Klage over manglende information om sæddeponering

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> i perioden fra december 2000 til januar 2001 samt i perioden fra august til september 2001 på kirurgisk afdeling, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hendes information af <****> i forbindelse med behandlingen den 9. februar 2001 på onkologisk afdeling, <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hendes behandling af <****> i perioden fra den 23. januar til september 2001 på onkologisk afdeling, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hans behandling af <****> den 16. februar 2001 på onkologisk afdeling, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge C for hans behandling af <****> den 6. og den 7. september 2001 på kirurgisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

fik den 14. december 2000 hos speciallæge foretaget kikkertundersøgelse af mavesækken (gastroskopi), hvorved der blev fundet en svulst nederst i spiserøret.

Den 15. december 2000 blev undersøgt på kirurgisk afdeling , hvor der blev foretaget gastroskopi med ultralydsundersøgelse, hvorved svulstens sværhedsgrad kunne karakteriseres (T3 tumor med glandler). Svulstens udbredelse blev beskrevet ved CT-scanning (retroperitonealt lymfom involverende distale oesofagus samt cardiaområdet).

Den 20. december 2000 blev indlagt på kirurgisk afdeling , og den 28. december 2000 blev det konkluderet, at det var nødvendigt med en operation med henblik på fjernelse af lymfeknuder til fastlæggelse af endelig diagnose.

blev den 3. januar 2001 atter indlagt på kirurgisk afdeling , og opereret den 4. januar 2001 af overlæge A. Der blev ved operationen fundet en knytnævestor svulst i mavesækken med stor lymfeknudeansamling bag på, der strakte sig ned i dybden og langs blodkar. Der blev taget vævsprøver fra lymfeknuderne og i efterforløbet blev behandlet med smertestillende medicin.

Den 15. januar 2001 blev telefonisk oplyst om, at det ikke var muligt med en endelig diagnose på den ondartede svulst. Han blev henvist til onkologisk afdeling, hvor han den 23. januar 2001 blev undersøgt af overlæge B. Han blev tilbudt kemoterapi og informeret om behandlingen og dens mulige bivirkninger.

blev indlagt den 6. februar 2001 på onkologisk afdeling, hvor der blev foretaget yderligere undersøgelser, og den 9. februar 2001 startede 1. serie kemoterapi med præparaterne Cisplatin, Gemcitabin og Taxol. I efterforløbet af behandlingen tog præparatet Vogalene 30 mg mod kvalme, og han fik herefter besvimelsestendens.

Ved ambulant kontrol den 16. februar 2001 hos afdelingslæge , onkologisk afdeling, gjorde opmærksom på problemet.

Den 2. marts 2001 startede 2. serie kemoterapi, og ved CT-scanning i slutningen af marts 2001 blev det konstateret, at svulsten var i aftagende, men ved indlæggelsen den 1. august 2001 til 7. serie kemoterapi blev det konstateret, at svulsten var vokset, og s tilstand var forværret. Der blev således vurderet ikke at være grundlag for at fortsætte kemoterapien. blev tilbudt konsultation på onkologisk afdeling.

Den 28. august 2001 mødte til samtale på onkologisk afdeling, hvor han blev tilbudt kemoterapi, når hans almentilstand var blevet forbedret. Han blev derfor henvist til kirurgisk afdeling, med henblik på den videre behandling.

blev indlagt den 29. august 2001 på kirurgisk afdeling , hvor der i lokalbedøvelse blev foretaget gastroskopi, men det lykkedes ikke at nedlægge stent, idet spiserøret næsten var aflukket, og det blev derfor besluttet at foretage indgrebet i fuld bedøvelse dagen efter.

Den 30. august 2001 blev der i fuld bedøvelse foretaget udvidelse af spiserøret. Der kunne ikke samtidig anlægges en stent, og denne blev derfor først anlagt den 6. september 2001, hvor der samtidig blev nedlagt sonde til mavesækken.

fjernede selv sonden til mavesækken, og ved telefonisk kontakt til onkologisk afdeling den 19. september 2001 blev det aftalt, at han skulle indkaldes til fornyet nedlæggelse af sonden.

Den 25. september 2001 blev imidlertid akut indlagt på onkologisk afdeling, idet tilstanden var forværret med opkastning og manglende fødeindtagelse. Han var ved indlæggelsen afkræftet og dehydreret og blev behandlet med blodpræparat og væske.

