Klage over at et nyrekateter (JJ kateter) lå urørt i 16 måneder

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge 1 for hans behandling af <****> den 23. november og den 21. december 2001, samt den 1. februar 2002 på Sygehus a, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge 3 for hans behandling af <****> den 5. december 2001, den 7. februar og den 22. marts 2002 på Sygehus a, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge 4 for hendes behandling af <****> den 21. februar 2002 på Sygehus a, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge 2 for hans behandling af <****> den 3. maj, den 7. juni og den 28. juni 2002 på Sygehus a, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge 5 for hans behandling af <****> den 30. august og den 3. september 2002 på Sygehus a, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

havde i 1988 fået stillet diagnosen kronisk nyrebækkenbetændelse på Sygehus b. Hun havde været i hæmodialyse siden fra 22. marts 1990 og havde fået foretaget nyretransplantation den 18. juli 1995.

På grund af forringelse af nyrefunktionen blev indlagt på Sygehus a, i april 2001, hvor der den 10. april 2001 blev anlagt direkte kateter i nyren (nefrostomi), som blev suppleret af et såkaldt JJ-kateter, anlagt den 3. maj 2001. Efter dette blev s nyrefunktion bedret.

Den 9. maj 2001 blev det direkte kateter i nyren fjernet, mens JJ-kateteret blev ladt urørt. I februar og maj 2002 blev behandlet med antibiotika for urinvejsinfektioner. I tiden efter forværredes nyrefunktionen, og JJ-kateteret blev fjernet den 25. september 2002, uden at nyrefunktionen efterfølgende blev bedre.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At lægerne ikke behandlede korrekt, idet man ikke fjernede det indlagte kateter i urinvejene efter 3 måneder.

har herved anført, at ovennævnte medførte, at hendes nyrer ikke længere fungerer, hvilket blev konstateret i efteråret 2002. har endvidere oplyst, at hun i dag går i dialyse 3 gange om ugen.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge 1 har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 23. november og den 21. december 2001, samt den 1. februar 2002 på Sygehus a.

Overlæge 3 har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 5. december 2001, samt den 7. februar og den 22. marts 2002 på Sygehus a.

Overlæge 4 har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 21. februar 2002 på Sygehus a.

Overlæge 2 har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 3. maj, den 7. juni og den 28. juni 2002 Sygehus a.

Overlæge 5 har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 30. august og den 3. september 2002 på Sygehus a.

Begrundelse

Det fremgår af journalen fra Sygehus a, at i 1988 på Sygehus b fik stillet diagnosen kronisk nyrebækkenbetændelse, og at hun havde været i hæmodialyse siden fra 22. marts 1990, samt at hun fik foretaget nyretransplantation den 18. juli 1995. På grund af forringelse af nyrefunktionen blev indlagt på Sygehus a i april 2001, hvor der den 10. april 2001 blev anlagt direkte kateter i nyren (nefrostomi) som blev suppleret af et såkaldt JJ-kateter anlagt den 3. maj 2001. Efter dette bedredes nyrefunktionen.

Det fremgår af journalen, at JJ-kateteret blev indlagt i den transplanterede nyre den 3. maj 2001, efter at nyren forbigående var blevet aflastet på grund af hydroneftose (afløbshindring for urinen gennem ureter (urinlederen).

Det er nævnets opfattelse, at denne behandling var velindiceret og i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår videre af journalen fra Sygehus a, at det direkte kateter i nyren blev fjernet den 9. maj 2001, mens JJ-kateteret blev ladt urørt. I februar og maj 2002 blev behandlet med antibiotika for urinvejsinfektioner.

Videre fremgår det af journalen, at nyrefunktionen herefter blev forværret, og JJ-kateteret blev fjernet den 25. september 2002, uden at nyrefunktionen efterfølgende blev bedre. På sygehuset betragter man ifølge journalen forværringen af nyrefunktionen som udtryk for kronisk betændelsestilstand i den transplanterede nyre.

Det fremgår af overlæge 1s udtalelse til sagen, at han deltog i behandlingen af fra juli 2001 til februar 2002, og han erindrer ikke på noget tidspunkt at have forholdt sig til, hvor længe JJ-kateteret skulle blive liggende. Det er overlæge 1s opfattelse, at da JJ-kateteret var velfungerende dømt ud fra nyrefunktionen, var en behandlingstid på ca. 12 måneder passende.

