Klage over behandling og information efter påkørsel af bil

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 18. maj til den 7. juni 2003, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere den sygeplejerske, på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, den 12. juni 2003 var involveret i behandlingen af <****>, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at identificere den pågældende sygeplejerske, sendes afgørelsen til afdelingens administrerende overlæge B til orientering.

Hændelsesforløb

Den 18. maj 2003 blev indlagt på skadestuen, , efter påkørsel af bil. fik foretaget røntgenundersøgelser af brystkassen, ultralydsscanning af bugen, røntgenundersøgelse af bækkenet, og derefter en CT-scanning af hovedet, rygsøjlen og kroppen. Ved en nærmere undersøgelse fandt overlæge A slagmærker på huden ved højre albue og nedadtil til lænden. Den objektive undersøgelse samt en røntgenundersøgelse viste ikke tegn på brud eller ledskred.

Senere samme dag blev undersøgt af læge C, der fik mistanke om brud på benene. En røntgenundersøgelse af højre underben viste et brud midt på underbenet og en lille afsprængning på indersiden af knæet (medial femur condyl). En røntgenundersøgelse af venstre ben viste intet brud, men alene en lille afsprængning af ydersiden af knæet (laterale femur condyl).

Den 19. maj 2003 fik opereret bruddet på venstre underben.

Den 20. maj 2003 blev undersøgt af overlæge D, der fik mistanke om løshed i højre knæ, hvorfor han bestilte ophængning af røntgenbilleder ved konferencen næste dag.

Den 21. maj 2003 fandtes ved en gennemgang af røntgenbillederne ved konferencen et brud i knæleddet (eminentia fractur type II).

Den 24. maj 2003 blev det noteret i journalen, at røntgenbillederne fra den 18. maj 2003 ligeledes viste en længdegående sprække (fissur) i knoglen på indersiden af venstre ankel (mediale malleol). En ny røntgenundersøgelse af højre ankel viste ikke yderligere læsioner.

Den 27. maj 2004 fik foretaget en røntgenundersøgelse af sin venstre albue, der viste en afsprængning af et knoglestykke på indersiden af albueleddet (mediale epicondyl).

Den 4. juni 2003 fik opereret bruddet i højre knæled og afsprængning i venstre albue, der blev fikseret med en skrue.

Den 7. juni 2003 blev udskrevet fra hospitalet.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke blev korrekt undersøgt og behandlet den 18. maj til den 7. juni 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Det er herved anført, at var blevet påkørt af en bil, og at lægerne ved undersøgelserne, hvorunder der blev taget røntgenbilleder, i flere dage overså et yderligere brud på højre ben og en revne i anklen. Endvidere blev det først efter 9 dage konstateret, at der var slået et stykke knogle af venstre albue, selv om vedvarende havde angivet at have gener herfra. Dette betød samlet, at han unødigt måtte igennem flere operationer.

2. At ikke blev tilstrækkeligt informeret ved udskrivelsen den 7. juni 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Det er herved anført, at han ved udskrivelsen slet ikke blev informeret om det videre forløb.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

De læger på ortopædkirurgisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 18. maj til den 7. juni 2003 har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 18. maj 2003 blev indlagt på skadestuen, , efter påkørsel af bil. var bevidstløs på skadestedet, men ved ankomsten til skadestuen var han lidt mere vågen. Han blev undersøgt efter skadestuens faste traumeprotokol, hvorefter patienterne først undersøges for de mest livstruende skader, og derefter for de mindre livstruende skader.

fik foretaget røntgenundersøgelser af brystkassen, ultralydsscanning af bugen, røntgenundersøgelse af bækkenet, og derefter en CT-scanning af hovedet, rygsøjlen og kroppen. Ved en nærmere undersøgelse fandt overlæge A slagmærker på huden ved højre albue og nedadtil til lænden. Der var ikke større klager fra arme og ben, og undersøgelsen viste ikke tegn til brud eller ledskred. Der blev foretaget en røntgenundersøgelse af højre albue, som ikke viste tegn på brud.

