Klage over manglende undersøgelser og behandling i forbindelse med stærke mavesmerter

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 15. marts 2004 på skadestuen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hendes behandling af <****> den 15. marts 2004 ved hjemmebesøg, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> den 16. marts 2004 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

blev natten mellem den 14. og 15. marts 2004 undersøgt på skadestuen, , på grund af forværring af mavesmerter. Han fik ordineret syreneutraliserende medicin på mistanke om mavesår, og det blev tilrådet, at den praktiserende læge henviste ham til en kikkertundersøgelse af mavesækken.

Den 15. marts 2004 om aftenen blev på grund af fortsatte mavesmerter tilset af vagtlæge i hjemmet. Han fik ordineret behandling med stærk smertestillende medicin og blev opfordret til at henvende sig til sin praktiserende læge den følgende dag.

Den 16. marts 2004 henvendte sig til sin praktiserende læge , som henviste ham til en kikkertundersøgelse af mavesækken.

Den 17. marts 2004 om morgenen blev fundet død i sin seng. Den efterfølgende obduktion viste, at den umiddelbare dødsårsag var et perforeret sår i tolvfingertarmen og fejlsynkning af maveindhold til luftvejene.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At lægen på ikke foretog en korrekt undersøgelse af eller stillede en korrekt diagnose den 15. marts 2004, idet vedkommende ikke opdagede, at han havde akut mavesår.

2. At vagtlægen den 15. marts 2004 ikke foretog en korrekt undersøgelse af , eller stillede en korrekt diagnose, idet vedkommende ikke opdagede, at han havde akut mavesår.

3. At lægen i lægehuset i den 16. marts 2004 ikke foretog en korrekt undersøgelse af , eller stillede en korrekt diagnose, idet vedkommende ikke opdagede, at han havde akut mavesår.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Reservelæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 15. marts 2004 på skadestuen, .

Begrundelse

Den 15. marts 2004 kl. 3.26 blev via ambulance indbragt på skadestuen, , på grund af forværring af smerter i den øverste del af bugen (dyspepsi).

Det fremgår af skadejournalen, at smerterne havde givet anledning til, at af sin praktiserende læge i en periode op til henvendelsen på skadestuen var blevet behandlet med syreneutraliserende medicin. Behandlingen havde haft god effekt, men smerterne var vendt tilbage, så snart ophørte med medicinen. Smerterne var ledsaget af let kvalme men ikke af opkastninger. Der havde ikke været sortfarvning af afføringen eller blod i afføringen. På skadestuen fik syreneutraliserende medicin (Link), som havde nogen effekt.

Det fremgår endvidere af skadejournalen, at blev undersøgt af reservelæge , som fandt, at han var vågen og klar og helt upåvirket. Han var overvægtig (adipøs) i svær grad. Blodtrykket var 135/52 og pulsen 81. Bugen var blød med ømhed i maveregionen lige under brystbenet (epigastriet) men ellers ikke øm. Tarmlydene var normale. Undersøgelse af hjertet viste ikke tegn på blodprop. Reservelæge vurderede, at symptomer kunne skyldes mavesår og ordinerede behandling med syreneutraliserende medicin (Nexium). blev rådet til at kontakte sin praktiserende læge ved forværring, og reservelæge tilrådede i øvrigt, at den praktiserende læge henviste ham til en kikkertundersøgelse af mavesækken (gastroskopi).

Det er nævnets vurdering, at de målte værdier for puls, blodtryk, temperatur og blodsukker alle var normale.

Nævnet kan oplyse, at mavesårssygdommen giver smerter i epigastriet, og at der meget ofte samtidig ses mørk afføring (melæna/blodtilblanding), som følge af blod i tarmkanalen, der kommer ud med afføringen. Ofte kan patienterne tillige have opkastning med blodtilblanding, som får et ”kaffegrumslignende” udseende, fordi blodet har været i kontakt med mad/mavesyre gennem nogen timer.

Videre kan nævnet oplyse, at der ved akut hul (perforation) på mavesækken eller tolvfingertarmen som følge af mavesårssygdom, kan optræde akutte symptomer i bugen, således at bugvæggen er meget fast eller hård (defénse), ligesom der kan komme en lammelse af tarmperistaltikken, når mavens indhold kommer ud i bughulen, hvorved der ikke kan høres tarmlyde. Patienten kan endeligt få lavt blodtryk og høj puls (chok).

