den 8. marts 2002 på kirurgisk afdeling, .Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge og overlæge 1 for deres operation af den 11. marts 2002 på kirurgisk afdeling, .Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere lægerne på kirurgisk afdeling, , for deres information af i perioden fra den 17. februar til den 13. marts 2002.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere lægerne på kirurgisk afdeling, , i forbindelse med s anmodning om aktindsigt i sin journal i maj 2002.

Sagsnummer:

0446813

Offentliggørelsesdato:

20. oktober 2004

Juridisk tema:

Aktindsigt i helbredsoplysninger, Information og samtykke

Speciale:

Mavetarmsygdomme, kirurgiske (kirurgisk gastroenterologi)

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge 1 for hans behandling af <****> den 22. februar 2002 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge 2 for hans behandling af <****> den 25. februar 2002 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge 1 for hans behandling af <****> den 19. februar 2002 på kirurgisk afdeling, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere administrerende overlæge <****> for hans behandling af <****> den 21. februar 2002 på kirurgisk afdeling, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 25. februar 2002 på kirurgisk afdeling, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge 2 for hans behandling af <****> den 26. februar 2002 på kirurgisk afdeling, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge 3 for hendes undersøgelse og behandling af <****> den 8. marts 2002 på kirurgisk afdeling, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge <****> og overlæge 1 for deres operation af <****> den 11. marts 2002 på kirurgisk afdeling, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere lægerne på kirurgisk afdeling, <****>, for deres information af <****> i perioden fra den 17. februar til den 13. marts 2002.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere lægerne på kirurgisk afdeling, <****>, i forbindelse med <****>s anmodning om aktindsigt i sin journal i maj 2002.

Hændelsesforløb

Den 18. februar 2002 blev indlagt på kirurgisk afdeling, , på grund af smerter nedadtil i venstre side af maven, opkastning og manglende afføring. Hun blev undersøgt af overlæge 1, kirurgisk afdeling, , som fandt, at hun havde et indeklemt navlebrok, og den 19. februar 2002 blev hun opereret herfor. Overlæge 1 foretog samtidig med operationen kikkertundersøgelse af bughulen, som angiveligt ikke viste noget unormalt bortset fra arvæv.

Administrerende overlæge , kirurgisk afdeling, , tilså den 20. februar 2002 og vurderede, at såfremt hun var velbefindende ved aftenstuegang, kunne hun udskrives til ambulant kontrol hos sin praktiserende læge. Overlægen har oplyst, at ikke følte sig helt rask ved aftenstide og blev til næste morgen, hvor hun inden stuegang den 21. februar 2002 selv arrangerede udskrivning.

Den 22. februar 2002 blev genindlagt på kirurgisk afdeling, , på grund af manglende afføring og kvalme. Der var anfaldsvis jagende fornemmelse i maven. Reservelægen, som undersøgte ved indlæggelsen, aftalte med overlæge 1, at der blev givet behandling med afføringsmidler. Den 23. og 24. februar 2002 blev undersøgt af overlæge 1, som fortsat ordinerede behandling med afføringsmidler. Overlægen anførte i journalen den 24. februar 2002, at der den efterfølgende dag skulle tages røntgenundersøgelse af maven, såfremt der fortsat ikke var afføring.

Røntgenundersøgelse af maven (oversigt) den 25. februar 2002 viste tarmslyng, og der blev foretaget kikkertundersøgelse af den S-formede del af tyktarmen, som viste en knude 30 cm fra endetarmsåbningen. Der blev taget en prøve af knuden, og overlæge 2, kirurgisk afdeling, , som blev tilkaldt, besluttede, at der dagen efter skulle lægges et lille rør op i tarmen med henblik på at etablere passage af luft og afføring.

