Klage over fund af flere behandlingskrævende karies-angreb

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere tandlæge <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra den 22. oktober til den 12. december 2001 i <****>s Kommunale Tandpleje.

Hændelsesforløb

Den 22. oktober 2001 blev undersøgt af tandlæge . Hun optog to røntgenbilleder (bite – wings).

Tandlæge diagnosticerede på baggrund af undersøgelsen samt røntgenbilleder seks kariesangreb. På 6+6 (første store kindtænder i overkæben) var fyldningsbehandling påkrævet med det samme, mens det i de øvrige tilfælde var påkrævet med forebyggende behandling.

Den 13. november 2001 udeblev fra behandling, og tandlæge ringede til hans mor og oplyste, at behandling var temmelig presserende.

Den 5. december 2001 kom en time for sent til behandling. Han blev bedt om at vente, men forlod klinikken med det samme.

Den 12. december 2001 henvendte s far sig på klinikken. Han ønskede, at sønnen fremover skulle behandles hos privat tandlæge.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At den kommunale skoletandpleje i s Kommune konstaterede, at der var flere behandlingskrævende kariesangreb.

Nævnets afgørelse af klagen

Tandlæge har ikke overtrådt lov om tandlæger ved sin behandling af i perioden fra den 22. oktober til den 12. december 2001.

Begrundelse

Den 22. oktober 2001 blev undersøgt af tandlæge . Hun optog to røntgenbilleder (bite – wings) og fandt ifølge journalen, at der var utilstrækkelig (insufficient) mundhygiejne langs tandkødsranden (gingivalt) på kindtænderne (molarer) samt tandkødsbetændelse (gingivitis) svarende til 2+2 (små fortænder i overkæben og fortænderne i underkæben). blev derfor instrueret i tandbørstning,

Nævnet kan oplyse, at kariesdiagnoser stilles på baggrund af en klinisk undersøgelse foretaget med spejl og sonde efter tørlægning, samt hvis nødvendigt røntgenbilleder. Undersøgelser har vist, at der diagnosticeres flere kariesangreb, hvis den kliniske undersøgelse kombineres med røntgenundersøgelse, fordi især mindre kariesangreb kan være vanskelige at diagnosticere med en klinisk undersøgelse alene. Omvendt må en røntgenundersøgelse også sammenholdes med de kliniske fund, inden behandlingsplanen lægges.

Videre kan nævnet oplyse, at kariesangreb i emaljen på tyggeflader behandles med forbedret mundhygiejne, fluorbehandling eller fissurforsegling. Emaljeskader på sidefladerne behandles med forbedret mundhygiejne og brug af tandtråd og eventuelt brug af fluor.

Tillige kan nævnet oplyse, at kariesangreb i tandbenet (dentin) behandles med fyldning, dog kan helt overfladisk dentinkaries på tyggeflader behandles med aflukning af tyggefladen med plast efter ætsning af fladen (fissurforsegling).

Endelig kan nævnet oplyse, at kariesprogressionen, hvorved der menes, hvor hurtigt et kariesangreb udvikler sig, varierer fra patient til patient og blandt andet afhænger af mundhygiejne, kost og for de tandflader, der har kontakt med nabotanden, om der er tæt fladekontakt eller en lille mere punktformet kontakt mellem fladerne (ved mere punktformet kontakt kan tandbørstning nemmere rense fladerne mellem tænderne). Dette betyder, at hvis der diagnosticeres dentincaries skal kariesangrebet behandles med fyldning på et tidspunkt. Fordelen ved at gøre det tidligt er, at fyldningen bliver mindre og dermed mere holdbar, end hvis man venter. Venter man meget længe med behandling, er der risiko for, at fladen over kariesangrebet bryder sammen, når kariesangrebet nedenunder bliver større og den emalje, der ligger over kariesangrebet, bliver for tyndt. Derved kan der opstå smerter og eventuelt behov rodbehandling.

Tandlæge diagnosticerede på baggrund af røntgenbillede karies (formular 714-53) på 6+’s tyggeflade og fladen ind mod tanden foran (mesialflade), på 4+’s tyggeflade (første lille kindtand i højre side af overkæben) og på +6’s flade ind mod tanden foran (mesialflade) og et meget lille kariesangreb på den anden sideflade mod den bagerste tand (distalfladen- angivet i parentes) samt tyggefladen på 6- (den første store kindtand i underkæben i højre side af underkæben). Ifølge journalen blev der tillige fundet karies på 7-’s og 7+’s (de bagerste kindtænder i over- og underkæbe i højre side) tyggeflader.

Det er på baggrund af gennemgang af røntgenbilleder nævnets vurdering, at tandlæge foretog en relevant vurdering af de foreliggende billeder.

Det er dog på baggrund af gennemgang af røntgenbillederne nævnets vurdering, at der ikke ses begyndende karies på tanden 4 +.

Tandlæge fandt imidlertid på baggrund af røntgenoptagelsen grundlag for observation af tanden 4 +, og der blev således ikke iværksat egentlig behandling.

Nævnet finder således, at tandlæge ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved at beslutte at sætte tanden 4 + under særlig observation med henblik på kariesudvikling.

Tandlæge fandt behov for fyldningsbehandling af 6+6.

Da disse tænder havde karies i dentinen, finder nævnet, at der var tale om relevant vurdering.

Nævnet finder videre, at der var tale om en relevant vurdering, da tandlæge vurderede, at behandlingen af de to tænder med dentinkaries hastede, da havde ikke optimal mundhygiejne kombineret med et ret stort antal tænder med karies i emaljen, sammenholdt med, at han var i en alder, hvor han skulle forlade den kommunale tandpleje.

Sammenfattende finder nævnet således, at tandlæge har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af .