Klage over manglende behandling og udredning af 91- årig

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 29. september til den 3. oktober 2003 på <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de sygeplejersker, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 29. september til den 3. oktober 2003 på <****>, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Hændelsesforløb

Den 29. september 2003 blev indlagt på , for væskeunderskud og konfusion.

var 91 år, boede på plejehjem og havde været blind siden barndommen. Hun led af nedsat stofskifte, knogleskørhed, åreforkalket hjerte og blodmangel, og modtog herfor forskellige medikamenter samt blodtransfusioner.

Ved indlæggelsen var forvirret og urolig. Hun havde normal puls, blodtryk og temperatur samt normalt iltindhold i blodet. Den kliniske undersøgelse af var vanskelig på grund af dårlig medvirken, men der blev konstateret normale forhold ved undersøgelse af hjerte, lunger og mave. Der blev ordineret væskebehandling, men da ikke ønskede anlæggelse af drop blev hun udskrevet til plejehjemmet den 1. oktober 2003.

Imidlertid blev genindlagt samme dag, den 1. oktober 2003, idet hun angiveligt var blevet dårligere på plejehjemmet og var konstant råbende.

Ved indlæggelsen fandt en reservelæge, at s tilstand stort set var som ved tidligere indlæggelser. var kronisk medtaget og ønskede ikke undersøgelse og behandling, hvilket afdelingslæge meddelte de pårørende den 2. oktober 2003. Den 3. oktober 2003 blev udskrevet til plejehjemmet. Hun afgik ved døden den 3. oktober 2003.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en tilstrækkelig undersøgelse og behandling på .

Det er herved anført, at lægerne ikke iværksatte penicillinbehandling, væskebehandling eller udredte s smerter i mundhule, synkebesvær, samt at lægerne vurderede, at hun kunne udskrives.

2. At ikke modtog en tilstrækkelig observation og pleje på .

Det er herved anført, at der ikke blev foranlediget tilstrækkelig væsketilskud, og at droppet ikke blev observeret.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

De læger, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 29. september til den 3. oktober 2003 på infektionsmedicinsk klinik, , har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 29. september 2003, at blev indlagt fra plejehjemmet på grund af væskeunderskud og konfusion. Hun havde tidligere været indlagt den 4. september 2003 på grund af infektion og væskeunderskud og havde da modtaget antibiotisk behandling og væskebehandling. Videre fremgår det, at hun gennem den sidste tid havde nægtet at indtage føde og væske, hun var tiltagende urolig, forvirret og vredladen. Hun havde modtaget behandling for halsbetændelse af egen læge og havde kendt svampeinfektion i munden. Ved den objektive undersøgelse fandt en læge, at var forvirret og urolig, og reagerede med skrig ved mindste uro på stuen. Hun var bleg og havde upåfaldende vejrtrækning, og besvarede benægtende på spørgsmål om smerter. Hun havde temperatur på 35,9C et, blodtryk på 150/75 og regelmæssig puls på 90 samt iltmætning på 97% uden ilt. nægtede at åbne munden ved undersøgelsen, og lægen fandt ingen tegn på struma eller halsvenestase. Undersøgelsen af lunger, hjerte, mave og arme og ben viste normale forhold. Lægen noterede, at der var foretaget diverse blodprøver, og at disse viste normalt antal af hvide blodlegemer, men forhøjet CPR (tegn på infektion), og væsketallene tydede på væskeunderskud (Natrium 150, Kreatinin 191 og Carbamid på 20), og desuden konstaterede lægen påvirkede levertal (Alat 43, Basisk fosfortase 6,34 og LDH 6,54.) Lægen ordinerede urinundersøgelse, røntgenundersøgelse af lungerne og drop med 2 liter isotonisk glukose, samt at skulle observeres forinden, der blev iværksat antibiotisk behandling.

