Klage over behandling efter operation for overreven akillessene

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge A for hendes behandling af <****> den 16. august 2003 på skadestuen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge B for hendes behandling af <****> den 16. august 2003 på skadestuen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge C for hans behandling af <****> den 16. august 2003 på skadestuen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge D for hans behandling af <****> den 17. august 2003 på skadestuen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb Den 10. august 2003 blev opereret på ortopædkirurgisk afdeling, , for en delvis overrivning af højre akillessene. Efter operationen blev det opererede ben lagt i spidsfodsstilling i en bagregips fra forfod til nogle centimeter under knæet og blev udskrevet til hjemmet med planlagt ambulant kontrol med fjernelse af tråde 3 uger senere.

Den 16. august 2003 henvendte sig i skadestuen, , hvor han oplyste, at han den 13. august 2003 havde støttet uhensigtsmæssigt på det nyopererede højre ben og siden havde haft smerter svarende til højre underben. blev undersøgt af reservelæge B, som efter telefonisk konference med ortopædkirurgisk reservelæge A blandt andet ordinerede blodprøver og fandt, at skulle komme til kontrol i ortopædkirurgisk ambulatorium få dage senere.

Senere samme dag drøftede reservelæge B telefonisk resultatet af blodprøvesvarene med speciallæge i ortopædkirurgi C, som fandt, at den marginalt forhøjede CRP på 38 var forventeligt efter en akillessenebrist og operation, samt at de øvrige prøver var normale, hvorfor der ikke var holdepunkt for betændelse i det opererede område.

Den 17. august 2003 henvendte sig på ny i skadestuen, med fortsatte smerter i højre bens lægmuskulatur ledsaget af sitren i muskulaturen. Reservelæge D undersøgte benet og fandt, at skulle komme til kontrol i ortopædkirurgisk ambulatorium få dage senere, således som det var planlagt.

Den 19. august 2003 blev der ved den aftalte kontrol i ortopædkirurgisk ambulatorium påvist påfaldende øm lægmuskulatur i s opererede ben. Ultralydscanning af højre læg og akillessene viste ikke betændelse omkring operationsstedet, men blodpropdannelse i en vene på bagsiden af underbenet (vena tibialis posterior). blev indlagt samme dag til behandling med blodfortyndende medicin.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At lægerne ikke foretog korrekt behandling af i perioden fra den 16. til den 18. august 2003 på skadestuen, .

Det er herved anført, at lægerne ikke foretog korrekt behandling af , idet de den 16. og 17. august 2003 på baggrund af hans oplysning om stærke smerter i hans højre ben burde have taget gipsen af og undersøgt hans ben. Endvidere burde lægen den 17. august 2003 have ordineret smertestillende medicin mod hans smerter. er endvidere af den opfattelse, at lægerne burde have taget prøve for D-dimer, som kunne have afsløret den blodprop (trombose), det viste sig, han havde.

Nævnets afgørelse af klagen Reservelæge A har overtrådt lægelovens § 6 i forbindelse med behandling af den 16. august 2003 på skadestuen, .

Reservelæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 16. august 2003 på skadestuen, .

Speciallæge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 i forbindelse med behandling af den 16. august 2003 på skadestuen, .

Reservelæge D har ikke overtrådt lægelovens § 6 i forbindelse med behandling af den 17. august 2003 på skadestuen, .

Begrundelse:

Det fremgår af journalen den 16. august 2003, at henvendte sig i skadestuen 6 dage efter at han var blevet opereret for overrivning af højre akillessene. Han var forsynet med en gipsskinne på underbenet med foden i spidsfod. Han oplyste, at han var kommet til at støtte på gipsen 3 dage før henvendelsen i skadestuen og siden have haft smerter i læggen.

Reservelæge B fandt ifølge journalen den 16. august 2003 normal følesans og bevægelighed af alle 5 tæer på højre fod, og der var ifølge hendes udtalelse til sagen af 20. marts 2004 ingen farveændring af tæerne, således ingen bleghed eller blåfarvning. Hun fandt endvidere ifølge journalen ingen ømhed svarende til lårets dybe vener. havde let temperaturforhøjelse til 37.9. Det fremgår af journalen og udtalelse af 20. marts 2004 fra reservelægen, at hun overvejede muligheden for infektion i benet, fornyet bristning af akillessenen eller blodprop i benet. Hun ordinerede efter konference med ortopædkirurgisk reservelæge A blodprøver (infektionstal) for at vurdere om disse tydede på infektion, hvilket hun efter konference med speciallæge C fandt, at de ikke gjorde. Ifølge konference med ortopædkirurgisk reservelæge A gav reservelægen en tid til kontrol i ortopædkirurgisk ambulatorium nogle dage senere.

