Der blev klaget over tidligt planlagt kejsersnit (umodne lunger hos nyfødt).

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på gynækologisk-obstetrisk afdeling på <****>, der var involveret i behandlingen af <****> den 25. juni 2003, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hendes behandling af <****> den 2. juli 2003 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hendes behandling af <****> den 2. juli 2003 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på børneafdelingen <****>, der var involveret i behandlingen af <****>s nyfødte datter – <****> – i perioden fra den 2. juli til den 14. juli 2003.

Hændelsesforløb

var 32 år og andengangsfødende og i graviditetsuge 35 + 3, da hun den 24. juni 2003 mødte til konsultation i svangreambulatoriet på . Hun fastholdt et ønske om planlagt kejsersnit. Dagen efter blev ønsket godkendt på afdelingskonferencen og datoen for kejsersnittet blev fastsat til den 2. juli 2003, hvor var i graviditetsuge 36 + 3. Den 2. juli 2003 fik hun anlagt rygmarvsbedøvelse, hvorefter de to opererende læger reservelæge og afdelingslæge , blev opmærksomme på, at hun var tre uger før forventet termin. De valgte at foretage kejsersnittet på trods heraf, da havde fået bedøvelse. Ved kejsersnittet fødte en pige med en fødselsvægt på 3162 gram.

Den nyfødte pige fik efter fødslen ilt i flere omgange og hun blev behandlet for umodne lunger frem til den 14. juli 2003.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At kejsersnittet blev planlagt til den 2. juli 2003, hvilket var for tidligt, idet det var tre uger før termin.

2. At kejsersnittet blev foretaget den 2. juli 2003 på trods af, at det var tre uger før termin.

har anført, at hun ikke kunne forstå, hvorfor kejsersnittet skulle foretages tre uger før termin, når der ikke var andre problemer, der indikerede et så tidligt kejsersnit.

3. At ikke modtog en korrekt behandling i perioden fra den 2. til den 14. juli 2003, herunder at hun blev taget ud af behandling med CPAP og ilt.

har anført, at forløbet efter hjemkomsten var traumatisk.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

De læger på gynækologisk-obstetrisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af den 25. juni 2003 har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Begrundelse

Ifølge journalen den 24. juni 2003 gentog et ønske om planlagt kejsersnit på grund af en tidligere kompliceret fødsel. Hun var da i graviditetsuge 35 + 3. Hun blev informeret om risiko for komplikationer i forbindelse med kejsersnit.

Det fremgår af journalen den 25. juni 2003, at ønsket blev drøftet på afdelingskonferencen på gynækologisk-obstetrisk afdeling, og at ønsket blev godkendt. Kejsersnittet blev fastsat til den 2. juli 2003, og en jordemoder kontaktede for at bede hende møde den 1. juli 2003 med henblik på udførelsen af kejsersnittet den følgende dag.

Ifølge journalen den 2. juli 2003 var terminen sikker.

Patientklagenævnet kan oplyse, at en normal graviditet varer cirka 40 uger. Føder man før fulde 37 uger taler man om for tidlig fødsel.

Det er nævnets opfattelse, at risikoen for, at barnet i graviditetsuge 36 + 3 får vejrtrækningsbesvær er en ganske lille smule forøget. Men også børn, der forløses ved planlagt kejsersnit efter uge 37 har en lidt større risiko for at udvikle vejrtrækningsbesvær end børn, der fødes vaginalt.

Nævnet har lagt vægt på, at s kejsersnit blev planlagt til 4 dage før, at barnet nåede til graviditetsalder 37 fulde uger, hvor det betragtes som værende modent.

Det er nævnets opfattelse, at denne forskel på fire dage næppe har væsentlig betydning.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at lægerne på gynækologisk-obstetrisk afdeling på har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af på konferencen den 25. juni 2003.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Afdelingslæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 2. juli 2003 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, .

Reservelæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 2. juli 2003 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 2. juli 2003, at var indlagt på gynækologisk-obstetrisk afdeling med henblik på planlagt kejsersnit. Forud for indgrebet fik hun anlagt en rygmarvsbedøvelse.

Nævnet kan oplyse, at rygmarvsbedøvelse er lokalbedøvelse, der lægges mellem rygmarvens hinder over korsbenet.

Det fremgår af journalen den 3. juli 2003, at afdelingslæge og reservelæge efter rygmarvsbedøvelsen var anlagt blev opmærksomme på, at var i graviditetsuge 36 + 3.

Ifølge afdelingslæge og reservelæge s udtalelse til sagen, var det almindelig praksis på afdelingen at foretage et planlagt kejsersnit 10-14 dage før terminsdatoen, hvorfor de begge forudsatte, at kejsersnittet også i s tilfælde var planlagt til dette tidspunkt. De to læger overvejede herefter, hvorvidt de skulle foretage kejsersnittet på trods af, at ikke var så langt henne i graviditeten som først forudsat. De to læger konkluderede, at der måtte antages at være en lille smule større risiko for, at barnet fik vejrtrækningsproblemer i uge 36 + 3 end hvis man ventede halvanden til to uger. De fandt dog, at dette blev opvejet af den psykiske og fysiske belastning det ville være for at afbryde indgrebet, samt risikoen ved at få anlagt rygmarvsbedøvelse endnu en gang.

Det er, som nævnt ovenfor, nævnets opfattelse, at der var en ganske lille øget risiko for, at barnet ville få vejrtrækningsproblemer ved et planlagt kejsersnit foretaget i uge 36 + 3 i forhold til, hvis man ventede til et tidspunkt, der lå tættere på terminen. Det er imidlertid nævnets opfattelse, at denne risiko opvejedes af hensynet til ikke at pålægge den fysiske og psykiske belastning, det ville være at afbryde kejsersnittet med henblik på at vente halvanden til to uger.

Nævnet finder på denne baggrund, at afdelingslæge og reservelæge har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af den 2. juli 2003 på gynækologisk-obstetrisk afdeling, .

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt

Lægerne på børneafdelingen, har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved deres behandling af s nyfødte datter – - i perioden fra den 2. juli til den 14. juli 2003 på børneafdelingen, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 2. juli 2003, at blev født ved planlagt kejsersnit. Hun fik umiddelbart efter fødslen tre minutters ilt og under overtryk, som er en vejrtrækningsunderstøttende behandling, da hun ikke var helt lyserød. Behandlingen blev afbrudt, da hun havde fået en pæn farve, men genoptaget efter 25 minutter, da hun igen skiftede farve.

Det fremgår af journalen den 3. juli 2003, at blev overflyttet til børneafdelingen på grund af umodne lunger. Hendes vejrtrækning var en anelse påvirket, og hun fik ilt og luft under overtryk. Endvidere blev hun lagt i kuvøse.

Den 4. juli 2003 var s tilstand ifølge journalen uændret. Hun blev fortsat behandlet med ilt og luft under overtryk.

Ifølge journalen blev den 5. juli og den 6. juli 2003 behandlet med ilt og luft under overtryk med mindre reguleringer undervejs.

Det fremgår af journalen den 7. juli 2003, at behandlingen forsøgsvis var ude af behandlingen med ilt og luft under overtryk i tyve minutter, og at dette forløb tilfredsstillende.

Den 8. juli 2003 var ifølge journalen i bedring. Det blev aftalt, at hun kunne tages ud af behandlingen af ilt og luft under overtryk i forbindelse med amning.

Det fremgår af journalen den 9. juli 2003, at havde det så meget bedre, at behandlingen med luft under overtryk forsøgsvist kunne indstilles.

Ifølge journalen den 10. juli 2003 var s vejrtrækning god på trods af, at hun ikke havde fået i vejrtrækningsunderstøttende behandling i et døgn, og hun blev overflyttet til den afdeling, hvor hendes mor var indlagt. Hendes vejrtrækning blev dog fortsat overvåget.

Det fremgår af journalen den 15. juli 2003, at blev udskrevet, og at hun ved udskrivelsen vejede 3.164 gram.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at man begyndte at nedtrappe den respirationsunderstøttende behandling, da s tilstand var stabil.

Nævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at fastslå, at lægerne på børneafdelingen, har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af s nyfødte datter i perioden fra den 2. juli til den 14. juli 2003.