Det fremgår af overlæge 3s udtalelse til sagen, at han den 7. februar 2002 så på stuegang og i samråd med en klinisk mikrobiologisk afdeling der tog stilling til varigheden af den antibiotiske behandling, som hun fik på det pågældende tidspunkt for en urinvejsinfektion med pseudomonasbakterier. Endvidere fremgår det af udtalelsen, at overlæge 3 den 22. marts 2002 havde en ambulant kontrol, og at hverken urinvejsinfektion eller JJ-kateteret ved denne kontrol var aktuelle problemstillinger.

Det fremgår af overlæge 4s udtalelse til sagen, at hun så s den 21. februar 2002 ved en ambulant kontrol, og at hun henholder sig til administrerende overlæge s redegørelse af forløbet.

Det fremgår af overlæge 2s udtalelse til sagen, at infektioner i forbindelse med fremmedlegemer naturligvis altid skal give anledning til overvejelser om fjernelse af disse. I det konkrete tilfælde klarede afdelingen problemet ved relevant antibiotisk terapi, og de to beskrevne infektioner gav ikke anledning til blivende forværring af nyrefunktionen (bedømt på p-kreatinin). Set med afdelingens øjne har der således ikke været tvingende indikation for fjernelse af JJ-kateteret.

Det fremgår af overlæge 5s udtalelse til sagen, at han kun en enkelt gang i den pågældende periode tilså , hvilket var den 30. august 2002 i ambulatoriet, og tilstedeværelsen af JJ-kateteret ikke blev berørt i hans i alt tre journalnotater.

Det fremgår af administrerende overlæge s udtalelse til sagen, at man - for at sikre bedre dokumentation af undersøgelses- og behandlingsplaner med lang tidshorisont og bedre overblik for patienter og læger – har indført et skema med oplysninger om plan og dato for udførelse.

Det er nævnets opfattelse, at der i princippet ikke er nogen tidsgrænse for, hvor længe en nyre kan aflastes med et JJ-kateter, men ved en længerevarende aflastning bør et JJ-kateter skiftes med regelmæssige mellemrum på grund af risikoen for kalkudfældninger på og i selve kateteret, og dermed risiko for opståen af sten i urinvejen, tilstopning af kateteret og risiko for urinvejsinfektioner.

Nævnet har noteret sig, at to gange (henholdsvis den 25. januar og den 19. maj 2002) blev indlagt på Sygehus a på grund af urinvejsinfektion, uden at man overvejede eller undersøgte forholdene omkring det indlagte JJ-kateter.

Nævnet har endvidere noteret sig, at JJ-kateteret blev indlagt i den transplanterede nyere den 3. maj 2001, og at det først blev fjernet igen den 25. september 2002, hvilket vil sige, at kateteret har ligget urørt i ca. 16 måneder.

Det er nævnets opfattelse, at det er under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at lade et JJ-kateter ligge urørt i ca. 16 måneder. Det er nævnets opfattelse, at det er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at et i urinvejene indlagt JJ-kateter skal skiftes inden for en periode på 3 til 6 måneder.

På denne baggrund er det nævnets opfattelse, at de læger, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 3. november 2001 til den 16. september 2002 har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet de ikke har orienteret sig i sygehistorien og taget stilling til JJ-kateteret. Det er nævnets opfattelse, at de involverede overlæger bærer ansvaret for, at behandlingen ikke var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet finder derfor anledning til at kritisere de overlæger, der i perioden fra den 3. november 2001 til den 16. september 2002 var involveret i behandlingen af , idet de ikke tog stilling til JJ-kateteret. Ifølge det oplyste drejer det sig om følgende 5 overlæger: 1, 3, 4, 2 og 5.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at det forhold, at JJ-kateteret ikke blev skiftet eller fjernet, ifølge det foreliggende materiale ikke har haft nogen indflydelse på den vigende nyrefunktion hos , som formentlig skyldtes den hos mange transplanterede patienter kroniske rejektion (afstødning).