Patientklagenævnet har lagt til grund, at ved indlæggelsen den 18. maj 2003 var omtåget og rodende blandt andet som følge af en hjernerystelse, hvorfor det ved indlæggelsen var vanskeligt at undersøge tilbundsgående for alle skader, som måtte have.

Patientklagenævnet er derfor af den opfattelse, at det i omhandlede situation, hvor var blevet påkørt af en bil og var omtåget, var korrekt af overlæge A i første omgang at koncentrere sig om at foretage en traumescanning for at udelukke alvorlige læsioner i hovedet, brysthulen, rygsøjlen og bækkenet.

Patientklagenævnet finder på denne baggrund, at overlæge A har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 18. maj 2003 på skadestuen, .

Det fremgår af journalen, at senere samme dag blev undersøgt af afdelingslæge C, der fik mistanke om underbensbrud på højre side og væskeansamling i knæet. Det var vanskeligt at undersøge knæet på samme side, hvor der også var et skinnebensbrud. Afdelingslæge C ordinerede en røntgenundersøgelse af højre underben, der viste et brud midt på underbenet og et afrivningsbrud på det indre sideledbånd fra den indre ledkno af lårbenet i knæet. Afdelingslæge C erkendte ikke, at der på røntgenbillederne også kunne ses en afrivning af knogletilhæftningen af det forreste korsbånd fra skinnebenet centralt i selve knæet.

Patientklagenævnet har set røntgenbillederne og kan konstatere, at afrivningsbruddet ikke ses særligt tydeligt på røntgenbillederne, idet det specielt på forfrabilledet er meget vanskeligt at se forandringerne, og på sidebilledet ses knogleafrivningen som en 1-2 mm bred lysere skygge, der er løftet 1-2 mm fra skinnebenets ledflade.

Patientklagenævnet er herefter af den opfattelse, at selvom afdelingslæge C ved en gennemgang af røntgenbillederne ikke blev opmærksom på, at der på s knæ også var en afrivning af knogletilhæftningen af det forreste korsbånd fra skinnebenet, finder nævnet, at dette ikke er udtryk for manglende omhu og samvittighedsfuldhed, idet denne skade var meget vanskelig at se på røntgenbillederne den 18. maj 2003.

Patientklagenævnet finder på denne baggrund, at afdelingslæge C har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med sin behandling af den 18. maj 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Det er noteret i journalen den 19. maj 2003, at fik fik opereret bruddet på venstre underben.

Det er noteret i journalen den 20. maj 2003, at blev undersøgt af overlæge D, der fik mistanke om løshed i højre knæ (grad medial II løshed), hvorfor han bestilte ophængning af røntgenbilleder ved konferencen næste dag.

I journalen den 21. maj 2003 er det noteret, at der ved en gennemgang af røntgenbillederne fra den 18. maj 2003 ved en konference blev fundet et brud i venstre knæled (eminentia).

Endvidere kunne det konstateres, at røntgenbillederne af højre knæ viste et brud i knæleddet (eminentia fraktur type II).

Det fremgår af journalen, at den samme dag blev mobiliseret med 2 knee-rangerbandager. Det blev konstateret, at var lidt øm i venstre ankel, men der blev ikke fundet tegn på brud.

Overlæge E har i sin udtalelse anført at årsagen til, at røntgenbillederne først kom til konferencen den 21. maj 2003 skyldtes, at røntgenbillederne befandt sig på operationsgangen samt i røntgenafdelingen de foregående dage.

Det er noteret i journalen den 24. maj 2003, at røntgenbillederne fra den 18. maj 2003 ligeledes viste en længdegående sprække (fissur) i knoglen på indersiden af venstre knyste (mediale malleol). var imidlertid fuldstændig uøm her, og det blev vurderet, at der ikke var behov for yderligere foranstaltninger vedrørende knysten. Endvidere havde en voldsom ømhed i højre bagfodsregion, men en ny røntgenundersøgelse af højre ankel viste ingen yderligere læsioner. Der blev ordineret en røntgenundersøgelse af højre bagfod.

Det fremgår af journalen, at den 27. maj 2004 fik foretaget en røntgenundersøgelse af sin venstre albue.