Det er nævnets vurdering, at reservelæge undersøgte i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, og at han ifølge oplysningerne i journalen ikke fandt nogen symptomer på akut hul på mavesækken eller tolvfingertarmen som følge af mavesårssygdom. Da der ydermere var nogen effekt af den syreneutraliserende medicin, som fik på skadestuen, var det efter nævnets vurdering i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at reservelæge sendte ham hjem med en stærkere syreneutraliserende medicin og med råd om at henvende sig til egen læge og blive skrevet op til en ambulant mavekikkertsundersøgelse.

Samlet finder nævnet ikke grundlag for kritik af den undersøgelse og behandling, som modtog af reservelæge den 15. marts 2004 på skadestuen, , herunder at der ikke blev foretaget yderligere undersøgelser.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Læge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 15. marts 2004 ved hjemmebesøg.

Begrundelse

Den 15. marts 2004 kl. 16.37 kontaktede lægevagten på grund af mavesmerter. Han oplyste, at han mente, at han havde feber. Det blev endvidere oplyst, at han havde været på skadestuen den foregående dag. Den visiterende vagtlæge vurderede, at der var grundlag for et almindeligt vagtlægebesøg.

Den 15. marts 2004 kl. 23.15 blev undersøgt af læge i hjemmet. Det fremgår af journalen, at det blev oplyst, at havde haft tynd afføring i flere uger, men at der ikke var blod heri. Der havde samme dag været afføring og afgang af luft. Ved undersøgelse af maven blev den fundet blød og uøm. Læge ordinerede behandling med stærk smertestillende medicin (Tradalon) og opfordrede til at henvende sig til sin praktiserende læge den følgende dag.

Læge har anført i sin udtalelse, at havde diffuse mavesmerter, men var upåvirket, varm og tør. blev opfordret til igen at henvende sig til lægevagten, hvis tilstanden ændrede sig, eksempelvis hvis der kom opkastninger, tiltagende mavesmerter, tarmstop eller blodige afføringer.

Nævnet kan oplyse, at sygdomstilstanden hul på mavesækken eller tolvfingertarmen (perforeret mavesår) typisk udvikler sig meget akut, det vil sige i løbet af minutter, med pludseligt indsættende kraftige smerter, eventuelt ledsaget af opkastninger, eventuelt med frisk eller gammel blodtilblanding. Den almene tilstand vil være eller blive påvirket, eventuelt med tegn på kredsløbssvigt. En patient med perforeret mavesår vil som regel forholde sig (helt) stille, da bevægelse af bugvæggen forværrer smerterne, og kun i meget sjældne tilfælde kunne bevæge sig ved gang.

Det er nævnets vurdering, at læge på relevant vis optog s sygehistorie og udførte en relevant klinisk vurdering af med føleundersøgelse af bugen, hvorved der ikke blev påvist en akut behandlingskrævende sygdom.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at det ikke er sandsynligt, at havde perforeret tolvfingertarm, da han blev undersøgt af læge .

Samlet finder nævnet, at den undersøgelse og behandling modtog af læge den 15. marts 2004 i hjemmet var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt

Læge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 16. marts 2004 i sin klinik.

Begrundelse

Den 16. marts 2004 henvendte sig ifølge journalen til sin praktiserende læge , som samme dag henviste ham til en kikkertundersøgelse af mavesækken på . Behandlingen med smertestillende medicin (Treo og Voltaren Rapid) for slidgigt i knæ blev standset (seponeret).

Nævnet kan oplyse, at den nævnte medicin kan forværre en bestående mavesårssygdom.

Læge har anført i sin udtalelse, at var kronisk medtaget af mangeårig utilstrækkelig funktion af hjertet. Den 16. marts 2004 kom han gående ind i konsultationen. Der blev ikke den dag foretaget undersøgelse af , idet læge opfattede hans henvendelse, som en opfølgning på undersøgelsen på skadestuen, hvor han havde gennemgået en omfattende undersøgelse. oplyste tillige overfor læge, at hans tilstand var bedret noget siden undersøgelsen på skadestuen.

Det er nævnets opfattelse, at det ikke er sandsynligt, at havde perforeret tolvfingertarm, da han blev undersøgt af læge .

Det er endvidere nævnet vurdering, at læge behandling af var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet han umiddelbart udførte en relevant henvisning til videre undersøgelse og rådgav om straks at ophøre med potentiel risikabel medicinindtagelse.

Samlet finder nævnet, at den behandling modtog af læge den 16. marts 2004 var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.