Dosis Cisordinol 80 mg

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn <****> den 19. februar 2004 om tvangsbehandling af <****> på Psykiatrisk Afdeling <****>.

Hændelsesforløb
, der er 32 år gammel, blev i 1991 ifølge det oplyste efter et væbnet røveri idømt dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling, og han har herunder været indlagt på og i to år på den dertil knyttede sikringsafdeling. Herefter blev han overflyttet til Psykiatrisk afdeling i , og senere , hvorfra han i 1998 eller 1999 blev udskrevet i forbindelse med, at hans anbringelsesdom blev ophævet. Han blev under ovennævnte indlæggelser behandlet med antipsykotiske midler i form af Trilafon, Cisordinol, Zyprexa og Nozinan, men ophørte efter udskrivelsen med at indtage den nødvendige antipsykotiske medicin.

Endvidere har kort forud for den aktuelle indlæggelse været indlagt på psykiatrisk afdeling, .

Aktuelt blev den 31. januar 2004 indlagt på Psykiatrisk Afdeling via psykiatrisk skadestue, hvor han, ledsaget af politiet, henvendte sig med oplysninger om, at han havde følt sig overvåget gennem længere tid, ligesom han havde en fornemmelse af, at mafiaen var efter ham og ville ham til livs. Han oplevede sig forfulgt og havde på denne baggrund ikke sovet i nogle dage, ligesom han havde gået med en brødkniv for at være bevæbnet. Han overvejede endvidere at tage gift eller på anden måde tage sit eget liv.

Ved indlæggelsen den 31. januar 2004 fandtes og i den efterfølgende periode frem til den 12. februar 2004 psykotisk, præget af vrangforestillinger af forfølgelseskarakter. Han var periodisk usamlet og tvivlsomt reelt orienteret i tid og sted. Han var uden sygdomserkendelse eller –indsigt, og han var skiftende forpint af sin tilstand, eller med baggrund i denne udadreagerende, således at han den 4. februar 2004 måtte bæltefikseres og indgives beroligende medicin.

Den 12. februar 2004 blev der truffet beslutning om at tvangsbehandle med mikstur Cisordinol 20 mg dagligt, stigende til maksimalt 80 mg daglig, alternativt injektion Cisordinol 10 mg dagligt, stigende til maksimalt 40 mg dagligt, reguleret efter effekt og bivirkninger.

Klagen
påklagede beslutningen om tvangsbehandling til Det Psykiatriske Patientklagenævnet . Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse
Det Psykiatriske Patientklagenævn godkendte ved afgørelse af 19. februar 2004 beslutningen om tvangsbehandling af , idet nævnet fandt, at han var psykotisk, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet.

Afgørelse af anken
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der blev truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn den 19. februar 2004 om tvangsbehandling af på Psykiatrisk Afdeling .

Begrundelse
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at i perioden fra indlæggelsen den 31. januar og indtil den 12. februar 2004 blev truffet beslutning om tvangsmedicinering, var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at var psykotisk, præget af vrangforestillinger af forfølgelseskarakter, periodisk usamlet og tvivlsomt reelt orienteret i tid og sted, og at han var uden sygdomserkendelse eller –indsigt, og at han var skiftende forpint af sin tilstand, eller med baggrund i denne udadreagerende.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at gennem 11 dage blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet, og at der primært blev besluttet tvangsmedicinering med mikstur og alternativt som injektion.

Betingelserne for tvangsbehandling var således opfyldt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at behandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har lagt vægt på, at Cisordinol er et almindeligt anvendt og velafprøvet antipsykotisk lægemiddel, og at den besluttede dosering må anses for sædvanlig.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan oplyse, at det af § 4, stk. 3 i den dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 27. juni 2002 om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger fremgår, at ordineringen skal følge de retningslinier, der er fastsat i forbindelse med udstedelse af markedsføringstilladelsen.

Nævnet kan videre oplyse, at det af produktresumeet vedrørende Cisordinol fremgår, at doseringen ved behandling af psykoser anbefales til 20-40 mg dagligt ved peroral behandling, men at doser på op til 75 mg eller mere pr. døgn i enkelte tilfælde kan være nødvendige.

Den af Det Psykiatriske Patientklagenævn godkendte dosering af Cisordinol på op til 80 mg peroralt, subsidiært 40 mg som injektion overstiger således efter nævnets opfattelse ikke det doseringsinterval, der er fastsat i markedsføringstilladelsen.

På den baggrund tiltræder Sundhedsvæsenets Patientklagenævn den afgørelse, der blev truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn den 4. februar 2004 om tvangsbehandling af på Psykiatrisk Afdeling .