Klage over, at operation af galdeblæren blev foretaget som kikkertoperation

Hændelsesforløb

Hændelsesforløb

I august 2002 blev indlagt på kirurgisk afdeling, , på grund af galdeblærebetændelse. Det blev aftalt, at galdeblæren skulle fjernes.

Den 7. oktober 2002 fik foretaget en kikkertoperation af overlæge A.

Efter operationen havde svære mavesmerter, som i nattens løb blev behandlet med morfinpræparat flere gange.

blev den 8. oktober 2002 undersøgt af overlæge B, da der var mistanke om udsivning af galde i bughulen eller om en tarmperforation. Han fandt indikation for at foretage en åben operation.

I den følgende tid havde tydelige kredsløbs- og åndedrætsproblemer. En ultralydsundersøgelse viste væskeansamling i venstre side af maven, hvorfor overlæge A fandt indikation for fornyet operation.

Reoperationen blev foretaget den 14. oktober 2002 af overlæge A, og der blev ikke fundet lækage af tarmen. Der blev anlagt dræn, og bughulen blev skyllet med saltvand.

Da fortsat havde for høj feber, blev hun den 15. oktober 2002 overflyttet til en større kirurgisk afdeling med henblik på lokalisering af infektionen, hvor hun den 17. oktober 2002 blev reopereret. Ved denne operation blev den sammensyede tyndtarm fundet utæt. Der blev anlagt to stomier.

blev efterfølgende tilbageflyttet til kirurgisk afdeling, .

Den 28. marts 2003 blev de anlagte stomier fjernet.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At den 7. oktober 2002 ikke modtog en korrekt behandling, idet man valgte en kikkertoperation, samt at hun var meget smerteplaget.

Det er anført, at tidligere havde fået foretaget operationer med deraf følgende arvæv.

2. At den 8. oktober 2002 ikke modtog en korrekt operation, idet hullet på tyndtarmen ikke blev lukket korrekt.

3. At den 14. oktober 2002 ikke modtog en korrekt behandling, idet utætheder i tyndtarmen ikke blev konstateret.

Det er anført, at man den 16. og den 17. oktober 2002 på fandt utætheder på tyndtarmen, som resulterede i to stomier.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Overlæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 7. oktober 2002.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at 20 år tidligere havde fået fjernet livmoder og æggestokke.

Ifølge journalen den 7. oktober 2002 foretog overlæge A en kikkertoperation af med henblik på at fjerne galdeblæren. Det fremgår af operationsbeskrivelsen, at incisionen blev udført i det nedre omfang af navlen.

Det fremgår videre af operationsbeskrivelsen, at overlæge A anvendte den såkaldte kanyleteknik (lukket teknik, Veres' kanyle), hvorved han gik direkte gennem bugvæggen uden vejledning af synet.

Nævnet kan oplyse, at det er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard at foretage kikkertkirurgi på patienter, der tidligere har fået foretaget operative indgreb i bughulen. Der er imidlertid vigtigt, at man gør sig klart, at der ved tidligere indgreb kan være opstået sammenvoksninger (adhærencer), og at man derfor må sikre sig at disse sammenvoksninger bliver lokaliseret. Det er derfor nødvendigt ved indledningen af en kikkertoperation at tage højde for at eksempelvis tarme kan være sammenvokset med bugvæggen typisk tæt på gamle operationsar. Dette kan blive forhindret ved at anvende den såkaldt åbne teknik, hvorved man forsigtigt åbner til bughinden og sikrer, at denne er fri for sammenvoksninger, for eksempel ved at føle efter med en finger, eller bruge en kikkert.

Nævnet kan videre oplyse, at en kikkertgaldeoperation i princippet er et mindre indgribende indgreb end en egentlig operation og ikke burde kræve morfin i større doser i det postoperative forløb. Ved behov for dette skal læge altid konfereres for at sikre, at der ikke foreligger komplikationer.

Det er herefter nævnets vurdering, at der var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at overlæge A valgte at foretage en kikkertoperation på .

