Klage over manglende konstatering af et brud i halsrygsøjlen

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere den læge, der behandlede <****> den 30. december 2002 på ortopædkirurgisk afdeling samt for lægens journalføring heraf, <****>, jf. lægelovens § 6 og § 13, stk. 2.

Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at identificere den pågældende læge, sendes afgørelsen til afdelingens konstituerede overlæge <****> til orientering.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, de øvrige læger fra ortopædkirurgisk afdeling, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 28. til den 31. december 2002, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge A for hendes behandling af <****> den 30. december 2002 på røntgenafdelingen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 28. december 2002 henvendte sig i skadestuen på efter fald ned ad en trappe, hvor han slog ryggen og venstre tommelfinger. Tommelfingeren var gået af led og blev sat på plads. Ved røntgenundersøgelse af hals- og lænderyg fandtes umiddelbart intet abnormt. blev indlagt på ortopædkirurgisk afdeling på grund af smerter, og ved indlæggelsen blev der beskrevet ømhed af muskulaturen i halsen, ømhed på anden og tredje halshvirvel samt ømhed på lændehvirvlerne.

Røntgenoptagelserne blev af 1. reservelæge A beskrevet som ikke optimale. Ved røntgenkonference mellem ortopædkirurgerne og røntgenlægerne den 30. december 2002 tilrådede 1. reservelægen klinisk vurdering og supplerende undersøgelser.

blev den 31. december 2002 beskrevet som mobiliseret og blev udskrevet med recept på smertestillende medicin samt besked om at henvende sig til egen læge, hvis smerterne ikke fortog sig i løbet af 1-2 uger.

Den 10. januar 2003 blev atter henvist til skadestuen, da en kiropraktor havde påvist forskydning mellem halshvirvler. Man fandt symptomer svarende hertil. blev derefter overflyttet til neurokirurgisk afdeling, , hvor man fandt fremadglidning af 5. og 6. halshvirvel samt brud på facetled i venstre side af samme hvirvler.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At i perioden fra den 28. til den 31. december 2002 på ikke modtog en korrekt behandling, herunder at man ud fra røntgenbillederne ikke konstaterede brud, samt at han blev udskrevet allerede den 31. december 2002.

Det er herved anført, at under indlæggelsen havde mange smerter i nakken, samt at han et par uger senere blev røntgenundersøgt, hvor det blev konstateret, at en halshvirvel var forskubbet og en anden brækket.

Nævnets afgørelse af klagen

Den læge, der behandlede den 30. december 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, , har overtrådt lægelovens § 6 samt lægelovens § 13, stk. 2, ved sin manglende journalføring.

Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at identificere den pågældende læge, sendes afgørelsen til afdelingens konstituerede overlæge til orientering.

De øvrige læger fra ortopædkirurgisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af i perioden den 28. til den 31. december 2002, har ikke overtrådt lægelovens § 6.

1. reservelæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 30. december 2002 på røntgenafdelingen, , jf. lægelovens § 6.

Begrundelse

Det fremgår af skadesjournalen den 28. december 2002, at i beruset tilstand var faldet den foregående aften, og at han havde hukommelsestab vedrørende faldet, samt at han havde tiltagende smerter i ryg og nakke.

Det fremgår videre af journalen af den 28. december 2002, at blev indlagt, og at venstre tommelfinger var gået af led, hvorfor reservelæge B satte den på plads. Videre fremgår det, at reservelæge B undersøgte og blandt andet fandt, at der var diffus ømhed af muskulaturen omkring nakken (paravertebralmuskulaturen), direkte ømhed over 2. og 3. halshvirvel (C2-C3) og ingen følelige konturspring. Ved undersøgelse af det midterste stykke af rygsøjlen (columna thoracalis) fandt reservelæge B ingen ømhed ved berøring, og i det hele taget upåfaldende ved berøring. Ved undersøgelse af lænden (columna lumbalis) fandt læge B udpræget ømhed svarende til alle L5-L4, intet føleligt konturspring og intet synligt mærke efter stød. Endvidere fremgår det, at reservelæge B noterede, at røntgenundersøgelse af ryggen ingen akutte forandringer eller brud viste. Læge B konkluderede, at der var tale om stød af ryggen, og han ordinerede smertestillende behandling med indsprøjtninger med Vilan, tabletter Panodil, samt indsprøjtning med antibiotika i form af Penicillin.

Af røntgensvaret dateret den 28. december 2002 fremgår, at røntgenundersøgelsen af nakken (columna cervicalis) viste sideoptagelse, hvor der kun var medfotograferet halshvirvlerne 1-4 (C1-4), hvor der kunne ses slidgigtsforandringer. Optagelserne var ikke optimale til at bedømme skred eller delvist skred. Røntgenundersøgelserne var rekvireret af læge B og beskrevet af 1. reservelæge A den 30. december 2002.