Det fremgår af journalen den 30. september 2003, at blev undersøgt af afdelingslæge, der fandt, at hun var lidt desorienteret, skrigende, perifer kold og til tider sløv. Hun klagede over lette smerter i halsen og i toppen af brystkassen. Afdelingslæge forespurgte, om hun ønskede behandling, hvortil hun svarede nej. Ligeledes forespurgte afdelingslæge, om hun ønskede anlæggelse af drop til indgift af væske, hvortil hun svarede nej, og han noterede, at det ind imellem var muligt at få til at drikke saftevand, ellers var hun ikke interesseret i at modtage behandling og strittede imod ved tiltag til hjælp. Afdelingslæge noterede endvidere, at man ikke havde mulighed for at intervenere, og at man måtte betragte interventionsforhold som overgreb, da hun svarede relevant og ikke var interesseret i behandling, hvorfor der ikke kunne tilbydes en ellers påkrævet medicinsk interventionsbehandling. Der blev derfor ordineret observation og behandling af eventuelle tilstødende komplikationer i den udstrækning, som ønskede. Herudover fremgår det, at hun ikke ønskede behandling ved eventuelt hjertestop. Røntgenundersøgelsen af lungerne havde vist vekslende infiltration og tendens til sammenfald af lungevæv (atelektase) på venstre side. Blodprøveresultaterne viste nedsat nyrefunktion (Creatinin på 191, Carbamid på 20) og normalt kalium og let forhøjet natrium, ingen tegn på blodmangel eller forhøjet hvide blodlegemer. havde ikke feber, og afdelingslæge noterede, at der ikke var indikation for yderligere foretagelse af blodprøver.

Videre fremgår det af journalen den 1. oktober 2003, at der ikke var indikation for yderligere hospitalsindlæggelse, hvorfor blev udskrevet.

Herudover fremgår det af journalen den 1. oktober 2003, at blev genindlagt, da hun havde fået det væsentligt dårligere, var råbende og skrigende, og ifølge journalen havde pårørende presset på for genindlæggelse. Reservelæge konfererede med psykiatrisk bagvagt, som ikke umiddelbart ville behandle , da det drejede sig om organisk psykosyndrom. Ved den objektive undersøgelse fandt reservelæge , at var vågen, reagerede på tiltale, men ønskede under ingen omstændigheder at tale med personalet. Hun var rolig, men reagerede vredt og afvisende overfor enhver undersøgelse. Hun formåede ikke at svare på, hvor hun var eller om hun ønskede behandling. Hun havde betydelig objektive symptomer (hudturgor) som tegn på væskeunderskud. Reservelæge fandt, at hun var i dårlig almentilstand, og at det var svært at forsvare en tvangsbehandling med væske og antibiotika, og planlagde psykiatrisk tilsyn med henblik på denne vurdering af tvangsbehandling og psykiatrisk behandling, samt samtale med pårørende.

Ifølge journalen den 2. oktober 2003 fremgår det, at ikke var villig til at samarbejde med henblik på behandling, hun havde modsat sig anlæggelse af drop og slog og kradsede personalet. En læge fandt ved stuegang, at hun var rolig, men reagerede på tiltale. Hun havde desuden pauser i vejrtrækningen (apnøeperioder) op til 13 sekunder, men havde aktuelt normal vejrtrækningsfrekvens på 20. Lægen noterede, at hun skulle forblive indlagt til der var afholdt psykiatrisk tilsyn. Videre fremgår det, at afdelingslæge havde en samtale om aftenen med s søn, og at sov og ikke reagerede på berøring. Hun var svært kronisk medtaget, og afdelingslæge fandt, at det var rimeligt, at hun fik fred. Afdelingslæge informerede sønnen om, at ikke havde ønsket behandling i hospitalsregi, herunder væskebehandling. Sønnen gav udtryk for, at man burde behandle hende. Der blev planlagt udskrivelse til dagen efter, og i enighed med pårørende blev det psykiatriske tilsyn aflyst.