Nævnet kan oplyse, at man ved en kikkertoperation kan indføre kuldioxiden i bughulen på principielt 2 måder. Enten ved blindt indstik efter forudgående hudsnit eller ved såkaldt åben teknik. Ved den åbne teknik skæres under synets vejledning til bughulen, hvor man sikrer sig, at der ikke er tarm fastloddet på bughinden før indførsel af arbejdskanalerne.

Nævnet kan videre oplyse, at man helst skal anvende åben teknik hos en patient, der er blevet opereret før. Ved anvendelse af lukket teknik (Veres kanyle) skal man ved optikskift til anden port sikre sig, at der ikke er sket skade på det øvrige bughuleindhold, specielt ved 1. indstiksport. Ved anvendelse af lukket teknik i navlen til patient med eksisterende nedre midtliniesnit må dette være et absolut krav.

Det er nævnets vurdering, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at overlæge A anvendte den lukkede teknik i navlen hos . Videre er det nævnets vurdering, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at overlæge A ikke sikrede sig med optikskift under operationen af , og at bughuleorganerne var intakte og at indstiksstederne for portene var uden komplikationer.

Nævnet finder herefter grundlag for at antage, at overlæge A har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 7. oktober 2002.

Det fremgår af s medicinark den 7. oktober 2002, at der blev givet smertestillende kl. 17 i almindelig dosis og igen kl. 3.30, 3.40 og kl. 5.40. Der blev undervejs konfereret med vagthavende læge.

Det er nævnets vurdering, at smertebehandlingen af var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet finder herefter, at de læger på kirurgisk afdeling, der var involveret i smertebehandlingen af , ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Overlæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 8. oktober 2002. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlæge B havde lavet en mere fyldestgørende operationsbeskrivelse, hvad angår sikkerhedssuturer ved staplermetoden.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 8. oktober 2002, at overlæge B ved stuegang fandt, at var meget forpint, og at hendes mave var meget udspændt. Han ordinerede levertal, infektionstal og blodprocenttal. Ved undersøgelse af hende et par timer efter fandt lægen indikation for en reoperation.

Det fremgår af journalen den 8. oktober 2002, at overlæge B foretog en åben operation af , hvor han fandt, at der på det fastbundne tarmstykke ved navlen var sket en perforation 2 steder. Det blev anført, at perforationen sad 1 cm fra ileocoecalstedet.

Det er nævnets opfattelse, at overlæge B må have skrevet forkert, da han skrev, at perforationen var 1 cm fra ileocoecalstedet, idet det må være 1 meter, der skulle have været anført.

Nævnet kan således oplyse, at det er ikke muligt med den valgte suturteknik at foretage sammensyning uden også at involvere tyktarmen, hvis bristningen sad 1 cm fra ileocoecalstedet.

Det er nævnets vurdering, at den sammensyningsteknik (sutureringsteknik) overlæge B valgte med suturapparatur var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, under forudsætning af, at det huskes at sikre staplerliniernes ”ender” med en knudesutur. Dette er en rutine, der bør anføres i operationsbeskrivelsen.

Det er herefter nævnets vurdering, at operation blev foretaget i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, da forureningen af bughulen ikke var voldsom fremskreden.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at antage, at overlæge B har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 8. oktober 2002. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlæge B havde lavet en mere fyldestgørende operationsbeskrivelse, hvad angår sikkerhedssuturer ved staplermetoden.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt

Overlæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 14. oktober 2002.

Begrundelse

Det fremgår af journalen i perioden fra den 8. til den 13. oktober 2002, at ikke fik det bedre. Hun havde feber og kredsløbsproblemer.

Ifølge journalen den 14. oktober 2002 fandt overlæge A, at havde høj feber og sårinfektion. Hendes mave var meget spændt, hvorfor han ordinerede en CT-skanning af maven. Der blev foretaget en ultralydsskanning, der viste en væskeansamling i venstre side af maven. På denne baggrund var der indikation for at foretage en ny operation.

Ifølge journalen samme dag foretog overlæge A operationen, og han gennemså sammensyningen (anastomosen) og fandt den intakt. Herefter fandt han ansamlingen i venstre side, der allerede var tømt. Maven blev skyllet flere gange med saltvand.

Det er nævnets vurdering, at operationen blev foretaget i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet finder herefter, at overlæge A ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 14. oktober 2002.