Klage over at sygeplejerske videregav helbredsoplysninger.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere, at centersygeplejerske <****> har videregivet oplysninger til en styrelse om <****> den 18. december 2002, jf. lov om patienters retsstilling § 23, jf. § 26, stk. 2.

Hændelsesforløb

I forbindelse med behandlingen af s asylsag i en styrelse, havde styrelsen ikke kunnet indhente en udtalelse fra om hendes asylmotiv. Styrelsen havde efterfølgende forgæves forsøgt at få samtykke fra s advokat til at indhente helbredsoplysninger om hende hos sundhedspersonalet ved for at få afklaret, hvorvidt hun inden for en overskuelig fremtid ville være i stand til at afgive mundtlig forklaring om sit asylmotiv til Styrelsen.

Det fremgår af sagen, at fra Styrelsen i henhold til offentlighedslovens § 6 har noteret 4 telefonsamtaler henholdsvis den 18. december 2002, 6. januar 2003, 6. februar 2003 og 20. februar 2003 med en person, som i første notat benævner og efterfølgende benævner . Centersygeplejerske erkender kun at have talt med den 18. december 2002.

Helbredsoplysningerne blev senere brugt i forbindelse med Styrelsens afslag af 23. maj 2003 på asyl til .

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At centersygeplejersken på uden s samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt på et tidspunkt i vinteren 2002/2003 eller foråret 2003 har videregivet helbredsoplysninger om hende til en styrelse.

Nævnets afgørelse af klagen

Centersygeplejerske har overtrådt lov om patienters retsstilling § 23, jf. § 26, stk. 1, ved sin videregivelse af oplysninger til styrelse om den 18. december 2002.

Begrundelse

I styrelsens afgørelse af 23. maj 2003 om afslag på asyl fremgår det, at styrelsen ved fremmøde på asylcenter vurderede, at fortsat ikke var psykisk i stand til at afgive mundtlig forklaring om sit asylmotiv. Det fremgår desuden, at Styrelsen ved brev af 15. november 2002 forgæves havde forsøgt at indhente samtykke fra s advokat til at indhente helbredsoplysninger. Det fremgår videre, at styrelsen efterfølgende indhentede oplysninger om s helbredstilstand hos sundhedspersonalet ved , idet styrelsen fandt det i s klare interesse at få afklaret, hvorvidt hun inden for en overskuelig fremtid ville være i stand til at afgive mundtlig forklaring om sit asylmotiv til styrelsen.

Det fremgår af 4 notater i henhold til offentlighedslovens § 6 fra Styrelsen, at sagsbehandler ved telefonsamtale den 18. december 2002, den 6. januar, den 6. februar og den 20. februar 2003, af centersygeplejerske fik helbredsoplysninger om . Herunder at det blev oplyst, at var sengeliggende og nægtede at tale med centerpersonalet, og at man ville få en psykiatervurdering af, om dette skyldtes en depression.

Centersygeplejerske s advokat har til sagen oplyst, at det ikke er centersygeplejerske , som fra Styrelsen har talt med den 6. januar samt den 6. og 20. februar 2003, idet hun havde fri disse dage. Centersygeplejerske s advokat har videre oplyst, at centersygeplejerske talte med sagsbehandleren fra styrelsen den 18. december 2002 samt yderligere én gang, som imidlertid ikke er en af de dage, der er nævnt i notaterne efter offentlighedslovens § 6.

Patientklagenævnet har fra indhentet centersygeplejerske s lønsedler for december 2002, januar 2003 og februar 2003. Af lønsedlerne fremgår det, at centersygeplejerske var på arbejde fra klokken 8-16 den 18. december 2002, den 6. januar, den 6. februar og den 20. februar 2003. Arbejdspladsen har desuden oplyst, at der ikke på arbejdspladsen findes andre sygeplejersker end med initialerne .

Projektkoordinator ved har efterfølgende oplyst, at centersygeplejerske udførte eksternt konsulentarbejde for dem den 6. januar 2003 samt den 20. og 21. januar og den 5. og 6. februar 2003 – de sidste fire dag fra kl. 9 til 12. En anden centersygeplejerske på har desuden oplyst, at centersygeplejerske den 20. februar 2003 tog fra centeret kl. 12, da hun skulle hente et pas.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det følger af § 23 i lov om patienters retsstilling, at en sundhedsperson, herunder en sygeplejerske, skal iagttage tavshed om, hvad hun under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. En sundhedsperson kan dog i henhold til § 26, stk. 1, videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af § 27, stk. 1.

Det fremgår af notatet i henhold til offentlighedslovens § 6 fra Styrelsen, at sagsbehandler ved telefonsamtale den 18. december 2002, fra centersygeplejerske blandt andet fik oplyst, at s tilstand var uændret, og at hun var sengeliggende.

Denne samtale er som ovenfor oplyst ikke blevet bestridt af centersygeplejerske s advokat. Men centersygeplejerske s advokat mener ikke, at der hermed er sket en overtrædelse af tavshedspligten efter § 23 i lov om patienters retsstilling, jf. § 26, stk. 2.

Det er nævnets vurdering, at en oplysning om, at en persons helbredstilstand er uændret, og at personen er sengeliggende, er en fortrolig helbredsoplysning, som er opfattet af tavshedspligten i § 23 i lov om patienters retsstilling.

s advokat har til sagen oplyst, at oplysningerne blev videregivet uden hans eller s samtykke hertil.

Nævnet har herefter lagt til grund, at centersygeplejerske ikke havde fået samtykke fra eller hendes advokat til at videregive helbredsoplysninger om hende til en Styrelse.

Nævnet kan oplyse, at en sundhedsperson, herunder en sygeplejerske, i henhold til § 26, stk. 2 under visse betingelser uden patientens samtykke kan videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer. Således fremgår det af § 26, stk. 2, nr. 2, at videregivelsen kan ske, hvis den er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.

Det er imidlertid nævnets vurdering, at der ikke kan ske videregivelse af oplysninger efter § 26, stk. 2 til brug for en myndigheds behandling af en ansøgningssag. Det er i denne forbindelse nævnets opfattelse, at en ansøger i en sådan sag selv råder over, hvilke oplysninger denne ønsker at bidrage med til sagens behandling, og at ansøgeren må være forberedt på, at sagen kan få et udfald, der ikke er til ansøgerens fordel, såfremt ansøgeren ikke ønsker, at myndigheden kan indhente de oplysninger, som myndigheden finder relevante.

Nævnet finder på denne baggrund, at centersygeplejerske , før hun videregav helbredsoplysninger om til en styrelsen, skulle have indhentet et skriftligt samtykke fra eller hendes advokat hertil.

Patientklagenævnet finder således, at centersygeplejerske ikke var berettiget til den 18. december 2002, at videregive helbredsoplysninger om til Styrelsen.