Klage over langsommelig ambulancetransport af gravid kvinde med stærke smerter

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere ambulancebehandler <****> for hans behandling af <****> den 12. februar 2004 ved ambulancetilkald.

Hændelsesforløb

Den 12. februar 2004 om aftenen fik , der var gravid i 35. uge, voldsomme og vedvarende smerter på forsiden af maven, og på et tidspunkt gik vandet. s kæreste kontaktede fødeafdelingen på , der opfordrede ham til at ringe 112 vedrørende transport dertil. Tidligere havde fået oplyst, at såfremt vandet gik, skulle hun ligge ned, hvis det ikke var konstateret, at barnet lå rigtigt.

Alarmcentralen modtog alarmopkaldet kl. 22.43, og ambulancen ankom kl. 22.46. Der blev herefter rekvireret ekstra mandskab med henblik på at hjælpe med nedbæringen af , som boede på 3. sal.

Ambulancen forlod s bopæl kl. 23.02 og ankom til kl. 23.08. Transporten foregik uden udrykning.

Ved ankomsten til fik foretaget akut kejsersnit, og det blev herved konstateret, at hun havde en stor blødning i bughulen på grund af et bristet blodkar. s tilstand var kritisk, og hun mistede i alt 7 liter blod.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling, idet der gik unødig lang tid, førend hun blev kørt til , samt at der blev kørt stille og roligt uden blink.

Det er herved anført, at skulle argumentere alt for længe med ambulancebehandleren, førend hun blev taget alvorligt, og der blev ringet efter yderligere mandskab med henblik på hjælp til at bære hende ned til ambulancen.

Nævnets afgørelse af klagen

Ambulancebehandler har handlet fagligt korrekt ved sin behandling af den 12. februar 2004 ved ambulancetilkald.

Begrundelse

Det fremgår af ambulancejournalen, at alarmcentralen modtog opkaldet fra s kæreste kl. 22.43, og ambulancen ankom på hendes bopæl kl. 22.46. Ambulancebehandler undersøgte og målte iltmætningen i blodet (saturation) til 97%, blodtrykket var på 120, pulsen 87 og respirationsfrekvensen 18. Målingerne lå alle indenfor normalområdet.

Ambulancebehandler har anført i sin udtalelse, at han fik oplyst, at var gravid i 35. uge, at hun havde mavesmerter foran på maven, og at vandet var gået, men at hun ikke havde åbnet sig.

Ambulancebehandler har endvidere anført, at på grund af mavesmerterne skulle bringes til fødeafdelingen på , som i forvejen var adviseret af s kæreste. Da han vurderede, at nedbæring af fra 3. sal med kun to mand ville være for usikker, blev der rekvireret ekstra mandskab. I ventetiden blev nedbæring på et spineboard, som er en båre af stiv plastik, forberedt. Da det ekstra mandskab ankom kort tid efter påbegyndtes nedbæringen.

Det fremgår af ambulancejournalen, at ambulancen forlod s bopæl kl. 23.02 og ankom til kl. 23.08. Transporten foregik som en kørsel 2, hvilket vil sige akut kørsel uden udrykning.

Nævnet kan oplyse, at en gravid kvinde i 34. – 35. uge med smerter, hvor vandet er gået, og barnet ikke har vendt sig, skal transporteres liggende også under nedbæring. Det er vigtigt, at nedbæringen forgår så nænsomt og sikkert som muligt.

Nævnet kan endvidere oplyse, at kørselsform vælges ud fra den gravides tilstand, afstand til fødeafdeling, og om hurtig kørsel med mulige/pludselige opbremsninger vil gavne/forværre den gravides og barnets tilstand.

Herudover kan nævnet oplyse, at tiden kan føles urimelig lang, og ambulancebehandlerens handlemåde kan synes langsommelig, når man har kraftige smerter

Nævnet skal bemærke, at der gik 22 minutter fra ambulancens ankom til s adresse og til den ankom på . Det er nævnets opfattelse, at det er kort tid, når der skal rekvireres ekstra mandskab, optagning/fastspænding på spineboard og derefter nedbæring fra 3. sal.

Nævnet finder derfor, at den behandling modtog af ambulancebehandler ved ambulancetilkald den 12. februar 2004 var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard herunder ved at tilkalde yderligere assistance til nedbæring.