Endelig fremgår det, at der blev afholdt konference den 3. oktober 2003, og ifølge journalen fremgår det, at s tilstand de senere dage var forværret, hun havde fejlsynkning og havde tidligere givet indtryk for, at hun ikke ønskede aktiv behandling, men gerne ville tilbage til plejehjemmet. Overlæge <*****> vurderede, at der ikke var indikation for yderligere undersøgelser eller behandlinger, hvorfor det på konferencen blev besluttet, at udskrive .

Det er nævnets opfattelse, at de involverede læger foretog relevante undersøgelser af , herunder relevante blodprøver, røntgenundersøgelse af lungerne. Undersøgelserne viste, at hun var kronisk medtaget, at der var tegn på væskemangel, og der blev relevant ordineret intravenøs behandling med sukkervand (isotonisk glukose).

I henhold til lov om patienters retsstilling kan behandling ikke indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke.

Nævnet har lagt til grund, at på direkte forespørgsel ved den primære indlæggelse om hun ønskede behandling, svarede nej, og at hun ikke ønskede, at der blev anlagt intravenøs adgang og strittede imod, når sundhedspersonalet ville yde hjælp. Hun var relevant og udviste ikke tegn på psykose. Det er nævnets opfattelse, at lægerne sikrede sig, at hun forstod konsekvenserne af sin stillingtagen.

Videre har nævnet lagt til grund, at lægerne ved konference under ledelse af overlæge besluttede, at afdelingen ville følge s ønske om ingen undersøgelse og behandling, og blev samme dag, 3. oktober 2003, udskrevet til plejehjemmet. Det er nævnets opfattelse, at denne vurdering var relevant.

På denne baggrund finder nævnet, at den behandling, som modtog i perioden fra den 29. september til den 3. oktober 2003 på , var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

De sygeplejersker, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 29. september til den 3. oktober 2003 på , har ikke overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Begrundelse

Det fremgår af sygeplejejournalen den 30. september 2003, at en sygeplejerske observerede, at var råbende, vredladen og ikke ville samarbejde. Hun havde drukket sparsomt, og man forsøgte at anlægge drop, men hun fjernede både slangen til droppet og venflonen. Det fremgår ligeledes, at man i hver vagt forsøgte at opfordre til at drikke og spise lidt.

Nævnet kan oplyse, at det er kendt, at ældre mennesker har en nedsat regulation af tørst og sult, således at de hverken føler sig tørstige eller sultne.

Det fremgår af sygeplejejournalen den 1. oktober 2003, at blev genindlagt, og at en sygeplejerske observerede, at hun til tider var råbende og ville have hjælp, men kunne ikke præcisere, hvad hun skulle have hjælp til. Hun havde drukket et halvt glas saft, og spist en halv yoghurt, samt taget sin medicin uden problemer. Videre fremgår det, at en sygeplejerske udførte mundpleje på , og at man havde vendt hende et par gange i sengen, samt observeret, at hun ikke havde smerteklager.

Det fremgår af sygeplejejournalen den 2. oktober 2003, at var sløj, og at hun havde sovet roligt, og at hun havde fået udført mundpleje flere gange og var blevet vendt flere gange i sengen. havde været oppe og sidde i en stol, hvorefter hun var træt. Hun angav ikke at have smerter, og personalets holdning var, at hun skulle tilbydes kærlig pleje og i øvrigt spise det, hun orkede.

Det fremgår af sygeplejejournalen den 3. oktober 2003, at havde sovet nogle timer midt på natten, og ellers været råbende og haft rallende vejrtrækning i perioder, men ville ikke suges. Der var udført mundpleje flere gange, og hun var vendt flere gange og havde ikke haft smerteklager.

Det er nævnets opfattelse, at der er på det foreliggende grundlag blev udført relevante observationer og behandlinger i forbindelse med plejen af , blandt andet observation af vejrtrækning, væskebalance, og udført mundhygiejne samt forebyggelse af liggesår,

På denne baggrund finder nævnet, at den pleje og observation, som modtog af de involverede sygeplejersker under hendes indlæggelse på , i perioden 29. september til 3. oktober 2003, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.