Den 26. februar 2002 lagde overlæge 2 et rør op i tarmen svarende til det forsnævrede område. Der kom imidlertid ikke passage af luft eller afføring, og overlægen anførte i journalen, at såfremt tilstanden ikke blev bedre, skulle der foretages akut operation. Senere på dagen den 26. februar 2002 blev opereret af en 1. reservelæge og overlæge 2. Ved operationen blev der fundet et lille hul i tarmen opstået i forbindelse med, at røret blev indlagt. Den del af tyktarmen, hvor knuden og forsnævringen var beliggende, blev fjernet, og en bristning af slimhinden svarende til tyktarmen (coecum) blev syet. Tyktarmsenderne blev clipset sammen, og clipselinien blev oversyet. Tyndtarmen blev ført ud til et hul i bugvæggen (stomi). Der blev givet antibiotika (Metronidazol og Zinacef) under og efter operationen, og der blev lagt et dræn.

I dagene efter operationen var der lidt svingende temperatur og dårlig tømning af mavesækken. Omkring den 1. marts 2002 var der afføring i stomien. Den 5. marts 2002 blev undersøgt af en 1. reservelæge, som fandt tilstanden nogenlunde stabil. 1. reservelægen anførte i journalen, at havde det bedre, men at der ved temperaturstigning måtte overvejes scanning med henblik på byldedannelse.

Den 6. marts 2002 blev der konstateret betændelsesagtigt sekret fra drænet. Sekretet blev undersøgt for bakterier. Den 7. og den 8. marts 2002 var der temperaturforhøjelse. Overlæge 3, kirurgisk afdeling, , undersøgte og konstaterede, at der var afføring fra drænet. Maven var spændt, og der var ingen hørlige tarmlyde. Overlægen konkluderede, at der sandsynligvis var utæthed ved sammensyning af tarmen, men at der ikke var grund til akut operation. Da tilstanden ikke blev bedre de følgende dage, blev opereret den 11. marts 2002 af overlæge 1 og 1. reservelæge , kirurgisk afdeling, . Ved operationen blev der fundet utæthed ved sammensyningen af tarmen. Der var en stor betændelsesansamling og en del afføring i bughulen. Operationssåret blev ikke syet sammen, men der blev anlagt en såkaldt lynlås med henblik på observation.

I efterforløbet var der aftagende nyrefunktion, og den 13. marts 2002 blev overflyttet til med henblik på dialysebehandling.

Under indlæggelsen på blev der foretaget skylning af bughulen flere gange, og den 25. marts 2002 blev såret lukket. fik dialysebehandling og blev også i en periode behandlet i respirator. Den 30. april 2002 blev hun overflyttet til genoptræning på .

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At lægerne ikke undersøgte og behandlede korrekt under indlæggelsen fra den 18. til den 21. februar 2002, herunder at de opererede hende for noget, hun ikke fejlede.

Det er herved anført, at blev indlagt med meget oppustet mave den 18. februar 2003, og at de første undersøgelser tydede på brok. Det er videre oplyst, at hun blev opereret for brok den 19. februar 2003, men at det senere viste sig, at hun led af en tumor på tyktarmen.

2. At lægerne fandt grundlag for at sende hjem den 21. februar 2002 på trods af hendes dårlige tilstand.

Det er herved anført, at stadigvæk ikke havde været på toilettet, og at hendes mave var meget oppustet. Det er videre oplyst, at hun kastede alt, hvad hun indtog, op igen.

3. At lægerne ikke undersøgte og behandlede korrekt under indlæggelsen fra den 22. februar til den 13. marts 2002.

Det er herved anført, at fik lavement samtidig med, at hun blev dårligere. Det er videre anført, at lægerne den 26. februar 2002 ved et forsøg på at sætte et rør op for at få luft ud ødelagde tarmen, hvilket gjorde det nødvendigt at operere hende samme aften, da hun var ved at dø. Det er desuden anført, at hun havde feber, meget vand i kroppen samt for lavt blodtryk. Det er endelig anført, at hun den 12. marts 2002 ikke kunne tisse på grund af nyresvigt, og at hun var bevidstløs.

4. At operationen den 26. februar 2002 ikke blev gennemført korrekt.

Det er herved anført, at tarmen ikke var tæt ved sammensyningen, hvilket forårsagede bughindebetændelse. Det er videre anført, at hendes tilstand blev meget kritisk, og at hun skulle opereres den 11. marts 2002.

