Klage over utilstrækkelig behandling af brud på skinneben

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på ortopædkirurgisk afdeling, , der var involverede i behandlingen af i perioden fra den 5. til den 7. juni 2003, jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på ortopædkirurgisk afdeling, , der var involverede i behandlingen af i perioden fra den 7. juni 2003 til den 3. februar 2004, jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0447305

Offentliggørelsesdato:

20. januar 2005

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, der var involverede i behandlingen af <****> i perioden fra den 5. til den 7. juni 2003, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, der var involverede i behandlingen af <****> i perioden fra den 7. juni 2003 til den 3. februar 2004, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
Den 5. juni 2003 brækkede sit højre underben i forbindelse med en fodboldkamp og blev akut bragt til skadestuen, . På skadestuen blev det bekræftet, at benet var brækket, og blev henvist til røntgenundersøgelse og indlagt til videre behandling.

Røntgenundersøgelsen viste et tværbrud af både skinneben og lægben med lidt vinkling af begge knogler. Efter beslutning på afdelingskonference foretog læge , superviseret af afdelingslæge , opretning af vinklingen, hvorefter der blev anlagt gipsbandage.

Den 7. juni 2003 blev overført til sit lokale sygehus i med henblik på fortsat kontrol. Dagen efter blev han udskrevet til ambulant kontrol.

Ved ambulant kontrol den 19. juni og 22. juli 2003 undersøgte 1. reservelæge . Den 22. juli 2003 blev gipsen afkortet til en gågips. Den 19. august 2003 henvendte han sig, fordi gipsen var løs, og der blev derfor anlagt en ny gågips. Ved den ambulante kontrol den 4. september 2003 hos 1. reservelæge blev gipsen fjernet.

Ved kontrol den 18. september 2003 hos 1. reservelæge klagede over smerter i benet efter belastning, hævelse, samt at benet var lidt skævt.

Ved undersøgelsen den 9. oktober 2003 syntes , at benet var blevet mere skævt. Det blev herefter på baggrund af foretagne undersøgelser besluttet operativt at rette bruddet op og indsætte søm i marvkanalen.

Operationen fandt sted den 18. december 2003 og blev foretaget af overlæge .

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling i perioden fra den 5. til den 7. juni 2003 på .

2. At ikke modtog en korrekt behandling i perioden fra den 7. juni 2003 til januar 2004 på .

har herved anført, at lægerne ikke vurderede hans røntgenbilleder korrekt, og at man ikke reagerede på hans klager, samt at han efterfølgende fik konstateret skævhed af benet og måtte gennemgå operativ behandling.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
De læger på ortopædkirurgisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 5. til den 7. juni 2003, har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 5. juni 2003, at var faldet under en fodboldkamp. Der blev foretaget en røntgenundersøgelse af benet, der viste et tværgående brud på benet.

Ifølge journalen den 6. juni 2003 foretog læge , superviseret af afdelingslæge , en opretning af vinklingen, hvorefter der blev anlagt cirkulær gipsbandage. Kontrolrøntgen viste god stilling i begge planer. blev informeret om, at det kunne blive nødvendigt med operation, såfremt bruddets stilling ændrede sig.

Nævnet kan oplyse, at ved et sådant brud kan man vælge mellem en lukket påpladssætning og efterfølgende gipsbehandling eller en operativ behandling med ibankning af marvsøm, eller som 3. alternativ en behandling med såkaldt ekstern fiksation. De 3 behandlinger har hver sine fordele og ulemper. Ulempen ved den aktuelle behandling med påpladssætning og gipsbandagering er manglende mulighed for vægtbelastning og risiko for heling i en vis fejlstilling i ca. 10 % af tilfældene. Det skal imidlertid holdes op imod risikoen for infektion i forbindelse med en nedbankning af marvsøm, risikoen for komplikation med øget tryk i musklerne (compartmentsyndrom) og specielt for marvsøm i underbenet gælder, at der i ca. 25 % af tilfældene er ledsagende lette knægener efter indgrebet, hvor marvsømmet bliver nedbanket.

Det er herefter nævnets vurdering, at selve påpladssætningen og gipsbehandlingen var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Sammenfattende finder nævnet herefter ikke grundlag for at antage, at de læger på ortopædkirurgisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af , har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
De læger på ortopædkirurgisk afdeling, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 7. juni 2003 til den 3. februar 2004, har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 19. juni 2003, at 1. reservelæge undersøgte . Der var ingen gipsgener, og røntgenundersøgelse viste uændret stilling af bruddet.

Ifølge journalen den 22. juli 2003 havde nedsat følelse ved første tåstråle. Røntgen viste stadig uændret stilling af bruddet. Gipsen blev afkortet til skinnebensgips, og måtte fortsat ikke støtte på benet.

Det fremgår af journalen den 19. august 2003, at henvendte sig, da gipsen var løs, og at han kunne løfte foden inden i den. Der blev anlagt en ny gips.

Videre fremgår det af journalen den 4. september 2003, at røntgenundersøgelsen viste, at bruddet var helet, og at der var tiltagende knogleheling (callusdannelse). Der blev aftalt kontrol 2 uger senere.

Det fremgår endvidere af journalen den 18. september 2003, at 1. reservelæge undersøgte , der oplyste, at han havde mange smerter ved belastning, og at han syntes at benet var skævt. Der blev aftalt kontrol efter 3 uger.

Det er nævnets vurdering, at 1. reservelæge iværksatte relevante undersøgelser og reagerede relevant på det ved undersøgelserne konstaterede.

Sammenfattende finder nævnet herefter ikke grundlag for at antage, at 1. reservelæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af .

Det fremgår af journalen den 9. oktober 2003, at syntes, at benet var blevet mere skævt, hvilket blev bekræftet ved undersøgelse og en røntgenkontrol. Det blev herefter besluttet, at man operativt ville rette bruddet op og indsætte søm i marvkanalen.

Det fremgår af journalen 29. oktober 2003, at overlæge gennemgik problemstillingen med , herunder muligheden af en operation med indlagt marvsøm. Der var ca. 2 cm forskel på benlængden, da der var en krumning i bruddet på det højre ben.

Ifølge journalen den 18. december 2003 blev der ved operationen foretaget en operativ opretning af benet, og der blev banket søm i af relevant længde, som blev låst både foroven og forneden.
Der blev efterfølgende foretaget røntgenkontrol, der viste benet med akseret stilling og velplaceret marvsøm.

Det er samlet nævnets vurdering, at operationen blev foretaget i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet finder herefter ikke grundlag fra at antage, at overlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard.