Klage over brud på tavshedspligten i forbindelse med en speciallæges udfærdigelse af en erklæring, idet speciallægen havde talt tilfældet igennem med nogle af sine kolleger

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at antage, at speciallæge har videregivet oplysninger om efter hans behandling af ham den 29. marts 2000.

Sagsnummer:

04F029

Offentliggørelsesdato:

28. november 2006

Juridisk tema:

Tavshedspligt

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at antage, at speciallæge <****> har videregivet oplysninger om <****> efter hans behandling af ham den 29. marts 2000.

Hændelsesforløb


Den 29. marts 2000 blev på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen undersøgt af speciallæge i ortopædkirurgi , som på baggrund heraf udfærdigede en speciallægeerklæring.

ringede efterfølgende til speciallæge , da han var utilfreds med den udfærdigede erklæring. Under telefonsamtalen nævnte speciallæge blandt andet, at han fastholdt sin vurdering, også efter at han havde talt det igennem med nogle af sine kollegaer og tænkt det meget nøje igennem.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At speciallæge uden s samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt har videregivet oplysninger om ham til andre læger i forbindelse med udarbejdelse af en lægeerklæring den 29. marts 2000.

Nævnets afgørelse af klagen


Speciallæge har ikke overtrådt lov om patienters retstiling i forbindelse med videregivelse af oplysninger om til sine kollegaer.

Begrundelse


Nævnet kan oplyse, at det af lov om patienters retsstilling § 23, stk. 1, at en patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres hverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.

Speciallæge har til sagen oplyst, at han, efter havde kritiseret erklæringens indhold, konfererede nogle få principielle forhold med nogle af sine kollegaer. Han foretog denne konferering anonymiseret, faglig og uformel.

Nævnet kan oplyse, at læger i deres daglige virke almindeligvis konfererer med hinanden, når det drejer sig om forhold, de enten er i tvivl om eller finder er principielle. Denne konferering foretages uden at nævne navne, cpr.nr eller andre oplysninger, som gør det muligt at identificere, den omtalte person.

Nævnet kan i øvrigt oplyse, at der som udgangspunkt ikke eksisterer nogen pligt til at journalisere sådanne anonymiserede konfereringer mellem læger.

Det er på den baggrund nævnets opfattelse, at det ikke kan kritiseres at speciallæge foretog en konferering med sine kollegaer, og nævnet finder det endvidere ikke godtgjort, at speciallæge i forbindelse med konfereringen videregav fortrolige oplysninger om .