5. At lægerne ikke gav tilstrækkelig information under indlæggelserne i perioden fra den 17. februar til den 13. marts 2002.

Det er herved anført, at hverken eller familien løbende blev informeret om hendes helbredstilstand. Det er videre anført, at lægerne efter operationen den 19. februar 2002 informerede om, at de havde tjekket s tarme, og at de var helt i orden.

6. At ikke kunne få aktindsigt i sin journal fra .

Det er herved anført, at via et andet sygehus under sin indlæggelse dér i perioden fra den 30. april til den 24. maj 2002 anmodede om aktindsigt i sin journal på . Det er videre anført, at journalen fra var blevet væk.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Overlæge 1 har ikke overtrådt lægeloven ved sin undersøgelse og operation af den 19. februar 2002. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlæge 1 forinden operationen havde foranlediget en oversigtsundersøgelse af bughulen, som skulle afklare fundet af et indeklemt navlebrok og de i journalen nævnte indlæggelsessymptomer.


Begrundelse

Det fremgår af journalen mandag den 18. februar 2002, at blev indlagt akut af vagtlægen på mistanke om blindtarmsbetændelse og betændelse i en udbulning på tarmen (divertikel). Ved indlæggelsen blev det noteret, at hun i flere dage havde klaget over smerter, som begyndte i den nederste del af bughulen, især i venstre grube (fossa), og at smerterne var tiltaget. Hun havde desuden haft opkastninger med rødlig og brunlig farve, og hun havde ikke haft afføring eller luftafgang (flatus) i flere dage.

Nævnet kan oplyse, at patienter med tarmslyng oftest præsenterer sig med opkastninger, turevise mavesmerter og manglende afføring og luftafgang. Når tarmsystemet er tilstrækkelig udspilet til at en bristning er nær forestående bliver bughulen øm ved tryk, og der kommer temperaturforhøjelse. Opkastningerne kan derefter skifte farve til brunlige på grund af fermentering af tarmindholdet (bliver fækulente). Denne situation kan diagnosticeres ved udspilet bughule, påvirkede tarmlyde og oversigtsundersøgelse af bughulen.

Det er nævnets vurdering, at hos var alle symptomer på tarmslyng (ileus) beskrevet af forvagten, og det var endvidere beskrevet, at tilfældet havde varet i et døgn. Der var dog ingen objektive tegn på tarmslyng (lægens notat om essentielle tarmlyde er formentlig ikke det samme som påvirkede). I sygeplejerapporten beskrives bughulen imidlertid som toppet.

Det fremgår af sagen, at overlæge 1 ikke vurderede tilstanden som tarmslyng, men derimod som indeklemt brok, som der var indikation for at operere.

Nævnet kan oplyse, at tarmslyng og indeklemt brok ikke nødvendigvis er det samme, idet brokindholdet kan være andet end tarm.

Det fremgår af journalen den 19. februar 2002, at der blev foretaget en kikkertundersøgelse (laparoskopi) af bughulen, hvor der ikke blev fundet tegn på tarmslyng.

Det er nævnets vurdering, at der således blev foretaget de korrekte undersøgelser ud fra et lægeligt skøn om indeklemt brok i navleregionen, indeholdende andet bughuleindhold end tarm.

Nævnet finder på denne baggrund, at overlæge 1 har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin undersøgelse og operation af den 19. februar 2002. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlæge 1 forinden operationen havde foranlediget en oversigtsundersøgelse af bughulen, som skulle afklare fundet af et indeklemt navlebrok og de i journalen nævnte indlæggelsessymptomer.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med udskrivelsen af den 21. februar 2002 fra kirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 18. februar 2002 var blevet indlagt på mistanke om blindtarmsbetændelse, og at hun den 19. februar 2002 blev opereret for et indeklemt navlebrok. Det fremgår videre af journalen, at den 20. februar 2002 var uden feber. Hun var rimeligt velbefindende, men havde dog lidt ømhed i bughulen. Overlæge vurderede, at formentlig kunne udskrives i løbet af dagen til fjernelse af sting hos egen læge senere.

Det fremgår af journalen, at overlæge udskrev den 21. februar 2002.

