Klage over håndtering af patients indtagelse af blodfortyndende medicin i forbindelse med en planlagt operation

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> i perioden fra den 27. marts til den 13. oktober 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere administrerende overlæge B, laboratoriet, <****>, for hans instruks til afdelingens lægesekretærer vedrørende håndtering af oplysninger om planlagt operation for patienter i blodfortyndende behandling, og som fandt anvendelse ved <****>s henvendelse den 13. oktober 2003, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge C for hans behandling af <****> den 22. oktober 2003 på laboratoriet, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 27. marts 2003 blev undersøgt af overlæge A på ortopædkirurgisk afdeling, , hvortil hun var henvist på grund af svær slidgigt i venstre knæ. Overlægen fandt indikation for operativ indsættelse af et kunstigt knæled (alloplastik). oplyste, at hun var i livslang antikoagulationsbehandling med blodfortyndende medicin (Marevan) på grund af tidligere hjerteklapoperation, og overlæge A fastsatte, at hun skulle kontaktes en uge før indlæggelsen til operation for at sikre, at Marevan-behandlingen blev aftrappet.

Den 13. oktober 2003 meddelte s datter ortopædkirurgisk afdeling, , at hun selv ville kontakte laboratoriet samme dag med henblik på ændring af Marevan-ordinationen.

Samme dag kontaktede s datter laboratoriet, , hvor hun fortalte en lægesekretær, at skulle indlægges og opereres den 29. oktober 2003, og det blev aftalt, at skulle have taget en blodprøve den 22. oktober 2003.

Den 22. oktober 2003 blev der i det efterfølgende doseringsbrev fra laboratoriet lagt plan for fortsat dosering af Marevan. I brevet stod der, at der skulle ske indlæggelse den 29. oktober 2003.

Den 29. oktober 2003 blev der foretaget en forundersøgelse af på ortopædkirurgisk afdeling, , hvor en overlæge blev opmærksom på, at hun ikke havde holdt pause med antikoagulationsbehandling forud for indlæggelsen. Ved en blodprøve blev det fastslået, at værdien for fortynding af blodet var højere end ønskeligt forud for den planlagte operation. Overlægen kontaktede laboratoriet, og det blev aftalt, at skulle udskrives igen med henblik på genindlæggelse til operation hurtigst muligt. Hun skulle forud for operationen have justeret antikoagulationsbehandlingen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At der ikke blev foretaget en korrekt håndtering af s indtagelse af blodfortyndende medicin i forbindelse med en planlagt operation i knæet.

Det er herved anført, at den blodfortyndende behandling (Marevan) blev styret af laboratoriet, , som ikke reagerede på oplysninger om, at skulle opereres. Frem til selve operationsdagen foretog heller ikke ortopædkirurgisk afdeling, , sig noget i forhold til den blodfortyndende behandling. Først på selve operationsdagen blev indgrebet aflyst, da der ikke i 8 dage var pauseret med Marevan.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 27. marts til den 13. oktober 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Administrerende overlæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved den instruks til lægesekretærerne på koagulationslaboratoriet, , vedrørende håndtering af oplysninger om planlagt operation for patienter i blodfortyndende behandling, som fandt anvendelse ved s henvendelse den 13. oktober 2003.

Overlæge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 22. oktober 2003 på laboratoriet,

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 27. marts 2003, at var til undersøgelse på ortopædkirurgisk afdeling , , hvortil hun var henvist på grund af svær slidgigt i venstre knæ. Ved en objektiv undersøgelse fandt overlæge A indikation for udførelse af indsættelse af kunstigt knæled, og han fik oplyst, at var i livslang antikoagulationsbehandling med blodfortyndende behandling (Marevan) på grund af en tidligere hjerteklapoperation. Overlæge A noterede i journalen, at derfor skulle kontaktes en uge før indlæggelsen til operation for at sikre, at behandlingen med Marevan blev aftrappet, eventuelt med laboratoriets hjælp.

I journalen den 13. oktober 2003 er det noteret, at s datter kontaktede ortopædkirurgisk afdeling, , og meddelte, at hun ville kontakte laboratoriet samme dag med henblik på ændring af med Marevan.

Det er nævnets opfattelse, at overlæge A den 27. marts 2003 på relevant vis tilrådede kontakt til en uge forud for knæoperationen med henblik på justering af den medicinske behandling.

Med hensyn til s datters henvendelse 2 uger forud for det planlagte indgreb, hvor hun meddelte, at man selv ville kontakte laboratoriet for at få justeret den blodfortyndende behandling, kan nævnet oplyse, at det ikke er almindelig faglig praksis, at afdelingen herudover selv kontakter laboratoriet.

Nævnet finder herefter, at overlæge A handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 27. marts til den 13. oktober 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Det fremgår af klagen, at s datter den 13. oktober 2003 på anbefaling fra moderens egen læge ringede til laboratoriet, og fortalte en lægesekretær, at skulle indlægges og opereres den 29. oktober 2003. Det blev aftalt, at ville få taget blodprøve i hjemmet den 22. oktober 2003 med henblik på en planlagt reduktion i patientens livsvarige anti-koagulationsbehandling.

