Klage over manglende undersøgelse af tidlig gravid kvinde med smerter i maven

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge A for hans behandling af <****> den 21. februar 2003 kl. 16.56, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge B for hans behandling af <****> den 21. februar 2003, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge C for hans behandling af <****> den 21. februar 2003, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge A for hans behandling af <****> den 21. februar 2003, kl. 18.26, jf. lægelovens § 6.

 

Hændelsesforløb

Den 21. februar 2004 ringede til lægevagten på grund af, at hun havde mavesmerter med kvalme og svedtendens. Hun talte med vagtlæge C, og hun oplyste, at hun var gravid i 9. uge.

I de følgende timer fik det dårligere, idet hun fik ondt over det hele, hvorfor hun igen ringede til vagtlægen. Kl. 16.56 talte hun med vagtlæge A, der fik oplyst, at mavesmerterne var forværrede, nu ledsaget af opkastning, og at hun var gravid i 9. uge.

Da hun ikke havde feber kontaktede hun kl. 17.10 atter lægevagten og talte med vagtlæge B, der også fik oplyst, at hun var gravid.

s tilstand blev herefter forværret med tiltagende smerter. Hendes mor ringede kl. 18.26 til lægevagten, og talte med vagtlæge A, der tilbød undersøgelse i lægevagtskonsultationen.

Med kraftige mavesmerter blev herefter kørt af sine pårørende til lægevagtkonsultationen, hvor en vagtlæge mistænkte, at hun var gravid uden for livmoderen, hvorfor han indlagde hende akut til nærmere undersøgelse på gynækologisk afdeling.

På gynækologisk afdeling blev det bekræftet, at hun var gravid uden for livmoderen, og hun blev akut opereret.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At i forbindelse med fire telefoniske henvendelser til lægevagten den 21. februar 2004 ikke modtog en korrekt behandling.

har anført, at hun til lægevagten oplyste, at hun var gravid i uge 9, og at hun havde stærke smerter. Det er endvidere anført, at hun efter det fjerde opkald kørte til lægevagten, som efter en undersøgelse henviste hende til gynækologisk afdeling, hvor det blev konstateret, at hun var gravid uden for livmoderen, og blev akut opereret, hvor det blev konstateret, at æggelederen var sprunget, og at hun blødte i bughulen.

Nævnets afgørelse af klagen

Læge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 21. februar 2003 kl. 16.56.

Læge B har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 21. februar 2003.

Læge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 21. februar 2003.

Læge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 21. februar 2003, kl. 18.26.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 21. februar 2003 kl. 12.27, at oplyste til læge C, at hun havde mavesmerter, kvalme, og at hun var gravid i 9. uge, men at hun ikke blødte.

Det er nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at læge C valgte at se tiden an, da s symptomer ved samtalen kunne være influenzalignende, og idet der ikke var blødning eller sværere almen påvirkning.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at antage, at læge C har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 26. februar 2003 ved en telefonkonsultation.

Nævnet kan oplyse, at en graviditet uden for livmoderhulen (ekstrauterin graviditet) næsten altid viser sig i løbet af graviditetens første tre måneder. Tilstanden kan være farlig og indimellem livstruende. Det er derfor vigtigt at tænke på denne mulighed hos tidligt gravide, der henvender sig med nyopståede smerter i maven. Derudover kan en række andre symptomer optræde med vekslende hyppighed (blødning, kvalme, opkastninger og påvirket almentilstand).

Nævnet kan videre oplyse, at en graviditet uden for livmoderen ikke ses så hyppigt, og der er andre tilstande som kan give mavesmerter. Nogle af disse, herunder maveforkølelse, influenza og andre virusinfektioner, muskel- og ledgener, kan være fredelige og uden behandlingsbehov, mens andre tilstande som for eksempel blindtarmsbetændelse også er farlig og behandlingskrævende. Derfor bør gravide med nyopståede mavesmerter tilbydes en lægelig vurdering, idet en telefonisk vurdering ofte vil være forbundet med uacceptabel stor usikkerhed. Kortvarig observation kan dog være acceptabel.

Ifølge journalen kl. 16.56 kontaktede atter vagtlægen og talte med læge A. Hun oplyste atter, at hun var gravid i 9. uge, at hun havde haft uro i maven i et stykke tid, men at der ved middagstid var sket en kraftig forværring i smerterne, som blev beskrevet som krampeagtige, turvise med opkastninger. Hun blødte ikke, og hun vidste ikke, om hun havde feber. Læge A bad hende derfor om at tage temperaturen, og ringe igen, hvis hun ikke havde feber.

Det er nævnets vurdering, at læge A på dette tidspunkt skulle have tilbudt en undersøgelse. Kun en egentlig undersøgelse kunne sikre, at hun ikke fejlede noget, som krævede yderligere behandling, herunder blindtarmsbetændelse, graviditet uden for livmoderen eller andet, og det var derfor under normen for almindelig anerkendt faglig standard at observere yderligere uden en undersøgelse.

Nævnet finder herefter, at læge A har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 21. februar 2003, kl. 16.56.

Ifølge journalen kl. 17.10 kontaktede vagtlægen, da hun ikke havde feber. Hun talte med læge B, der anbefalede, at hun skulle tage Panodil, da der nok var tale om en virusinfektion, på trods af den manglende temperatur.

Det er nævnets vurdering, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at læge B, som den tredje kontaktede læge indenfor kort tid, undlod at tilbyde en lægelig vurdering. Hun var gravid i 9. uge og hun havde haft kraftige mavesmerter i adskillige timer. Videre er det nævnets vurdering, at der på det tidspunkt var et stort behov for en afklaring af hendes smerter.

Nævnet finder herefter, at læge B har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 21. februar 2003.

Ifølge journalen kl. 18.26 kontaktede s mor vagtlægen, og talte med læge A, der tilbød en undersøgelse af hende i lægevagtskonsultationen. Familien ønskede et få et lægevagtsbesøg.

Det er nævnets vurdering, at der på det tidspunkt ikke var oplysninger, som tydede på, at det var påkrævet med et sygebesøg eller direkte indlæggelse med ambulance.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at antage, at læge A har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af , den 21. februar 2003, kl. 18.26.