Klage over sundhedssygeplejerskes indgivelse af en bekymringsskrivelse om et barn på et halvt år i henhold til servicelovens § 35 uden forinden at have forsøgt at få moderens samtykke hertil, samt klage over utilstrækkelig journalføring af sundhedssygeple

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere, at sundhedsplejerske har videregivet oplysninger til Kommune om den 5. september 2002, jf. lov om patienters retsstilling § 23, jf. § 26, stk. 2, nr. 1.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere sundhedsplejerske s journalføring af hendes observationer og bekymringer vedrørende i perioden fra den 20. august til den 5. september 2002, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Sagsnummer:

0447211

Offentliggørelsesdato:

20. november 2004

Juridisk tema:

Tavshedspligt

Faggruppe:

Sygeplejersker

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere, at sundhedsplejerske <****> har videregivet oplysninger til <****> Kommune om <****> den 5. september 2002, jf. lov om patienters retsstilling § 23, jf. § 26, stk. 2, nr. 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere sundhedsplejerske <****>s journalføring af hendes observationer og bekymringer vedrørende <****> i perioden fra den 20. august til den 5. september 2002, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Hændelsesforløb

Den 16. februar 2002 blev født som familiens første barn. Sundhedsplejerske var på hjemmebesøg hos familien første gang den 27. februar 2002, hvor var 11 dage gammel. Ved dette besøg trivedes .

Den 20. august 2002, da var 6 måneder gammel, var sundhedsplejerske atter på besøg, og hun observerede en glad og livlig pige. Det havde dog været en svær tid for forældrene.

Sundhedsplejerske blev efterfølgende telefonisk kontaktet af s fader, der oplyste, at moderen havde ændret sig efter fødselen, og at han var bekymret for sin datter.

Den 5. september 2002 underrettede sundhedsplejerske socialforvaltningen i Kommune om, at hun på grund af moderens psykiske tilstand var bekymret for s udvikling på længere sigt.

Indberetning

Sundhedsstyrelsen har indberettet sundhedsplejerske til Patientklagenævnet for følgende forhold:

1. At sundhedsplejerske udviste manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved ikke tydeligt at dokumentere sin bekymring for s tilstand i journalen i form af ”Barnets Bog”.

2. At sundhedsplejerske ikke forud for bekymringsskrivelsen til Kommune forsøgte at indhente samtykke fra s moder.


Nævnets afgørelse af indberetningen

Sundhedsplejerske har overtrådt lov om patienters retsstilling § 23, jf. § 26, stk. 2, nr. 1, ved ikke forinden videregivelse af bekymringsskrivelsen den 5. september 2002 til Kommune at have forsøgt at indhente samtykke fra s moder.

Sundhedsplejerske har ikke overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1, ved sin journalføring af sine observationer og bekymringer vedrørende i perioden fra den 20. august til den 5. september 2002.

Begrundelse

Det fremgår af notat i Barnets Bog, at sundhedsplejerske den 27. februar 2002 var på hjemmebesøg hos s familie, og at hun observerede, at var i fin pleje og havde god trivsel samt livlige bevægelser.

Endvidere fremgår det af sundhedsplejerske s notat i Barnets Bog den 20. august 2002, at hun fandt, at var en livlig pige, der pludrede. Herudover noterede hun blandt andet, at forældrene oplyste, at det havde været en svær tid. Sundhedsplejerske vejledte om legested på gulvet og om at sove i egen seng, og hun anbefalede forældrene at tage kontakt til en psykolog med henblik på løsning af deres indbyrdes problemer.

Af sundhedsplejerske s egne notater ”refleksion og opfølgning på besøg den 20. august 2002”, fremgår, at s forældre havde problemer indbyrdes, og at hun var bekymret for moderens psykiske tilstand, herunder hvorledes dette ville kunne påvirke .

Det er nævnets opfattelse, at en sygeplejerskes forpligtigelse til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed omfatter en pligt til at føre ordnede optegnelser om patientens tilstand, pleje- og observationsbehov.

