Klage over fejlagtig behandling af tilbagevendende knoglebetændelse

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> den 21. maj 2003 på <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans behandling af <****> den 28. maj 2003 på <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
Den 21. maj 2003 blev opereret på ortopædkirurgisk afdeling, , med henblik på fjernelse af marv i venstre skinneben.

Den 28. maj 2003 fik på grund af infektion indlagt en såkaldt kæde med 30 kugler antibiotika i knoglen.

Den 23. juni 2003 blev kæden fjernet.

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. At lægerne ikke gennemførte operationen korrekt den 21. maj 2003.

Det er herved anført, at operationen med fjernelse af marv i venstre skinneben blev stoppet, da man ikke kunne udbore de sidste 6-7 cm på grund af knoglens hårdhed.

2. At lægerne ikke behandlede s ben korrekt, herunder at de ikke som planlagt fjernede kæden i benet efter 10 dage.

Det er herved anført, at der den 28. maj 2003 blev lagt en kæde med 30 kugler ind i knoglen på s venstre ben, og at det var meningen, at den skulle fjernes efter 10 dage. Videre er det anført, at der gik 3 uger før kæden blev fjernet, og at siden har haft et åbent sår ind til knoglen, samt at han har fået oplyst, at såret er nedbrydende for knoglen.

Det er desuden anført, at siden den 21. maj 2003 har gennemgået 6 operationer, uden at hans tilstand er blevet bedre.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
Overlæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 21. maj 2003 på .

Begrundelse
Den 12. februar 2003 blev undersøgt i ortopædkirurgisk ambulatorium, , på grund af knoglebetændelse i venstre underben.

Det fremgår af journalen, at igennem knapt 20 år havde haft tilbagevendende knoglebetændelse (kronisk osteomyelit) i venstre underben svarende til skinnebenet, som var opstået efter et brud på underbenet. Han havde adskillige gange været operativt behandlet herfor. Siden slutningen af december 2002 havde haft smerter i skinnebenet, og der havde været rødme af huden på et 10 x 3 cm stort område. var af den praktiserende læge sat i behandling med antibiotika (Dicillin).

Nævnet kan oplyse, at behandlingen af kronisk knoglebetændelse er særdeles vanskelig. Behandlingen er en kombination af kirurgisk behandling med fjernelse af alt inficeret knoglevæv og behandling med antibiotika.

Det fremgår endvidere af journalen, at der ved undersøgelsen ikke blev fundet rødme af huden, men betydelig ømhed herunder indirekte ømhed svarende til det meste af skinnebenet. Der forelå røntgenundersøgelse fra samme dag, som viste følger efter knoglebetændelse men ingen sikre tegn på aktiv betændelse. Den undersøgende overlæge vurderede, at der var stærk mistanke om aktiv betændelse, og til nærmere afklaring af dette blev der planlagt en CT-scanning.

Den 15. april 2003 blev det noteret i journalen, at CT-scanningen ikke havde vist sikker knoglebetændelse, men at havde smerter, som kun kunne lindres med Ketogan. Det blev vurderet, at der næppe var tvivl om, at der forelå en aktiv knoglebetændelse, og blev tilbudt operativ behandling heraf, bestående af en såkaldt marvboring med genskabelse af marvhulen.

Det er nævnets vurdering, at de foreliggende røntgenbilleder fra den 12. februar 2003 og CT-scanningen fra den 25. februar 2003 viser veludtalte kroniske forandringer i den midterste 2/4 af skinnebensknoglen (tibia) med udtalt fortættet knogletegning (sclerosering) og næsten helt udslettet marvhule. Det er ikke muligt på hverken scanningen eller røntgenbillederne at lokaliserer en eventuel aktiv knoglebetændelse.

Den 20. maj 2003 blev indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, , med henblik på fjernelse af marv i venstre skinneben. Operationen blev foretaget den 21. maj 2003 af overlæge A.

Det fremgår af operationsbeskrivelsen, at der blev forsøgt marvboring fra den øverste ende af skinnebenet, men at knoglen var så hård (sclerotisk), at det ikke var muligt at gennemføre den planlagte operation, idet man ikke kunne genskabe marvhulen i hele den del af knoglen, hvor der ved røntgenundersøgelse var påvist forandringer. Der manglede således de nederste 2-3 cm.

Overlæge A har anført i sin udtalelse, at man ikke havde mistanke om, at der skulle være infektion svarende til den knogle, som ikke blev opboret.

Det er nævnets vurdering, at det på baggrund af de foretagne undersøgelser ikke var muligt med rimelig sandsynlighed at fastslå, hvor præcist infektionen var lokaliseret. En sådan vurdering ville have forudsat supplerende undersøgelse før operationen eksempelvis i form af en knoglescintigrafi.

Det er derfor nævnets vurdering, at den foretagne operation var utilstrækkelig.

Det er endvidere nævnets vurdering, at overlæge A burde have forudset, at det muligvis ikke ville være muligt at gennemføre den planlagte operation med genskabelse af marvhulen i hele den del af knoglen, hvor der var røntgenologiske forandringer, hvorfor det kunne blive nødvendigt med yderligere operativ behandling af den del af knoglen, som det ikke var muligt at genskabe marvhulen i, ved direkte fjernelse af det abnorme knoglevæv.

Videre er det nævnets vurdering, at overlæge A burde have henvist til en specialafdeling på området, dersom han ikke så sig i stand til at gennemføre den nødvendige kirurgiske sanering af infektionen.

Samlet finder nævnet, at den behandling, modtog af overlæge A ved operationen den 21. maj 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, , var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
Overlæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 28. maj 2003 på . Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlæge B havde planlagt en tidligere fjernelse af kæden med Gentamycinkugler end efter 3 uger, hvor den ville være "vokset" mere eller mindre fast.

Begrundelse
Efter operationen havde tiltagende smerter i benet, rødme og hævelse.

Den 27. maj 2003 blev der ifølge journalen konstateret byld i såret, og overlæge B planlagde kirurgisk udtømning af denne.

Det fremgår af operationsbeskrivelsen, at overlæge B ved operationen den 28. maj 2003, som ventet, fandt store mængder pus. Der blev foretaget oprensning svarende til knoglen, idet der blev åbnet til knoglen ved at fjerne i første omgang 5 x 1 cm knoglevæv, og efterfølgende blev der fjernet infektionssuspekt (blødt) knoglevæv nedadtil. Der blev indlagt en Gentamycinkæde, som er en perlekæde af 30 små plastikkugler, som indeholder antibiotika. Såret blev lukket, og 3 af Gentamycinkædens kugler blev placeret således, at de stak ud i den nederste ende af såret.

Det fremgår endvidere af operationsbeskrivelsen, at det herefter var planen, at Gentamycinkæden skulle fjernes efter ca. 3 uger.

Det fremgår videre af røntgenundersøgelsen foretaget den 3. juni 2003, at kæden med Gentamycinkugler var placeret uden snoninger i den snævre genskabte marvhule.

Den 23. juni 2003 blev kuglerne fjernet, og ifølge journalen foregik fjernelsen med stort besvær.

Nævnet finder, at den behandling modtog af overlæge B den 28. maj 2003 på i henhold til operationsbeskrivelsen var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlæge B havde planlagt en tidligere fjernelse af kæden med Gentamycinkugler end efter 3 uger, hvor den ville være "vokset" mere eller mindre fast.