I journalen den 28. maj 2003 er det noteret, at røntgenundersøgelsen blev gennemgået, hvorved der blev fundet en afsprængning af et knoglestykke på indersiden af albueleddet (mediale epicondyl), og der blev ordineret en operation herfor.

I journalen den 4. juni 2003 er det noteret, at fik opereret bruddet i højre knæled, og afsprængningen i venstre albue blev fikseret med en skrue.

Ifølge gjorde han efter sin indlæggelse vedvarende lægerne opmærksom på, at han havde gener i venstre albue.

Ifølge overlæge E oplyste efter sin indlæggelse ikke lægerne om, at han havde gener i venstre albue.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og overlæge E om, hvorvidt efter sin indlæggelse oplyste lægerne om, at han havde gener i sin venstre albue.

Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at efter sin indlæggelse oplyste lægerne om, at han havde gener i venstre albue.

Patientklagenævnet skal bemærke, at det ikke af journalen fremgår, at havde gener i venstre albue.

Patientklagenævnet skal endvidere bemærke, at det af journalen den 28. maj 2003 noteret, at overlæge E vurderede, at skulle have anlagt en vinkelgibsskinne til aflastning af albuen.

Det er endvidere noteret i journalen den samme dag på operationsgangen, at havde været i stand til at bruge sin venstre arm en hel uge, og at han ikke var særlig øm på stedet. Han kunne strække armen til ca. 30 grader og bøje (flektere) armen fuldt ud. ville helst undgå gips, fordi han skulle til eksamen og forberede sig med forskellige skriveopgaver. Der blev herefter ikke fundet indikation for gipsbandagering, idet der var planlagt en operation af albuen den 4. juni 2003.

Patientklagenævnet finder herefter, at afdelingslæge C og overlæge A har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med deres behandling af s venstre albue i perioden fra den 18. maj til den 27. maj 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Den sygeplejerske på ortopædkirurgisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af den 12. juni 2003 har ikke overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Begrundelse

I journalen den 7. juni 2003 er det noteret, at blev udskrevet fra hospitalet.

Det fremgår af klagen fra s forældre, at de besluttede at tage ham med hjem uden at have haft en egentlig udskrivningssamtale med en læge.

Patientklagenævnet er af den opfattelse, at den manglende samtale med en læge ved udskrivelsen var årsagen til at og hans forældre ikke blev gjort bekendt med den plan der var lagt for fjernelse af gips på venstre arm og højre knæ 14 dage senere samt en røntgenkontrol af venstre albue.

Patientklagenævnet skal bemærke, at planen for efterforløbet fremgår af journalnotat af 4. juni samt 7. juni 2003, hvorefter skulle have fjernet gips på sin opererede arm og knæ på ortopædkirurgisk ambulatorium, , 14 dage efter operationen.

Ifølge s forældre modtog de ukorrekte oplysninger af en sygeplejerske, da de den 12. juni 2003 rettede telefonisk henvendelse til ortopædkirurgisk afdeling, , med henblik på at få information om den videre behandling af . Det er anført, at sygeplejersken oplyste, at fjernelse af gips og tråde i s arm og knæ skulle foregå hos egen læge.

Ifølge oversygeplejersken og afdelingssygeplejersken på ortopædkirurgisk afdeling, , blev s forældre den 12. juni 2003 ikke informeret af en sygeplejerske om, at gips og tråde i s arm og knæ skulle fjernes hos egen læge.

Der foreligger således modstridende oplysninger om, hvorvidt s forældre den 12. juni 2003 af en sygeplejerske på ortopædkirurgisk afdeling, , blev informeret om at henvende sig hos egen læge med henblik på fjernelse af gips og tråde fra s arm og knæ.

Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at s forældre pr. telefon den 12. juni 2003 af en sygeplejerske på ortopædkirurgisk afdeling, blev informeret om, at skulle have fjernet gips og tråde hos egen læge.

Nævnet finder herefter, at den sygeplejerske på ortopædkirurgisk afdeling, , der havde en telefonsamtale med s forældre den 12. juni 2003 har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med sin behandling.