Nævnet kan oplyse, at operation for et indeklemt navlebrok er et så lille indgreb, at det sædvanligvis klares ambulant.

Det er således nævnets vurdering, at når man blot har opereret for et indeklemt navlebrok, og der derefter ikke er klinisk mistanke om tarmslyng, er det i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at udskrive en patient 2 dage senere, selvom der ikke har været afføring efter operationen.

Nævnet finder på denne baggrund, at overlæge har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med sin udskrivelse af den 21. februar 2002 fra kirurgisk afdeling, .

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt

Overlæge 1 har overtrådt lægelovens § 6 ved sin undersøgelse og behandling af i forbindelse med indlæggelsen den 22. februar 2002 på kirurgisk afdeling, .

1. reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin undersøgelse og behandling af den 25. februar 2002 på kirurgisk afdeling, .

Overlæge 3 har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med sin undersøgelse og behandling af den 8. marts 2002 på kirurgisk afdeling, .

1. reservelæge og overlæge 1 har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med deres operation af den 11. marts 2002 på kirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 22. februar 2002, at blev indlagt akut med symptomer på tarmstop (ileus). Bughulen (abdomen) var udspilet, og der havde ikke været afføring i adskillige dage. Den indlæggende læge foretog en objektiv undersøgelse af og konfererede hendes tilstand med overlæge 1, men der blev ikke iværksat yderligere undersøgelser.

Det er nævnets vurdering, at der burde have været foranlediget relevante undersøgelser, for eksempel i form af et oversigtsbillede over bughulen, enten den 23. eller 24. februar 2002.

Nævnet finder på denne baggrund, at overlæge 1 har handlet under normen for almindeligt anerkendt faglig standard ved sin behandling af i forbindelse med indlæggelsen den 22. februar 2002, idet han ikke foranledigede, at der blev foretaget yderligere undersøgelser af patienten.

Det fremgår af journalen den 25. februar 2002, at der fortsat ikke var afføring, og at fortsat havde turevise mavesmerter. Det blev endvidere noteret, at bughulen var udspilet på grund af luftansamlinger i tarmene (meteoristisk). Der blev taget et oversigtsbillede af bughulen, som viste tegn på tarmstop, hvor stoppet var lokaliseret svarende til venstre side af tyktarmen (colonileus). 1. reservelæge vurderede herefter, at kunne have rotation af tyktarmen (volvulus) som årsag til tarmstoppet, og han besluttede herefter, at hun skulle undersøges med en kikkertundersøgelse af den nedre del af tyktarm og endetarm (sigmoideoskopi).

1. reservelæge har til sagen anført, at røntgenoversigten kunne give mistanke om tarmslyng (volvulus) eller tarmstop (paralytisk ileus).

Det er nævnets vurdering, at man kunne have valgt at foretage røntgenundersøgelse efter indhældning med vandig kontrast, som det anbefales i de danske retningslinjer og i internationale lærebøger, men det er nævnets vurdering, at det ved mistanke om rotation af tyktarmen er fagligt forsvarligt primært at foretage kikkertundersøgelse.

Nævnet finder på denne baggrund, at 1. reservelæge har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin undersøgelse og behandling af den 25. februar 2002 på kirurgisk afdeling, .

Det fremgår af journalen den 25. februar 2002, at man ved kikkertundersøgelsen fandt en tumor som stoppede tarmen. Der blev taget biopsier af tumoren, og det blev besluttet at anlægge stent den følgende dag. Det blev videre noteret, at der skulle tales med om behandlingsmulighederne.

Det fremgår af journalen den 26. februar 2002, at der var opstået et lille hul i tarmen, formentlig i forbindelse med, at røret (stenten) blev indlagt. Bristningen blev syet, og der blev givet antibiotika.

Det fremgår af journalen den 8. marts 2002, at overlæge 3 fandt tegn på lækage af sammensyningen af tarmen, og at hun mente, at ileostomien og drænet aflastede tilstrækkeligt til, at lækagen kunne behandles konservativt.

