Klage over for sen amputation af en tå hos en sukkersygepatient

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af den i perioden fra den 6. til den 25. august 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans behandling af den 22. august 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0447416

Offentliggørelsesdato:

20. januar 2005

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af den <****> i perioden fra den 6. til den 25. august 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans behandling af <****> den 22. august 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
havde haft mange års insulinkrævende sukkersyge. Han havde videre været indlagt med mistanke om blodprop i hjertet.

blev den 30. juli 2003 indlagt på ortopædkirurgisk afdeling til sårrevision på grund af sårproblemer på både venstre fod og på højre fods 3. tå.

Den 6. august 2003 foretog overlæge A en revision af hælsåret på venstre fod og bestilte undersøgelser af blodkarrene i benene.

Den 8. august 2003 fandt overlæge A, at det ikke blev bedre med hælsåret. Han kontaktede karkirurgisk afdeling, hvor der blev givet tid til undersøgelse og behandling i ugen efter.

Den 14. august 2003 blev der efter en forudgående karundersøgelse (MR-angio), foretaget en røntgenkontrast-undersøgelse (A-grafi). I løbet af den 16. august 2003 var s temperatur og infektionstal stigende, og på grund af s tilstand blev hjertekar-undersøgelsen udskudt.

Den 19. august 2003 fik konstateret væske på lungerne, og samme dag havde overlæge A en samtale med ham vedrørende amputationsmulighederne af højre ben.

Natten til den 23. august 2003 fik tiltagende problemer med væske på lungerne (inkompensation). Han blev overflyttet til medicinsk afdeling, hvor EKG og laboratorietal tydede på nytilkommen blodprop i hjertet. Tilstanden blev forværret, og blev den 25. august 2003 overflyttet til et andet hospital, hvor der den 26. august 2003 blev foretaget amputation på skinnebenet på højre side, og den 15. september 2003 på venstre side.

døde den 27. september 2003.

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. At overlæge A ikke fandt grundlag for at amputere s tå på højre fod på et tidligere tidspunkt.

Det er herved anført, at overlæge A allerede tidligt under indlæggelsen oplyste, at amputation kunne komme på tale, men at han senere vurderede, at tåen skulle visne og falde af sig selv. Det er videre anført, at højre fod efter få dage blev rød, øm og hævet, og at havde store smerter i den på grund af infektionen, og at han fik en blodforgiftning, som betød, at hjertet blev dårligere, og at nyrerne svigtede. Det er desuden anført, at senere fik amputeret højre fod.

2. At lægerne på ortopædkirurgisk afdeling ikke på et tidligere tidspunkt fandt grundlag for at flytte til intensivafdelingen eller et andet sygehus for at bedre hans tilstand, så amputationen kunne gennemføres.

Det er herved anført, at datoen for amputationen blev udsat flere gange, idet havde fået vand på lungerne, og man ville vente, til han var mere kredsløbsstabil. Det har videre anført, at senere fik en blodforgiftning på grund af infektionen i foden, og at han senere fik den amputeret på et andet sygehus.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
Overlæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 6. til den 25. august 2003.

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 31. juli 2003, at blev indlagt med svære kredsløbsforandringer med sår på begge fødder. Videre at han havde sukkersyge og dårligt hjerte. Tidligere var der på en karkirurgisk afdeling foretaget måling af blodtryk i benene, og der var foretaget måling af indikatorblodprøver for infektion. Overlæge A ordinerede røntgenundersøgelse af begge fødder for at udelukke knoglebetændelse i henholdsvis venstre hæl og højre 3 tå. På baggrund af disse undersøgelser ordinerede overlæge A lokal kirurgisk oprensning af hælsår på venstre side, da der var betændelse. Da der ikke var betændelse på højre 3. tå blev der afventet en tydelig afgrænsning af vævsforandringerne før der skulle foretages kirurgisk oprensning.

Det fremgår videre af journalen den 4. august 2003, at overlæge A foretog en podning, der viste stigende infektionsparametre, hvorfor han ordinerede antibiotikabehandling.

Ifølge journalen den 4. og den 7. august 2003 overvejede overlæge A muligheden for karkirurgisk behandling, og der blev derfor planlagt karundersøgelser, herunder en MR undersøgelse af karforsyningen i benene, og en kontrastundersøgelse af de store kar i venstre ben.

Ifølge journalen den 14. august 2003 blev der foretaget en kontrastrøntgenundersøgelse og ballonudvidelse af de store kar til venstre ben (PTA) på røntgenafdelingen.

Det fremgår af journalen den 19. august 2003, at stadig havde stigende infektionsparametre, men at der var en bedring for så vidt angik venstre fod, og at foden så relativ pæn ud. For så vidt angik højre fod var der tiltagende hævelse, rødme, og havde smerter i foden. Overlæge A oplyste, at der var behov for at amputere højre fod, men da der var bedring på venstre side skulle der foretages oprensning af hælsåret. Amputationen kunne først blive foretaget, når var medicinsk og anæstesiologisk parat hertil.

Ifølge journalen den 19. august 2003 blev der tilkaldt akut medicinsk tilsyn, da havde smerter i hjertet. Det blev efter konference med medicinsk afdeling besluttet at udskyde amputation af højre underben til hans tilstand var bedret.

Nævnet kan oplyse, at risikoen for yderligere hjertekomplikationer i en situation som denne, bliver øget kraftigt ved operation.

Det er nævnets vurdering, at Overlæge A iværksatte relevante undersøgelser og reagerede relevant på det ved undersøgelserne konstaterede.

Sammenfattende finder nævnet ikke grundlag for at antage, at Overlæge A har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af .

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
Overlæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 22. august 2003.

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 22. august 2003, at overlæge B havde en meget lang samtale med , hvor han gennemgik hele sygdomsforløbet, herunder undersøgelser, plan og fremtidsudsigterne.

Ifølge journalen samme dag var planen, at der skulle ske en amputation af højre fod, og at indgrebet skulle ske, så snart s tilstand tillod det. På venstre side havde han et stort sår på hælbenet, der gik indtil knoglen, men den var ikke synlig blottet. Røntgenundersøgelser havde ikke vist tegn på betændelse i knoglevævet. Videre var der blevet foretaget en ballonudvidelse af karrene i venstre ben, hvilket havde medført færre smerter i benet.

Ifølge journalen informerede overlæge B om, at der var behov for løbende vurderinger, der var afhængige af s kliniske udvikling.

Nævnet kan oplyse, at akut amputation hos patienter med kredsløbslidelse i benene kan komme på tale, hvis patienten bliver akut livstruende syg på grund af kompliceret blodforgiftning fra et betændt ben. I sådanne tilfælde kan amputation være livsreddende. Ofte har patienter
med kredsløbslidelse i benene konkurrerende sygdomme, som det er vigtigt at behandle sideløbende for at undgå eller minimere risikoen for komplikationer til bedøvelse og amputationskirurgi.

Det er herefter nævnets vurdering, at overlæge B reagerede relevant på det ved undersøgelsen konstaterede.

Sammenfattende finder nævnet ikke anledning til kritik af overlæge B, idet behandlingen af var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.