Klage over manglende indlæggelse af patient med mavesmerter

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 29. marts 2003 i Lægevagten i <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 30. marts 2003 i Lægevagten i <****>.

 

Hændelsesforløb

Den 29. marts 2003 om morgenen henvendte sig til Lægevagten i , da han havde mavesmerter og feber. Ved den efterfølgende undersøgelse i vagtlægekonsultationen vurderede vagtlæge , at der var tale om en mild mavevirus.

Den 30. marts 2003 om morgenen henvendte sig på ny til Lægevagten på grund af fortsatte maveproblemer. blev undersøgt af vagtlæge , som anbefalede ham at prøve at få gang i maven. Han blev desuden informeret om, at han skulle henvende sig igen, hvis der kom mere vedvarende smerter.

Den 30. marts 2003 kl. 8.55 henvendte sig uden forudgående telefonisk kontakt i vagtlægekonsultationen på grund af mavesmerter. Da hans mave var ”byldeøm” indlagde den undersøgende vagtlæge ham akut på , hvor der under indlæggelsen blev påvist udposninger på tyktarmen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke blev korrekt behandlet, idet han måtte henvende sig 3 gange, førend han blev indlagt og behandlet.

Nævnets afgørelse af klagen

Vagtlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 29. marts 2003 i Lægevagten i .

Vagtlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 30. marts 2003 i Lægevagten i .

Begrundelse

Nævnet kan oplyse, at udposninger på tyktarmen er meget almindelige og oftest ikke giver nogen symptomer. Hvis der går betændelse i sådanne udposninger, vil tilstanden være præget af tiltagende mavesmerter, feber, og efterhånden vil almentilstanden blive påvirket med kvalme og opkastninger. Der kan endvidere komme tegn på kredsløbspåvirkning med påvirket bevidsthedsniveau (blodforgiftning) og ophørende tarmfunktion (tarmslyng). I lettere tilfælde eller i starten kan symptomerne være meget svage og ligne en mavevirusinfektion (gastroenterit). Diagnosen kan være svær at stille, og vil i første omgang ikke kunne skelnes fra andre tarmlidelser. Det sker ikke sjældent, at diagnosen stilles ved operation, men behandlingen er i øvrigt primært konservativ med antibiotika og væske i blodåre.

Den 29. marts 2003 kl. 8.49 henvendte sig telefonisk til Lægevagten i , og oplyste ifølge journalen, at han havde iskias og fik gigtmedicin for dette. Han havde nu fået mavesmerter og feber. Den visiterende vagtlæge henviste til at komme til vagtlægekonsultationen og blive undersøgt.

Den 29. marts 2003 kl. 11.13 blev undersøgt af vagtlæge , som noterede i journalen, at havde feber og kolikagtige smerter i venstre side af maven, og at han havde kendte udposninger på sin tyktarm. Ved sin undersøgelse fandt læge , at s mave var blød, men at der var ømhed svarende til et stykke af tyktarmen (colon descendens). fik på baggrund af undersøgelsen ordineret medicin for tyktarmskatar, som skulle tage kvalme og øge tyktarmens sammentrækninger for at få gang i maven (Primperan 10 ml, 3 gange dagligt). Herudover fik kostråd.

Læge har anført i sin udtalelse til sagen, at han opfattede sygdomstilfældet som udtryk for en mild mavevirus, og at den gigtmedicin som indtog kunne bidrage til smerterne. Han opfordrede til at kontakte læge igen, hvis tilstanden ikke forbedredes. Herudover er det anført, at læge ikke har nogen erindring om, at bad om indlæggelse.

Nævnet kan oplyse, at Primperan er tarmregulerende medicin med virkning på kvalme og/eller opkastning. Præparatet, som ikke slører eventuelle alarmerende symptomer, er meget brugt.

Nævnet finder, at den undersøgelse og behandling modtog af læge den 29. marts 2003 i Lægevagten i var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Den 30. marts 2003 kl. 4.25 henvendte sig på ny til Lægevagten, hvor han efterfølgende blev undersøgt af vagtlæge , som noterede i journalen, at ikke havde kvalme, at hans puls var rolig, og der var gode farver. oplyste, at han havde haft lidt løs afføring den foregående dag, men at han samme dag havde meget hård afføring. havde smerter ved føleundersøgelse i venstre side af maven nedadtil, hvor et stykke af tyktarmen føltes hård, og læge skønnede, at der var tale om afføring, som var blevet hård. blev derfor anbefalet at prøve at få gang i maven eventuelt med svesker. Han blev desuden informeret om, at han skulle henvende sig igen, hvis der kom mere vedvarende smerter.

Læge har anført i sin udtalelse til sagen, at han altid indlægger ved patienter med alarmerende fund, og at han opfordrede til at henvende sig igen ved fortsatte symptomer.

Nævnet kan oplyse, at patienter med fortsatte, uafklarede mavesmerter på et tidspunkt skal henvises til videre udredning på sygehus. Hvornår dette skal ske beror på et skøn i den enkelte situation, herunder udviklingen i symptombilledet over tid.

Det er nævnets vurdering, at læge ved sin undersøgelse af på forsvarlig måde udelukkede, at der på dette tidspunkt var behov for akut indlæggelse til videre udredning. Det er således nævnets vurdering, at s symptomer på baggrund af oplysningerne i journalen ikke var så afgørende forværrede i løbet af den behandlede periode, at en akut indlæggelse var påkrævet.

Nævnet finder herefter, at den undersøgelse og behandling modtog af læge den 30. marts 2003 i Lægevagten i ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.