Klage over manglende indlæggelse

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere ambulancebehandler <****> for hans behandling af <****> den 14. marts 2004 ved hjemmebesøg.

Hændelsesforløb

havde brækket venstre lårbenshals og fik dagligt skiftet forbinding af hjemmesygeplejerske.

Natten mellem den 13. og den 14. marts 2004 var blevet tiltagende dårlig med gennemsivning af sårforbinding, smerter, opkastning og diarré. Hendes søster rekvirerede kl. ca. 6.30 en ambulance via 112. Ifølge ambulancejournalen oplyste hun, at der var tale om en blødning. Ambulancen ankom kl. 7.33.

Ambulancebehandler tilså sårforbindingen, og vurderede samlet under hensyn til forholdene, at der ikke var grundlag for, at skulle på hospitalet.

Da hjemmesygeplejersken kom kl. cirka 10.00 for at skifte s forbinding, fandt hun hende blåmarmoreret over hele kroppen og med vejrtrækningsbesvær, hvorfor hun ringede 112. Da lægeambulancen ankomst, var ukontaktbar med umåleligt blodtryk og iltmætning af blodet. Der blev påbegyndt behandling, og hun vågnede op under transporten til skadestuen.

Ved ankomsten til hospitalet blev indlagt på intensiv afdeling med tegn på blodforgiftning og blodprop i hjertet. Hun døde den 18. marts 2004.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ambulancebehandler vurderede, at der ikke var behov for indlæggelse af . Hjemmesygeplejersken har fremsat den opfattelse, at der ikke blev foretaget en tilstrækkelig undersøgelse som grundlag for beslutningen.

Nævnets afgørelse af klagen

Ambulancebehandler har handlet fagligt korrekt ved sin behandling af den 14. marts 2004 ved hjemmebesøg. Det ville imidlertid have været hensigtsmæssigt, at han i sin anden gennemgang have målt blodtryk, SpO2 iltmætning, samt ført værdierne (puls, blodtryk, iltmætning og respirations frekvens) på ambulancejournalen. Det ville ligeledes have været hensigtsmæssigt, at han havde kontaktet hjemmeplejen for at orientere om, hvad der var aftalt med og hendes søster. Dette havde givet hjemmeplejen mulighed for at ændre det tidspunkt, hvor de kom, hvis hjemmeplejen havde vurderet behov for dette.

Begrundelse

s søster rekvirerede den 14. marts 2004 en ambulance via 112 i forbindelse med, at hendes søster var blevet tiltagende dårlig. Der var tale om gennemsivning af sårforbinding, smerter, opkast og diarré.

Ambulancebehandler undersøgte ved ankomsten . Han følte ifølge ambulancejournalen samt sin udtalelse til sagen puls ved håndledet og konstaterede, at den var fyldig og regelmæssig. Han konstaterede videre, at huden var tør og varm, vejrtrækningen var upåvirket, samt at der var normale pupiller. Han konstaterede tillige, at der ikke var nogen blødning fra forbinding, men udsivning af væske. Han aftalte derefter ifølge sin udtalelse til sagen med og hendes søster, at det var bedst at vente på adressen, da der kom hjemme-sygeplejerske kl. 10. Dette var begge ifølge hans udtalelse til sagen indforståede med.

Ligeledes ifølge udtalelse til sagen fra ambulancebehandler oplyste han videre, at de igen skulle ringe til 112, hvis tilstanden blev forværret.

Nævnet kan oplyse, at ved melding om tilskadekomst og kørsel 2 medbringes akutudstyr, hvorefter der tages en hurtig vurdering af skadens omfang. Herefter iværksættes nødvendig behandling ved brug af det behandlingsudstyr og måleudstyr, som medbringes i ambulancen.

Det er nævnets vurdering, at ambulancebehandler lavede en relevant vurdering, hvor han bedømte s tilstand som ikke kritisk.

Det er videre nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard at tale med , dels at vurdere respirationen og dels at vurdere puls og hud.

Det er nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at ambulancebehandler overlod denne skiftning til hjemmesygeplejerske.

Det er videre nævnets vurdering, at der i forbindelse med ambulanceredder s undersøgelse af ikke blev konstateret forhold, der burde have medført indlæggelse. Nævnet finder i den anledning grundlag til at bemærke, at ambulancebehandler relevant instruerede i, at der på ny skulle ringes 112 ved forværring.

Samlet finder nævnet, at ambulancebehandler har handlet fagligt korrekt ved sin behandling af . Det ville imidlertid have været hensigtsmæssigt, at han i sin gennemgang have målt blodtryk, SpO2 iltmætning, samt ført værdierne(puls, blodtryk, iltmætning og respirations frekvens) på ambulancejournalen. Det ville ligeledes have været hensigtsmæssigt, at han havde kontaktet hjemmeplejen for at orientere om, hvad der var aftalt med og hendes søster. Dette havde givet hjemmeplejen mulighed for at ændre det tidspunkt, hvor de kom, hvis hjemmeplejen havde vurderet behov for dette.