Ifølge udtalelse til sagen af 20. marts 2004 fra reservelæge B ordinerede hun ikke blodprøven D-dimer, der normalt anvendes for at udelukke blodprop, idet analysesvaret ofte er forhøjet hos nyopererede patienter og derfor som regel ikke egnet til at bekræfte en mistanke om blodprop i benet.

Reservelæge B rådførte sig ifølge journalen den 16. august 2003 med ortopædkirurgisk reservelæge A, som ikke rådede hende til at fjerne gipsskinnen for at undersøge benet nøjere.

Ifølge udtalelse af 20. marts 2004 fra reservelæge B rådspurgte hun telefonisk ortopædkirurgisk reservelæge A, idet hun ikke med sikkerhed kunne udelukke, at den uhensigtsmæssige brug af benet kunne have haft en negativ påvirkning af operationsområdet, herunder mulig rebristning af akillessenen. I samråd med ortopædkirurgisk reservelæge A gav hun den hurtigst mulige akutte tid i ortopædkirurgisk ambulatorium til opfølgning og ved fortsatte gener afbandagering samt klinisk kontrol.

Det er på den baggrund nævnets opfattelse, at reservelæge B foretog relevant undersøgelse og behandling af . Det var herunder relevant, at hun vurderede, at det ikke var relevant at ordinere blodprøven D-dimer, der normalt anvendes for at udelukke blodprop, idet analysesvaret ofte er forhøjet hos nyopererede patienter og derfor som regel ikke egnet til at bekræfte en mistanke om blodprop i benet.

Nævnet finder på det grundlag, at reservelæge B har behandlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard den 16. august 2003 på skadestuen, .

Ifølge udtalelse af 15. marts 2003 fra ortopædkirurgisk reservelæge A fandt hun ved telefonisk konference med reservelæge B den 16. august 2003 ikke indikation for at fjerne gipsen med henblik på nærmere undersøgelse af benet. Hun fandt derimod, at det væsentligste var at udelukke infektion, og at de foreliggende oplysninger ikke gav mistanke om årebetændelse.

Det er nævnets opfattelse, at reservelæge A ikke foretog relevant behandling af , idet man ikke kan vurdere, om der foreligger kliniske tegn på hverken fornyet bristning af akillessenen, infektion i operationsarret eller blodprop i venerne i læggen uden at gipsen fjernes.

Nævnet finder på det grundlag, at reservelæge A ikke har behandlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard den 16. august 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Det fremgår videre af journalen den 16. august 2003, at reservelæge B konfererede blodprøvesvarene, herunder CRP på 38, med bagvagt C, som fandt, at prøverne ikke viste unormale forhold.

Ifølge udtalelse af 17. februar 2004 fra speciallæge C vurderede han, at forhøjet CPR på 38 var forventeligt efter en akillesseneoverrivning, og at de øvrige blodprøvesvar viste normale forhold, og dermed at der ikke var holdepunkter for betændelse i det opererede område.

Nævnet finder på det grundlag, at C har behandlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard den 16. august 2003, idet han relevant vurderede, at blodprøvesvarene ikke tydede på infektion.

Det fremgår af journalen den 17. august 2003, at atter henvendte sig, da han fortsat havde smerter i højre læg under gipsskinnen. Han havde ikke temperaturforhøjelse mere. Reservelæge D undersøgte benet, dog uden at fjerne gispskinnen og han fandt ingen ømhed af vener på låret. Han var bekendt med konsultationen dagen før i skadestuen og henholdt sig til den plan, der var lagt med hensyn til opfølgende kontrol i ortopædkirurgisk ambulatorium. Han var også bekendt med, at man ikke havde undersøgt benet uden gips, hvorfor der under gipsen kunne være en årsag til smerterne, der ikke var blevet vurderet og behandlet samt at smerterne heller ikke var blevet behandlet.

Det er på det grundlag nævnets opfattelse, at det var relevant, at reservelæge D ikke fandt mistanke om behandlingskrævende dyb venetrombose og at der derfor ikke var grund til at fjerne gipsen og foretage yderligere undersøgelse af underbenet.

Nævnet finder på det grundlag, at reservelæge D har behandlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard den 17. august 2003 på skadestuen, .