Det følger af det efterfølgende doseringsbrev dateret den 22. oktober 2003 fra laboratoriet og underskrevet af overlæge C, at der alligevel blev lagt en plan for fortsat dosering af Marevan. I dette brev er det bemærket, at skulle indlægges den 29. oktober 2003, men der er ikke skrevet noget om operation, og doseringen af tabletter stiler derfor uændret mod at holde antikoagulationsbehandlingen i det ret høje blodfortyndings-niveau (INR-niveau), som hendes højrisiko status for blodpropper indicerede.

Administrerende overlæge B, afdeling, , har anført i en udtalelse til sagen, at s datters besked ved en beklagelig kommunikationsbrist fra lægesekretærfunktionens side ikke blev videregivet til en læge i thrombose-centret, således at der kunne have været planlagt pausering af behandlingen.

Nævnet har herefter lagt til grund, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afklare, hvorvidt kommunikationsbristen skete den 13. oktober 2002, hvor der blev rettet henvendelse til laboratoriets sekretærer, eller om dette skete ved en bioanalytikers efterfølgende indtastning og udprintning af doseringsbrevet til underskrift til den ansvarlige læge.

Patientklagenævnet kan i øvrigt oplyse, at det ikke tager stilling til den pågældende lægesekretærs handling, idet det falder uden for nævnets kompetence at tage stilling til denne persongruppe, jf. dagældende bekendtgørelse nr. 520 af 14. juni 2000 om persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns virksomhed.

Nævnet kan derimod tage stilling til, om der for den pågældende lægesekretær forelå en tilstrækkelig omhyggeligt udfærdiget instruks om håndteringen af oplysninger om planlagte operationer fra patienter, der er i blodfortyndende behandling.

Administrerende overlæge B, afdeling, , har anført i sin udtalelse til sagen, at patienter, der påbegynder blodfortyndende behandling (AK-behandling), informeres om, at de skal henvende sig til trombosecentret ved planlagt operation med henblik på regulering af behandlingen, således at indgrebet kan foretages uden unødig blødningsrisiko, og at via sin datter fulgte disse retningslinier.

Det fremgår af den dagældende instruks til lægesekretærfunktionen på laboratoriet, , at der i en bestemt bakke i sekretariatet skulle lægges beskeder fra patienter, der havde ringet ind om et eller andet problem. Denne bakke skulle med jævne mellemrum tømmes til besvarelse af forespørgsler eller problemer.

Det er nævnets opfattelse, at der ved s datters kontakt til laboratoriet, , forelå en lægesekretærinstruks og en procedure, der på tilstrækkelig sikker måde understøttede, at henvendelser fra patienter i blodfortyndende behandling vedrørende planlagte operationer blev videregivet til den relevante sundhedsperson, der i så fald skulle justere den blodfortyndende behandling. Nævnet finder ikke, at der udtrykkeligt burde have været udarbejdet en instruks om, at der skulle foranlediges direkte kontakt mellem den pågældende type patienter og disse sundhedspersoner henset til karakteren af de pågældende oplysninger.

Patientklagenævnet finder på denne baggrund, at administrerende overlæge B ikke handlede under almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med den instruks til lægesekretærfunktionen, som var gældende ved s datters kontakt den 13. oktober 2003 til laboratoriet, .

Overlæge C har anført i sin udtalelse til sagen, at eventuelle indlæggelsesdatoer noteres på doseringsbrevene for at undgå, at der sendes rykkerbreve til patienten ved udeblivelse fra ambulant prøvetagning. Næste planlagte blodprøvekontrol var i det aktuelle tilfælde netop den 29. oktober 2003, og det var noteret på doseringssedlen, at der denne dato skulle ske indlæggelse. Under indlæggelse overgår ansvaret for kontrol af blodfortyndende behandling til den afdeling, hvor patienten er indlagt. I laboratoriets AK-base står patienten i sådanne tilfælde på en ”stand-by”-liste og registreres igen som aktiv, når patienten udskrives.

Overlæge C har herunder anført, at det således er helt normalt, at en indlæggelsesdato noteres i bemærkningsfeltet på doseringsbrevet, og at der ikke var noget unaturligt i, at den næste planlagte blodprøvedato var sammenfaldende med indlæggelsesdatoen, da blodprøvedatoen betragtes som suspenderet, hvis patienten indlægges.

Nævnet har lagt til grund, at der alene på doseringsbrevet var noteret, at der skulle ske indlæggelse, og at der ikke var noteret noget om, at indlæggelsen skete med henblik på operation.

Nævnet finder herefter ikke, at overlæge C havde nogen konkret anledning til at afklare om indlæggelsen var med henblik på operation, da han på det foreliggende grundlag kunne gå ud fra, at de faktuelle oplysninger om s viderebehandling var tilstrækkeligt præcist gengivet i den udprintede doseringsbrev til underskrivelse.

Nævnet finder hermed, at overlæge C handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 22. oktober 2003 på laboratoriet, .