Klager over manglende behandling af knivsnit i tommelfingeren

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 13. oktober 2003 på skadestuen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 13. oktober 2003 henvendte sig til skadestuen på efter, at hun havde skåret sig på oversiden af højre tommelfinger svarende til roden af tommelfingeren (grundleddet). Hun blev undersøgt af reservelæge , som fandt et 1 cm langt og 3 mm dybt sår. Lægen vaskede såret, bedøvede det og syede det med tre sting.

Den 3.december 2003 henviste s praktiserende læge hende til skadestuen , da der var manglende strækkeevne i tommelfingerens yderste led.

Lægen i skadestuen fandt, at der var mistanke om, at senen var skåret over og henviste til ortopædkirurgisk afdeling, , hvor hun blev undersøgt den 9. december 2003. Mistanken blev bekræftet, og blev indlagt akut og fik senen syet sammen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At den 13. oktober 2003 ikke modtog en korrekt behandling, idet det ikke blev konstateret, at en sene i hendes højre tommelfinger var skåret over.

Nævnets afgørelse af klagen

Reservelæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 13. oktober 2003 på skadestuen, .

Begrundelse

Det fremgår af skadesjournalen af den 13. oktober 2003, at henvendte sig på skadestuen efter, at hun havde skåret sig i tommelfingeren på højre hånd. Videre fremgår det af journalnotatet, at reservelæge ud for tommelfingerens grundled kunne se et sår på 1 cm i længde og 3 mm i dybde. Der var normal bevægelighed af tommelfingeren og normale nerve- og karforhold. Såret blev vasket og lokalbedøvet med Lidokain, hvorefter reservelæge satte tre sting, og fingeren blev efterfølgende forbundet. blev informeret mundtligt og skriftligt om infektionstegn ved hvilke, der skulle søges egen læge. Stingene skulle fjernes hos egen læge syv dage senere.

Nævnet har bemærket, at såret i journalen er beskrevet som 3 mm dybt, hvilket efter nævnets opfattelse er ret dybt. Det er derfor nævnets opfattelse, at både lokalisation og sårets dybde burde have givet en stærk mistanke om, at der kunne foreligge en læsion af strækkesenen, og dette burde have ført til en nøjere undersøgelse.

Nævnet kan oplyse, at totale overskæringer viser sig ved ophævet bevægelighed ved forsøg på strækning af tommelfingerens yderled. Det kræver, at man ved undersøgelsen fikserer grundledet. Det er efter nævnets opfattelse ikke tilstrækkeligt, at man ser på, at patienten bøjer og strækker fingeren.

Nævnet kan videre oplyse, at delvise overskæringer af strækkesenen kan afsløres ved at konstatere nedsat kraft ved forsøg på strækning af yderleddet, og sædvanligvis er bevægelsen smertefuld.

Det er nævnets opfattelse, at begge undersøgelsesprocedurer må forventes at kunne udføres af læger i en skadestue.

Det er derfor nævnets opfattelse, at reservelæge ved undersøgelsen den 13. oktober 2003 skulle have fikseret tommelfingerens grundled og derved undersøgt, om der var nedsat kraft eller ophævet bevægelighed ved forsøg på strækning af tommelfingerens yderled.

På baggrund af ovenstående finder nævnet, at reservelæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 13. oktober 2003 på skadestuen, .