Det er dog endvidere nævnets opfattelse, at Barnets Bog er beregnet til korte beskrivelser og stikord vedrørende barnets udvikling og de anbefalinger og vejledninger, der er givet under besøget. Sundhedsplejersken vil her sædvanligvis ikke gøre notater om mor/barn samspillet eller om konflikter mellem forældrene eller moderens psykiske tilstand, da den - som navnet antyder – vedrører barnets tilstand. Derimod er sundhedsplejerskens egen journal det arbejdsredskab, som bør anvendes til notater om forholdet til forældrene mv.

Nævnet finder herefter, at sundhedsplejerske har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt standard i forbindelse med sin journalføring i Barnets Bog af observationer og refleksioner om s trivsel.

Det fremgår af brev af 5. september 2002 til Kommune, at sundhedsplejerske på baggrund af egne observationer og samtale med s fader var bekymret for s udvikling på længere sigt på grund af moderens psykiske tilstand. Endvidere er det anført i skrivelsen af 5. september 2002, at moderen ikke var orienteret om underretningen til kommunen, idet sundhedsplejerske var bekymret for, hvordan hun ville reagere i forhold til barnet, faderen og sig selv.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det følger af § 23 i lov om patienters retsstilling, at en sundhedsplejerske skal iagttage tavshed om, hvad hun under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. En sundhedsplejerske kan dog i henhold til § 26, stk. 1, videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten eller forældremyndighedsindehaveren har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af § 27, stk. 1.

Det er utvivlsomt, at der ikke forelå samtykke fra s moder til videregivelse af oplysninger til Kommune.

Nævnet kan endvidere oplyse, at en sundhedsplejerske i henhold til § 26, stk. 2 under visse betingelser uden forældremyndighedsindehaverens samtykke kan videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer. Således følger det af § 26, stk. 2, nr. 1, at der kan ske videregivelse uden forældremyndighedsindehaverens samtykke, når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling.

Det fremgår af udtalelse fra en chef i socialforvaltningen, at underretningen blev givet i henhold til servicelovens § 35, som indebærer en udvidet underretningspligt for offentligt ansatte, når der er formodning for, at et barn har behov for særlig støtte.

Nævnet kan hertil oplyse, at det af pkt. 5.2 i Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. fremgår, at det forudsættes, at sundhedspersonen i almindelighed, medmindre der foreligger særlige grunde, forinden en videregivelse finder sted, forsøger at indhente forældremyndighedsindehaverens samtykke. Baggrunden herfor er, at videregivelsen finder sted til andre formål end behandling.

Det fremgår af sundhedsplejerske s udtalelse til sagen, at moderen aflyste hjemmebesøg samt konsultation hos en psykolog, og det på baggrund heraf ikke var muligt at opnå en kontinuitet i sundhedsplejerskens arbejde. Det var endvidere svært at få en tilstrækkelig dialog med moderen vedrørende bekymringerne.

Det er nævnets opfattelse, at sundhedsplejerske , inden hun videregav oplysningerne til Kommune, burde have forsøgt at indhente samtykke til at videregive oplysninger til Kommune fra s moder. Nævnet finder, at der herved kunne være opstået mulighed for en ny dialog med s moder, inden sundhedsplejerske besluttede at videregive oplysninger til Kommune.

Nævnet kan oplyse, at en sundhedsplejerske som udgangspunkt skal forsøge at dele sine observationer og bekymringer med forældrene og derved tilstræbe åbenhed i samarbejdet, herunder inddrage forældrene i løsning af problemerne.

Nævnet finder i øvrigt, at der ikke er optegnelser i journalmaterialet, der tyder på, at inddragelse af s moder inden videregivelsen af oplysninger til Kommune, kunne have skadet eller hendes forældre.

Nævnet har i den forbindelse ligeledes lagt vægt på, at sundhedsplejerske ikke vurderede, at s trivsel var akut truet, men at hun derimod var bekymret for s udvikling på længere sigt.

På denne baggrund finder Patientklagenævnet, at sundhedsplejerske den 5. september 2002 brød sin tavshedspligt ved at videregive oplysninger om til Kommune.