Ifølge reservelæge Bs udtalelse til sagen, mener han ikke, at en røntgenlæge beskrev billederne den 28. december 2002, men at han selv vurderede billederne i skadestuen. Med den kliniske undersøgelse i mente havde han fokus på de øvre halshvirvler samt nedre lændehvirvler. Idet han ikke har dikteret andet, antager reservelæge B, at han skønnede det tilstrækkeligt, at bagvagten gennemgik patienten på et senere tidspunkt, idet reservelæge B valgte at indlægge s til smertebehandling og mobilisering.

Det fremgår af journalen af den 28. december 2002, at ordinerede medicin mod abstinenser samt tilskud af B-vitamin.

Det fremgår af journalen af den 29. december 2002, at en 1. reservelæge ordinerede B-vitamin samt smertestillende medicin.

Det fremgår af journalen af den 30. december 2002, at overlæge noterede, at fortsat havde mange smerter i ryggen, og at man derfor ville vente med at udskrive ham til den følgende dag. Han måtte mobiliseres efter evne, og såret på venstre tommelfinger blev tilset. Der blev endvidere genanlagt forbinding og ordineret smertestillende medicin.

Ifølge overlæge s udtalelse til sagen, har han på baggrund af den kliniske undersøgelse ved stuegang den 30. december 2002 skønnet, at det var forsvarligt at mobilisere . I journalen står det præciseret, at røntgenundersøgelse af ryggen ikke viser tegn på brud, og disse oplysninger er ifølge udtalelsen de nemmest tilgængelige i stuegangssituationen. Med forbehold mener overlæge at kunne huske at have set røntgenbillederne taget den 28. december 2002, og at han ikke kunne se noget brud på billederne, og at der ved den lejlighed ikke blev præciseret, at billederne ikke var fyldestgørende. Oplysningerne om, at røntgenbillederne var utilstrækkelige har således ikke foreligget eller været hentet frem på stuegangstidspunktet.

Ifølge 1. reservelæge A’s udtalelse til sagen blev røntgenbillederne taget den 28. november 2002 præsenteret og gennemgået på røntgenkonferencen den 30. december 2002 med ortopædkirurgisk afdeling. Der forelå fem optagelse med konventionel teknik, og 1. reservelæge A gjorde opmærksom på og tog forbehold for, at optagelserne var utilstrækkelige idet 5., 6., og 7. halshvirvel ikke var fremstillet. 1. reservelæge A tilrådede klinisk revurdering af og foreslog supplerende røntgenundersøgelse.

Dette fremgår af journalen af den 31. december 2002, at blev tilset af reservelæge C, der fandt, at nu var mobiliseret og klar til udskrivelse. Han fik medgivet recept på smertestillende medicin og måtte opsøge egen læge, hvis rygsmerterne ikke gav sig i løbet af en uge eller to. Der skulle ikke aftales kontrol på sygehuset.

Det er nævnets opfattelse, at oplysningen om, at røntgenbillederne taget den 28. december 2002 ikke var tilstrækkelige, og at der blev tilrådet klinisk revurdering samt nye undersøgelser burde have været journalført, og der burde være foretaget yderligere objektiv undersøgelse. I betragtning af, at der beskrives mange smerter i ryggen, burde der efter nævnets opfattelse være foretaget supplerende CT-scanning af nakken, da man ikke kunne udelukke skeletskade på de konventionelle røntgenbillleder.

Ifølge konstitueret ledende overlæge s udtalelse til sagen, er det ikke muligt at redegøre for, hvilken læge fra ortopædkirurgisk afdeling, der var ansvarlig for røntgenkonferencen den 30. december 2002, idet registreringen er gået tabt på grund af en uhensigtsmæssig procedure.

På baggrund af ovenstående finder nævnet grundlag for at kritisere den læge fra ortopædkirurgisk afdeling, der var ansvarlig for røntgenkonferencen den 30. december 2002, idet oplysningerne fra røntgenkonferencen burde have været journalført, og vedkommende læge burde have foranlediget supplerende undersøgelser.

Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at identificere den pågældende læge, sendes afgørelsen til afdelingens konstituerede ledende overlæge til orientering.

Nævnet finder endvidere, at de øvrige læger fra ortopædkirurgisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, idet de på baggrund af de oplysninger, der forelå i journalen, har foretaget relevante undersøgelser samt oplyst om at kontakte egen læge, såfremt ikke fik bedre.