Den 29. september 2001 blev det aftalt med kirurgisk afdeling , at der skulle nedlægges sonde til mavesækken samt adgang til blodbanen gennem centralt venekateter. Dette blev gennemført den 29. september 2001, og samme dag blev der givet ernæring gennem det centrale venekateter. Den 30. september 2001 blev kemoterapibehandling påbegyndt.

Den 1. oktober 2001 blev der imidlertid konstateret svigtende nyrefunktion, senere faldende blodtryk, og den 2. oktober 2001 kl. 6.45 afgik ved døden.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. at der blev begået fejl ved behandlingen

2. at der blev begået fejl ved medicineringen.

3. at ikke modtog tilstrækkelig information.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge A har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af i perioden fra december 2000 til januar 2001 samt i perioden fra august til september 2001.

Overlæge B har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling § 6 ved sin information til , forud for behandlingen, der blev påbegyndt den 9. februar 2001. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om hun havde informeret om nedsat sædkvalitet samt om muligheden for sæddeponering, uanset at livsudsigterne for ham var ringere end for patienter med de ovennævnte diagnoser.

Overlæge B har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af i perioden fra den 23. januar til september 2001.

Afdelingslæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 16. februar 2001 på onkologisk afdeling.

Overlæge C har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 6. og den 7. september 2001.

Begrundelse

havde gennem et par uger haft smerter bag brystbenet, synkebesvær og vægttab, og han havde derfor den 14. december 2000 fået foretaget kikkertundersøgelse af mavesækken (gastroskopi) hos en speciallæge, der fandt en svulst nederst i spiserøret strækkende sig ned i øverste del af mavesækken. Frysemikroskopi af vævsprøve taget fra området gav mistanke om, at svulsten var af typen småcellet eller lymfocytær ondartet (malign) tumor, men endelig diagnose var ikke mulig.

var således ifølge journalen henvist til kirurgisk afdeling, , til vurdering af ondartet proces svarende til den nederste del af spiserøret. Undersøgelse den 15. december 2000 viste ifølge journalen en stor proces i nedre del af spiserøret/øverste del af mavesækken (cardia), og der blev beskrevet forstørrede lymfekirtler med relation til dette område. Der blev ifølge journalen taget vævsprøver fra forandringerne i spiserøret, men ved mikroskopi af disse vævsprøver kunne man ikke med sikkerhed klassificere den ondartede knude. Det blev derfor ifølge journalen anbefalet, at der ved et operativt indgreb blev taget en større vævsprøve.

Overlæge A foretog ifølge journalen den 4. januar 2001 operation, hvorved det kunne konstateres, at der var en betydelig infiltration af ondartet væv bag mavesækkens øverste del, og at dette område strakte sig dybt ned i vævet omkring legemspulsåren (aorta) og pulsåren til den øverste del af mavetarmkanalen (truncus coeliacus).

Nævnet kan oplyse, at dette betyder, at kirurgisk behandling af tilstanden ikke er mulig.

Overlæge A havde således ifølge journalen sikret sig, at der var tilstrækkeligt vævsmateriale til, at man kunne komme diagnosen nærmere, og han havde vurderet, at der ikke var mulighed for operativ behandling.

Det er nævnets vurdering, at kirurger i udlandet ville have anlagt samme vurdering, idet der er international enighed om dette forhold.

Overlæge A henviste på baggrund af hans vurdering ifølge journalen den 10. januar 2001 til videre behandling på onkologisk afdeling, og der blev aftalt øjeblikkelig indlæggelse, når der forelå svar på de udtagne vævsprøver med henblik på opstart af terapi.

Nævnet finder, at overlæge A foretog relevant undersøgelse og reagerede relevant på det ved undersøgelse fundne.

Nævnet finder således videre, at overlæge A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin vurdering af, at der ikke var mulighed for operativ behandling.

Overlæge B så ifølge journalen den 23. januar 2001

Nævnet kan oplyse, at der hos ca. 2 % af kræftpatienter optræder metastaser, hvor der ikke kan afsløres noget primært udgangspunkt. Dette er en velkendt situation, der behandles forskelligt afhængigt af i hvilke organområder, sygdommen har vist sig.