Nævnet kan oplyse, at det i visse situationer kan anses for acceptabelt at forsøge ”konservativ” behandling af tarmlækage, nemlig hvis disse er tilstrækkeligt drænerede, og hvis der foreligger en aflastning ovenfor lækagen, hvilket var tilfældet hos .

Nævnet finder på denne baggrund, at overlæge 3 har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin undersøgelse og behandling af den 8. marts 2002 på kirurgisk afdeling, .

Det fremgår af journalen den 11. marts 2002, at 1. reservelæge og overlæge 1 opererede for tarmlækagen med indsættelse af lynlås.

Det er nævnets vurdering, at det på baggrund af det foreliggende var relevant at foretage en operation for tarmlækage med indsættelse af lynlås.

Nævnet finder på denne baggrund, at 1. reservelæge og overlæge 1 handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved deres operation af den 11. marts 2002 på kirurgisk afdeling, .

Nævnets afgørelse af 4. klagepunkt

Overlæge 2 har overtrådt lægelovens § 6 ved at undlade behandling af den 25. februar 2002 på kirurgisk afdeling, .

Overlæge 2 har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 26. februar 2002 på kirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 25. februar 2002, at der ved kikkertundersøgelsen samme dag blev fundet en ondartet knude i nederste del af tyktarmen, og at overlæge 2 bestemte, at der den følgende dag skulle gøres forsøg på anlæggelse af metalrør (stent) til genskabelse af tarmpassagen.

Det er nævnets vurdering, at man allerede samme dag burde have gjort forsøg på anlæggelse af stent eller have foretaget akut operation, idet højre side af tyktarmen (coecum) var voldsomt udspilet. Det er nævnets vurdering, at man på røntgenbillederne kan måle en diameter af coecum på 12-14 cm. I sådanne tilfælde er der overhængende risiko for, at der opstår hul på tarmen (perforation), og det er således under normen for almindeligt anerkendt faglig standard at udskyde behandlingen til næste dag.

Nævnet finder på denne baggrund, at overlæge 2 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved at undlade behandling af den 25. februar 2002 på kirurgisk afdeling, .

Det fremgår af journalen den 26. februar 2002, at overlæge 2 ved operationen valgte at oplægge et rør gennem tumoren.

Nævnet kan oplyse, at det er accepteret standard at oplægge et rør gennem en tumor som den pågældende, såfremt den behandlende læge behersker den kun få år gamle teknik ved en sådan røroplæggelse.

Det er nævnets vurdering, at den i journalen beskrevne teknik er efter normen for almindelig anerkendt faglig standard. At der kommer en bristning af tarmen i forbindelse med oplægningen er en kendt komplikation og ikke kan anses som en lægelig fejl.

Nævnet finder på denne baggrund, at overlæge 2 har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin operation af med oplæggelse af et rør gennem tumoren den 26. februar 2002 på kirurgisk afdeling, .

Det fremgår af journalen den 26. februar 2002, at en 1. reservelæge og overlæge 2 ved en ny operation foretog en fjernelse af det tumorbærende stykke tarm og en efterfølgende direkte sammensyning af enderne. Der blev ikke fundet pus eller afføring (fæces) i bughulen. Der blev endvidere anlagt en aflastende stomi.

Nævnet kan oplyse, at fjernelse af det tumorbærende stykke tarm med efterfølgende direkte sammensyning af enderne kun er acceptabelt, hvis man også sikrer sig, at tarmen er aflastet, hvilket var tilfældet her, idet der blev anlagt en højereliggende (oral) aflastende stomi.

Nævnet finder på denne baggrund, at overlæge 2 har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin operation af med fjernelse af en del af tarmen og anlæggelse af stomi den 26. februar 2002 på kirurgisk afdeling, .

Nævnets afgørelse af 5. klagepunkt

De involverede læger på kirurgisk afdeling, , har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved deres information af i perioden fra den 17. februar til den 13. marts 2002.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at der den 19. februar 2002 blev foretaget en kikkertundersøgelse (laparoskopi) af bughulen, hvor der ikke blev fundet tegn på tarmslyng, og det blev den 20. februar 2002 noteret, at var rimeligt velbefindende og formentlig kunne udskrives i løbet af dagen.

