Klage over forkert behandling under psykiatrisk indlæggelse efter diagnosticeret hjernetumor

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på psykiatrisk afdeling, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 9. juni til den 3. september 2003, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

havde siden 1996 lidt af periodisk depression og var tidligere forsøgt behandlet med flere forskellige typer antidepressiv medicin, hvoraf Efexor havde haft god effekt, men havde givet nogle bivirkninger. blev behandlet af privat praktiserende psykiater, og den sidste måned havde hun været uden medicin. Hun havde desuden gået i kognitiv terapi gennem halvandet år.

Aktuelt blev indlagt på psykiatrisk afdeling, , den 9. juni 2003 på grund af depression og angstanfald. Hun fremtrådte ved indlæggelsen vågen og klar, depressiv, men ikke psykotisk. Den 11. juni 2003 blev der påbegyndt medicinsk behandling for depressionen. Den 12. juni 2003 observerede man, at der var forskel i pupillernes størrelse, hvorfor der blev foretaget neurologisk udredning, hvor der blev fundet en godartet hjernetumor.

blev udskrevet til videre ambulant tilknytning den 29. august 2003, hvor hendes psykiske tilstand havde stabiliseret sig. Hun havde på daværende tidspunkt været til forvisitations-samtale på , hvor hun tidligere havde været i sorg- og krisegruppe. Efter udskrivelsen havde hun endnu en forsamtale på den 1. september 2003.

Efterfølgende blev akut indlagt og opereret for sin hjernetumor, men afgik ved døden den 4. september 2003.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At lægerne ikke foretog en korrekt behandling og tilstrækkelig information af under hendes indlæggelse.

Det er herved anført, at den medicinske behandling ikke medførte bedring i s tilstand, og medicinen medførte mange uønskede bivirkninger.

Nævnets afgørelse af klagen

De læger på psykiatrisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 6. juni til den 29. august 2003 har ikke overtrådt lægelovens § 6. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlæge – da hjernetumoren var blevet konstateret – mere målrettet havde sat ind med et støttende (kriseorienteret) samtaleterapeutisk forløb.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 9. juni 2003, at der i forbindelse med indlæggelsen på blev optaget sygehistorie, hvorunder det blandt andet blev oplyst, at indenfor den seneste måned havde haft synsforstyrrelser, der var blevet undersøgt af øjenlæge, der havde fundet normale forhold. Ved en objektiv undersøgelse blev der blandt andet fundet ensartede pupiller, der reagerede naturligt på lys. Det fremgår videre af journalen, at siden 1996 havde lidt af periodevis depression, men at hun ved indlæggelsen havde været medicinfri i en måned efter aftale med hendes privatpraktiserende psykiater. Psykisk var hendes stemningsleje forsænket, og hun var med nedsat psykomotorisk tempo, og var grædende og opgivende og selvbebrejdende med skyldfølelse. Det blev vurderet, at hun led af en depression, og der blev ordineret medicinfri observation.

Af journalen den 11. juni 2004 fremgår det, at var grådlabil, men der var intet produktivt psykotisk, og hun blev ikke vurderet til at være i selvmordsrisiko. Der blev startet behandling med Zyprexa 2,5 mg og Efexor depot 75 mg.

Af journalen den 12. juni 2003 fremgår det, at der blev observeret forskelle i størrelsen på s pupiller. Venstre pupil var større end højre pupil, men begge reagerede naturligt på lys.

Af journalen den 16. juni 2003 fremgår det, at der havde været kontakt til s øjenlæge, der ikke havde observeret forskelle i størrelsen af hendes pupiller. Det fremgår videre af journalen, at der var blevet konfereret med neurologisk afdeling, der ville se hende, hvis den daværende størrelsesforskel på 1 mm blev større, og at afdelingen derfor måtte observere hende tæt.

