Klage over manglende diagnostik af nerveskade til overarmen

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger, som var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 13. marts 2002 til den 13. februar 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>.

 

Hændelsesforløb

Den 13. marts 2002 fik på grund af smerter i højre overarm og albue anlagt en blokade på ortopædkirurgisk afdeling, , idet det blev vurderet, at der var tale om en såkaldt tennisalbue.

Da symptomerne ved den efterfølgende kontrolundersøgelse den 22. april 2002 var uændrede, blev der fundet grundlag for operation, som blev foretaget den 4. juni 2002.

Den 16. september 2002 var til kontrol, hvor der fortsat blev fundet en nedsat bevægelighed i albuen, hvorfor hun blev henvist til fysioterapeutisk træning.

Ved fornyet kontrol den 19. november 2002 kunne næsten strække armen helt, men ved den afsluttende kontrol den 13. februar 2003 blev det konstateret, at der ikke rigtig havde været nogen effekt af den gennemførte behandling, men at afdelingen ikke havde yderligere behandling at tilbyde.

blev efterfølgende af den praktiserende læge henvist til en praktiserende speciallæge i ortopædkirurgi, som henviste hende til en MR- scanning og yderligere undersøgelser hos speciallæge i nervesygdomme, hvor der blev konstateret tegn på skade på en nerve i højre armhule (plexus brachialis læsion).

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At lægerne hverken før eller efter operationen undersøgte korrekt, idet de ikke opdagede, at symptomerne var forårsaget af en nerveskade og ikke en tennisalbue.

2. At lægerne fejlagtigt opererede for en tennisalbue.

Det er herved anført, at resultatet af operationen ikke var tilfredsstillende, og at efterfølgende har fået konstateret, at hun har en nerveskade

Nævnets afgørelse af klagen

De læger, som var involveret i behandlingen af i perioden fra den 13. marts 2002 til den 13. februar 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, , har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse

Den 13. marts 2002 blev ifølge journalen undersøgt på ortopædkirurgisk afdeling, , på grund af smerter i højre overarm og albue med udstråling til håndled og fingre. Generne var opstået i forbindelse med en arbejdsulykke ca. 4 år forinden, hvor fik et ryk i armen på bøjet albue. Man havde tidligere forsøgt behandling med en blokade, smertestillende medicin (Tradolan) og støttebandage.

Det fremgår endvidere af journalen, at overlæge ved den kliniske undersøgelse konstaterede, at der var normal bevægelse af albue og underarm, at der var ømhed svarende til ydersidens albuefremspring (laterale epikondyl), og at smerterne i albuen blev forværret ved opadbøjning (dorsalflektion) af håndleddet. Overlæge vurderede, at der var tale om gener på grund af såkaldt tennisalbue (epicondylitis lateralis humeri), og han anlagde blokade med en blanding af lokalbedøvelse og steroid (binyrebarkhormon). Der blev aftalt kontrol efter en måned.

Den 22. april 2002 ved den ambulante kontrol var symptomerne ifølge journalen uændrede. Overlæge vurderede fortsat, at der var tale om tennisalbue, og da symptomerne havde varet i flere år, tilbød han operativ behandling.

Nævnet kan oplyse, at en tennisalbue er en sygdom, hvor der er smerter ved ydersiden af albuen, svarende til det knoglefremspring, som findes her. Årsagen til smerterne tilskrives forandringer i de muskelsener, som har fæste ved dette knoglefremspring. Da musklernes funktion blandt andet er at bøje hånden opad, vil der være forværring af smerterne, når hånden skal bøjes opad mod modstand. Sygehistorien og den kliniske undersøgelse anses almindeligvis for tilstrækkelig til at stille diagnosen, og det er således bortset fra en eventuel røntgenundersøgelse ikke almindelig praksis at foretage supplerende diagnostiske undersøgelser som f.eks. MR-scanning eller neurofysiologiske undersøgelse.

Det er nævnets vurdering, at den behandling modtog af overlæge den 13. marts og 22. april 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet det på baggrund af den forelagte sygehistorie og den foretagne undersøgelse var relevant at formode, at der er tale om en tennisalbue. Da blokadebehandling kun var forsøgt en enkelt gang tidligere, er det endvidere nævnets vurdering, at det var relevant at forsøge med en yderligere blokadebehandling den 13. marts 2002, og da denne var uden nogen effekt, og symptomerne havde stået på i flere år, var det tillige relevant at overlæge den 22. april 2002 tilbød operativ behandling.

Den 4. juni 2002 blev opereret for tennisalbue af afdelingslæge på ortopædkirurgisk afdeling, , Det fremgår af operationsbeskrivelsen, at tilhæftningen af strækkemusklerne fra knoglen (laterale epikondyl) blev delvist løsnet.

Det er nævnets vurdering, at operationen i henhold til operationsbeskrivelsen blev foretaget i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Den 17. juni 2002 fik ifølge journalen fjernet sting.

Den 16. september 2002 ved kontrol oplyste ifølge journalen, at det de første 2 måneder efter operationen var gået fremad med bevægeligheden i skulderen, hvorefter der ikke var yderligere fremgang. Læge konstaterede ved den kliniske undersøgelse, at der fortsat var en nedsat bevægelighed i albuen (flektionsdefekt) på 15 grader, at der var normal rotation af underarmen, og at der ikke var ømhed ved tryk (palpation). blev henvist til fysioterapeutisk træning, som både skulle bestå i bevæge- og styrketræning.

Ved den følgende kontrolundersøgelse den 19. november 2002 oplyste ifølge journalen, at hun selv syntes, at det gik fremad, idet smerterne ikke længere var så dybtliggende, og bevægeligheden var blevet væsentlig bedre. Hun kunne således næsten strække armen helt.

Nævnet kan oplyse, at der kan gå flere måneder efter operation for tennisalbue, før der indtræder væsentlig forbedring.

Det er nævnets vurdering, at læge ved de 2 ambulante kontrolundersøgelser undersøgte i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard herunder iværksatte relevant fysiurgisk genoptræning.

Den 13. februar 2003 var atter til kontrol, og afdelingslæge noterede i journalen, at der ikke rigtig havde været nogen effekt af den gennemførte behandling. Ved den kliniske undersøgelse blev det således konstateret, at der var diffus ømhed omkring albuen men normal bevægelighed af albue og arm og intet muskelsvind (muskelatrofi). Det blev aftalt, at i fysioterapien skulle have udfærdiget et hjemmeøvelsesprogram, og det blev vurderet, at man fra ortopædkirurgisk afdelings side ikke havde yderligere behandling at tilbyde.

Det er nævnets vurdering, at det ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at afdelingslæge vurderede, at der ikke var yderligere kirurgisk behandling at tilbyde eller grundlag for at foretage supplerende undersøgelse som f.eks. MR-scanning eller neurofysiologiske undersøgelser

Samlet finder nævnet, at den behandling i perioden fra den 13. marts 2002 til den 13. februar 2003 modtog af de involverede læger på ortopædkirurgisk afdeling, , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.