Det fremgår af klagen, at lægerne efter operationen den 19. februar 2002 informerede om, at de havde tjekket s tarme, og at de var helt i orden.

Det fremgår af journalen den 25. februar 2002, at af 1. reservelæge blev informeret om, at der var mistanke om tarmstop eller tarmslyng, og at der var grundlag for at foretage en kikkertundersøgelse (sigmoideoskopi). Det fremgår videre af journalen, at accepterede, at der skulle foretages en kikkertundersøgelse.

Det fremgår videre af journalen den 25. februar 2002, at blev informeret om at man ved kikkertundersøgelsen havde fundet en svulst (tumor), som kunne være ondartet (malign).

Det fremgår af journalen den 26. februar 2002, at blev informeret om, at der var grundlag for at foretage en akut operation med fjernelse af det tumorbærende stykke tarm og en efterfølgende direkte sammensyning af enderne, og hun blev informeret om risikoen for, at der skulle anlægges en stomi. Det fremgår videre, at accepterede operationen. Det fremgår af sygeplejekardex, at s pårørende ligeledes blev orienteret.

Det fremgår af journalen den 27. februar 2002, at blev informeret af overlæge 3 om operationen den 26. februar 2002.

Det fremgår af journalen den 1. marts 2002, at en datter og en søster til blev orienteret om sygdomsforløbet.

Det fremgår af journalen den 8. marts 2002, at blev informeret af overlæge 3 om, at det drejede sig om en kræftknude, der var blevet fjernet, og at overlægen samme dag orienterede s søn om sygdomsforløbet.

Det fremgår af journalen den 11. marts 2002, at 1. reservelæge informerede både og de pårørende om, at skulle opereres.

Nævnet finder på denne baggrund, at lægerne på kirurgisk afdeling, , har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres information af i perioden fra den 17. februar til den 13. marts 2002.

Nævnets afgørelse af 6. klagepunkt

De involverede læger på kirurgisk afdeling, , har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling i forbindelse med s anmodning om aktindsigt i sin journal i maj 2002.

Begrundelse

Det fremgår af klagen, at via et andet sygehus under sin indlæggelse dér i perioden fra den 30. april til den 24. maj 2002 anmodede om aktindsigt i sin journal på , men at hun fik oplyst, at journalen fra var blevet væk.

Nævnet kan oplyse, at en patient som udgangspunkt har krav på at få udleveret en afskrift eller kopi af sin journal, hvis dette ønskes. Sundhedspersonen kan således ikke stille krav om, at patienten møder til personlig gennemsyn af journalen på stedet, heller ikke hvis sundhedspersonen finder det betænkeligt at udlevere afskrift eller fotokopi til patienten uden lægelig vejledning.

Nævnet kan videre oplyse, at der imidlertid kan forekomme situationer, hvor afslag på udlevering af kopi rent undtagelsesvis kan være berettiget. Det kan være tilfældet, hvor der er et overordentligt omfangsrigt journalmateriale, som samtidigt er vanskeligt at kopiere. Endvidere kan det være begrundet i dokumentets form, for eksempel hvis det er umuligt, meget vanskeligt eller bekosteligt at få fremstillet en kopi af særlige dele af journalen, såsom prøver, modeller, lydbånd, røntgenbilleder eller lignende.

Adm. overlæge , kirurgisk afdeling, , har til sagen oplyst, at det ikke fremgår af journalen, at der skulle være fremsat anmodninger om aktindsigt. Endvidere kan han ikke finde nogen oplysninger, der kan underbygge, at journalen på noget tidspunkt skulle have været bortkommet på .

Han har videre oplyst, at kirurgisk afdelings politik vedrørende aktindsigt er, at alle patienter og pårørende har den fulde aktindsigt, og at dette aldrig er blevet nægtet nogen patient.

Der er desuden ingen oplysninger i journalen fra , som kan belyse klagepunktet yderligere.

Nævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at lægerne på kirurgisk afdeling, , har modtaget s anmodning om aktindsigt i sin journal i maj 2002.