Af journalen den 18. juni 2003 fremgår det, at der blev udført en neurologisk undersøgelse af , hvor der blev fundet forskel i pupillernes størrelse, dog ikke mere end 1 mm. Det fremgår videre af journalen, at hun ikke havde haft hovedpine, opkast eller svimmelhedsfornemmelse. Endelig fremgår det af journalen, at venstre øvre øjenlåg hang ned og var hævet, og at hun oplyste, at dette begyndte, da hun tidligere var blevet sat i behandling med Cipralex. Psykisk havde hun normalt psykomotorisk tempo og god formel kontakt, men var grådlabil og nervøs for en alvorlig somatisk lidelse.

Af journalen den 23. juni 2004 fremgår det, at stadig havde tendens til angstanfald, og at hendes stemningsleje fortsat var lidt forsænket. Behandlingen med Efexor depot blev hævet til 150 mg.

Af journalen den 30. juni 2003 fremgår det, at venstre øjenlåg stadig hang, og at der var sløret syn, forskel i pupillernes størrelse og trækkende fornemmelse i muskler i venstre ansigtshalvdel, hvorfor der blev ordineret neurologisk tilsyn.

Det fremgår af journalen den 4. juli 2003, at var i bedring, idet der var færre tudeture, og hun var relevant omkring sig selv. Behandlingen med Zyprexa blev indstillet, mens behandlingen med Efexor blev øget til 200 mg.

Af journalen den 7. juli 2003 fremgår det, at der var bedring i s psykiske tilstand. Hun var således begyndt at læse lidt romaner. Der var også bedring af hendes øje, men øjenlåget hang stadig en smule. Det fremgår videre, at der blev bestilt en CT-scanning. Hun blev endvidere henvist til Psykoterapeutisk Center .

Den 14. juli 2003 blev s behandling med Efexor ifølge journalen øget til 225 mg, og der blev endvidere startet behandling med Fluanxol 1 mg.

Det fremgår af journalen den 21. juli 2003, at der blev udført neurologisk tilsyn, hvor der blandt andet blev konstateret en størrelsesforskel mellem pupillerne på 2 mm. CT-scanning havde vist en godartet svulst i hjernen, hvorfor blev henvist til neurokirurgisk afdeling med henblik på stillingtagen til mulig operation.

Den 25. juli 2003 blev behandlingen med Fluanxol ifølge journalen øget til 1 mg 3 gange dagligt.

Det fremgår af journalen den 11. august 2003, at var blevet udredt for sin tumor, og at der ikke var planer om operation, idet risici forbundet hermed var for store i forhold til de aktuelle gener. Overlæge fandt hende kronisk krisepræget. Det fremgår videre af journalen, at hun skulle forsøge at være så meget hjemme som muligt, og at der blev afventet behandlingstilbud fra distriktspsykiatrien. Der blev ordineret behandling med Truxal 15 mg ved behov, maks. 4 gange pr. dag.

Det fremgår af journalen den 18. august 2003, at var grådlabil og klagede over angsttilstand, og at der ikke var effekt af behandlingen med Efexor, men at der ikke blev ændret i medicineringen, da distriktspsykiatrien – hvor hun havde tid til samtale den 21. august 2003 – skulle tage stilling til medicineringen.

Det fremgår af journalen den 27. august 2003, at ikke havde effekt af behandlingen med Efexor, hvorfor der blev suppleret med Remeron 15 mg, og behandlingen med Truxal blev indstillet, da hun ikke brugte dette.

Det fremgår af journalen den 28. august 2003, at var tiltagende noget mere stabil, og at hun var klar til udskrivning med henblik på kortere ambulant tilknytning. Hun blev udskrevet den 29. august 2003.

På denne baggrund finder nævnet, at de læger på psykiatrisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 6. juni til den 29. august 2003 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlæge – da hjernetumoren var blevet konstateret – mere målrettet havde sat ind med et støttende (kriseorienteret) samtaleterapeutisk forløb.