Ifølge journalen var der hos fundet metastaser i lymfeknuder i maveregionen og omfattende undersøgelser af udtaget væv kunne på den ene side ifølge journalen udelukke en række mulige vigtige kræfttyper som udgangspunkt, som for eksempel testikelkræft og malignt lymfom, men kunne på den anden side ikke præcist angive andet udgangspunkt.

Ifølge journalen viste undersøgelser af det udtagne væv, at kræften var relativt primitiv i sin udviklingshistorie.

Nævnet kan videre oplyse, at denne situation, der udgør cirka en tredjedel af de ukendte primær tumorer, internationalt anses for at udgøre en afgrænset sygdomsenhed, der efter international standard behandles med kemoterapi regimer indeholdende Cisplatin.

Det er på den baggrund nævnets vurdering, at der ikke var behov for yderligere undersøgelser af væv, da overlæge B modtog henvisning på .

Det er videre nævnets vurdering, at foretagelse af yderligere skanninger for at lokalisere et skjult udgangspunkt ikke ville have ændret behandlingen.

Ifølge journalen blev det besluttet, at tilbyde behandling i henhold til protokol for ukendt primærtumor med Cisplatin, Taxol og Gemcitabin.

Det er nævnets vurdering, at overlæge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sit tilbud om behandling til .

Ifølge journalen informerede overlæge B ved undersøgelsen den 23. januar 2001 om mulighederne for behandling samt de bivirkninger, der kan være relateret til behandlingen, ligesom han fik udleveret skriftlig information vedrørende protokol til ukendt primær tumor.

Det er nævnets vurdering, at det havde været hensigtsmæssigt at give en mand på 27 år information om, at der kan optræde nedsat sædkvalitet efter kemoterapi, og at der kunne tilbydes sæddeponering, hvis det ønskedes.

Nævnet kan oplyse, at det for eksempel i situationer, hvor yngre mænd tilbydes kemoterapi for testikelkræft eller lymfekræft, er standard at tilbyde sæddeponering.

Nævnet finder samlet, at overlæge B ikke har overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information til forud for behandlingen. Det havde dog været hensigtsmæssigt, om hun havde informeret om nedsat sædkvalitet samt om muligheden for sæddeponering, uanset at livsudsigterne for ham var ringere end for patienter med de ovennævnte diagnoser.

startede den 9. februar 2001 1. serie kemoterapi med præparaterne Cisplatin, Gemcitabin og Taxol.

Ifølge journalen gjorde ved ambulant kontrol den 16. februar 2001 hos afdelingslæge , onkologisk afdeling, opmærksom på, at han efter 3. dagen tog præparatet Vogalene 30 mg mod kvalme, hvorefter han om natten fik besvimelsestendens efterfulgt af utilpashed dagen efter.

Afdelingslæge orienterede ifølge journalen om præparatets mulige blodtryksnedsættende virkning og om vigtigheden af tilstrækkelig væskeindtagelse samt langvarig overgang fra liggende til stående stilling. Lægen oplyste videre, at eventuelt kunne nøjes med at tage halv dosis, det vil sige 15 mg.

Ifølge udtalelse til sagen fra afdelingslæge anbefalede han nedsat dosis, idet bivirkningerne afhænger af dosis, og han anbefalede ikke anden kvalmestillende medicin, da anden medicin ville give andre bivirkninger.

Nævnet kan oplyse, at Vogalene i høje doser kan bevirke svimmelhed, hvis man rejser sig pludseligt fra liggende eller siddende til stående stilling. Risikoen for blodtryksfald som følge af Vogalene er dosisafhængig og er mest udtalt hos ældre.

Videre kan nævnet oplyse, at alternativet til Vogalene først og fremmest i den givne situation var Metoclopramid (Primperan), som ofte tåles dårligt af yngre patienter, der tit generes af indre uro og tilstande med muskelkramper.

Ifølge journalen skulle der den 16. februar 2001 gives kemobehandling med stoffet Gemcitabin.

Nævnet kan oplyse, at denne behandling på forhånd måtte forventes at være forbundet med meget mindre risiko for at udløse kvalme, end når der samtidigt gives Cisplatin.

Nævnet finder, at afdelingslæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af , idet han anbefalede, at dosis af Vogalene blev sat ned fra 30 mg til 15 mg, hvis det var nødvendigt at tage stoffet ligesom han anbefalede, at var forsigtig, når han skiftede stilling.

Ifølge journalen blev der herefter foretaget behandling med kemoterapi i henhold til det aftalte. Der blev således givet behandlinger ifølge journalen med en vis effekt, indtil CT -skanning i juni 2001 viste klar vækst af kræftmanifestationerne.

Det er samlet nævnets vurdering, at der i denne periode blev tilbudt og iværksat relevant behandling samt foretaget relevant opfølgning heraf.

Ved indlæggelsen den 1. august 2001 til 7. kemoserie var generet af konstante mavesmerter, nedsat appetit og vægttab. Han havde taget det syreneutraliserende middel Lanzo med aftagende effekt, og den smertestillende behandling med Brufen blev ændret til Panodil og Kodein. CT-scanning havde vist, at svulsten var vokset, samt at der var lymfeknuder. blev orienteret om dette den 3. august 2001, og han blev i denne forbindelse orienteret om, at der ikke var grund til at fortsætte kemoterapien, og at der ikke var yderligere konventionelle behandlingstilbud. Han blev imidlertid tilbudt konsultation på onkologisk afdeling med henblik på at diskutere eventuel eksperimentel kemoterapi.

Den 28. august 2001 mødte til samtale på onkologisk afdeling. Han klagede ifølge journalen ved denne undersøgelse over træthed og dårlig appetit samt over, at han de seneste 3 – 4 dage havde haft næsten synkestop. blev tilbudt behandling med kemopræparaterne Cyklofosfamid, Doxorubicin og Vencristin, og det blev aftalt, at behandlingen kunne påbegyndes, når hans almentilstand var blevet forbedret ved ernæring gennem sonde til mavesækken.

blev derfor henvist til kirurgisk afdeling med henblik på nedlæggelse af rør (stent) i spiserøret til at holde det åbent samt eventuel nedlæggelse af sonde til mavesækken.

blev ifølge journalen den 29. august 2001 indlagt på kirurgisk afdeling , hvor der i lokalbedøvelse blev foretaget gastroskopi, men det lykkedes ikke at nedlægge stent, idet spiserøret næsten var aflukket, og det blev derfor besluttet at foretage indgrebet i fuld bedøvelse dagen efter.

Den 30. august 2001 blev der i fuld bedøvelse foretaget udvidelse af spiserøret. Der kunne ikke samtidig nedlægges en stent, idet hævelsen i området først skulle aftage for at sikre, at stenten sad fast.

Den 6. september 2001 anlagde overlæge C stent for at bedre muligheden for tilstrækkelig næringsindtagelse, og der blev samtidig nedlagt sonde til mavesækken.

Den 7. september 2001 meddelte telefonisk til overlæge C, at han selv havde fjernet den sonde, der var anlagt gennem næsen til mavesækken. Han oplyste videre, at det gik fint med at drikke.

Nævnet kan oplyse, at anlæggelse af stent i spiserøret er en effektiv metode til behandling af synkebesvær forårsaget af dårlig passage gennem spiserøret, og metoden er specielt anvendelig, når det drejer sig om ondartede knuder i spiserøret. Der kan i visse tilfælde opstå symptomer på tilbageløb af mavesyre til spiserøret efter anlæggelse af stent, og man kan i disse tilfælde behandle med mavesårsmedicin.

Det er på den baggrund nævnets vurdering, at det ikke var nødvendigt at bevare den sonde, som havde fjernet.

Det er således nævnets vurdering, at overlæge C foretog relevant vurdering, idet selv fandt, at det gik glimrende med at drikke, og han havde videre sikret sig, at skulle komme til klinisk kontrol.

Sammenfattende finder nævnet ikke grundlag for at udtale, at overlæge C har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandlingen af .

Det er videre nævnets vurdering, at overlæge A relevant har vurderet mulighederne for anlæggelse af et metalrør (stent) i det forsnævrede område i spiserøret. Stenten blev anlagt efter forudgående udblokning, og det lykkedes herefter senere at foretage anlæggelsen.

Det er nævnets vurdering, at denne procedure var i overensstemmelse med internationale anbefalinger.

Sammenfattende finder nævnet, at de læger, der var involverede i undersøgelse og behandling af , har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling.