Klage over utilstrækkelig behandling

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge A for hendes behandling af <****> i perioden fra den 6. april 2000 til den 11. april 2003 i <****> Kommunale Tandpleje, jf. tandlægelovens § 12.

Det skal desuden indskærpes overfor tandlæge A at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge B for hendes behandling af <****> den 2. august 2001 i <****> Kommunale Tandpleje, jf. tandlægelovens § 12.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge C for hendes behandling af <****> den 19. februar 2002 i <****> Kommunale Tandpleje, jf. tandlægelovens § 12.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere tandlæge D for hendes behandling af <****> den 21. juni 2002 i <****> Kommunale Tandpleje, jf. tandlægelovens § 12.

Hændelsesforløb
Den 6. april 2000 var til undersøgelse hos tandlæge A, der anlagde en fyldning på tyggefladen af +6 (store kindtand i venstre side af overkæben).

Den 2. august 2001 var til nødbehandling hos tandlæge B, som fandt, at +6 var øm, når hun bankede på den. Fyldningen blev fjernet, og der blev lagt en midlertidig fyldning.

Den 3. august 2001 ringede s far og oplyste, at hans søn stadig havde ondt i +6 og havde feber, samt at læge havde ordineret penicillin.

Den 28. august 2001 fjernede tandlæge A den midlertidige fyldning i +6.

Den 19. februar 2002 havde en byld i området udfor +5 (anden lille kindtand i venstre side af overkæben) og +6. Tandlæge C skyllede med en desinficerende gel (corsodyl).

Den 21. juni 2002 fandt tandlæge D en udførselsgang fra betændelse i kæben ved s +6 og tog røntgenbillede af +6.

Fra 19. november 2002 anbefaler tandlæge A at der blev foretaget rodbehandling af +6. Dette ønsker s far ikke.

fik den 18. december 2003 rodbehandlet +6 af en privat praktiserende tandlæge.

Klagen
Der er klaget over følgende:

• Den behandling <**** har modtaget vedrørende sin 6-årstand i venstre side af overmunden.

Det er herved anført, at han har måttet udstå smerter, feber, betændelse, bedøvelse, tandkødsoperationer og adskillige penicillinkure, og at han derefter i privat regi har fået en rodbehandling, som har helbredt tanden. Det er videre anført, at allerede i august 2001 burde have fået en rodbehandling.

Nævnets afgørelse af klagen
Tandlæge A har overtrådt tandlægelovens § 12 ved sin behandling af i perioden fra den 6. april 2000 til den 11. april 2003. Det skal desuden indskærpes tandlæge A at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Tandlæge B har overtrådt tandlægelovens § 12 ved sin behandling af den 2. august 2001.

Tandlæge C har overtrådt tandlægelovens § 12 ved sin behandling af den 19. februar 2002.

Tandlæge D har ikke overtrådt tandlægelovens § 12 ved sin behandling af den 21. juni 2002.

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 6. april 2000, at fik anlagt en fyldning i +6 (første store kindtand i venstre side af overkæben) af tandlæge A. Tanden blev fyldt med et modificeret plastmateriale (dyract). Fyldningen blev lagt med anvendelse af lokalbedøvelse.

Det fremgår videre af journalen den 2. august 2001, at mødte på klinikken, da han havde smerter, der havde varet i 3 dage. Tandlæge B fandt, at +6 var tydelig øm for tryk (perkussionsøm). Hun fjernede fyldningen, og anlagde en midlertidig fyldning (IRM-cement) samt bidhævning, for at aflaste tyggetrykket på +6. Der blev taget et bitewing-røntgenbillede af +6.

Nævnet kan oplyse, at bitewing røntgenbilleder viser tandens krone, men ikke tandens rødder.

Nævnet kan oplyse, at når en tand med et dybere cariesangreb bliver behandlet med en fyldning, kan det under udrensning (excavering) af tanden ske, at der er en lille åbning ind til tandens nerve. Hvis den er meget lille kan en sådan overses. Sker dette, vil der i løbet af nogen tid ske det, at tandens nerve dør, hvorefter der opstår betændelse på tandens rod eller rødder. 3-4 uger senere vil man se dette på et røntgenbillede af tandens rod/rødder, som en opklaring, (en sort skygge i relation til tanden rod/rødder). Denne opklaring vil blive større og større, hvis tanden ikke bliver rodbehandlet. Manglende fjernelse af caries (renexcavering) eller reaktion på en tandfarvet fyldning, kan ligeledes føre til rodbetændelse.

Nævnet kan videre oplyse, at symptomerne på en rodbetændelse kan være én eller flere, herunder smerter, trykømhed (perkussionsømhed), løsning af tanden, hævelse i tandkød ud for tanden eventuelt i større dele af ansigtet, en fistel (tynd åben kanal ind til betændelsen på roden fra mundhulen) og feber. Disse symptomer kan også være forårsaget af infektion i tandkød og tandens ophængningsapparat (parodontiet). Den endelige diagnose kan stilles på baggrund af røntgenundersøgelse af tandens rødder samt eventuelt en test (vitalitetstest) af, om tandens nerve er levende eller død (vital eller avital). Hvis det er en parodontal infektion, vil tanden være vital. Ved rodbetændelse vil tandens nerve være avital.

Nævnet kan endvidere oplyse, at en vitalitetstest kan blive foretaget på to måder, dels en elektrometrisk, hvorved der sendes en svag strøm gennem tanden, tanden er vital, hvis patienten reagerer på testen og avital, hvis der ingen reaktion er, og dels en boreprøve i tanden uden lokalbedøvelse.Gør det ondt, når der bores, er tanden vital ellers avital. Problemet er, at tandlægen kan blive snydt, idet en bange patient ofte reagerer positivt på en elektrometrisk vitalitetstest, selvom tanden er avital. Derfor bør man ved sådanne test sikre sig således, at man også laver testen med slukket apparat. Boreprøven kan være positiv, hvis tanden er trykøm, selvom tanden er avital. Derudover gælder det samme med bange patienter ved boreprøven, som ved vitalitetsprøven. Hvis en tand har en fyldning, og specielt når patienten er et barn, bør det, man først tænker på ved smerter og trykømhed, være en rodbetændelse, idet voldsomme parodontale infektioner sjældent ses hos børn.

Ifølge optegnelser i journalen var +6 vital.

Det er nævnets vurdering, at tandlæge B den 2. august 2001 burde have taget et røntgenbillede af rødderne på +6.

Nævnet finder herefter, at tandlæge B handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 2. august 2001.

Ifølge journalen den 3. august 2001 ringede s far, da hans søn havde feber og smerter, og det blev oplyst, at egen læge havde ordineret penicillin. Ifølge den privat praktiserende tandlæges journal fremgår det, at det var hende, der havde ordineret penicillin.

Det fremgår af den privat praktiserende tandlæges røntgenbillede optaget den 3. august 2001, at der var rodbetændelse, og at +6 var avital. Den privat praktiserende tandlæge ordinerede penicillin og meddelte patienten ( og evt. tilstedeværende forældre) at yderligere behandling skal ske i børnetandplejen.

Ifølge journalen den 19. februar 2002 fandt tandlæge C, at sandsynligvis havde en byld fra tandens støttevæv ved +5 og +6, hun skyllede med Corsodyl gel.

Det er nævnets vurdering, at tandlæge C burde have iværksat en røntgenundersøgelse af +5 og +6, da der var en bylddannelse.

Nævnet finder herefter, at tandlæge C har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 19. februar 2002.

Ifølge journalen i perioden frem til den 21. juni 2002 blev der konstateret infektion i området ved +6, men der blev stadig ikke taget røntgenbilleder af s +6. Dette sker først 21. juni 2002, hvor tandlæge D fandt en fistel og fandt en opklaring på røntgenbilledet af +6. Ifølge journalen fandt hun, at det var usikkert, hvor betændelsen stammede fra.

Nævnet finder herefter, at tandlæge D ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 21. juni 2002.

Det er nævnets vurdering, at røntgenbilledet fra den 21. juni 2002 viste en tydelig opklaring på den forreste rod mod kindsiden (mesiale rod) af +6.

Det er nævnets vurdering, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at tandlæge A ikke iværksatte en røntgenundersøgelse af +6 ved de følgende undersøgelser, hvor havde smerter, og der var konstateret en fistel.

Ifølge journalen den 24. juni 2002 ville A afvente evt. opklapning eller rodbehandling. Derefter skete ingen egentlig behandling, men det blev overvejet, om der skulle foretages en boreprøve.

Den 15. august 2002 lavede tandlæge A en opklapning (tandkød skubbes til side for at se knoglen). havde derefter stadig smerter af og til og var hævet eller havde en fistel.

Den 12. november 2002 beder tandlæge A familien få taget et oversigtsbillede (OP) på tandreguleringsklinikken.
Ifølge journalen den 19. november 2002 fandt tandlæge A, at der var opklaring på +6’s mesiale rod, efter at have vurderet oversigtsbilledet.

Det er nævnets vurdering, at tandlæge A burde have iværksat relevant behandling, da det flere gange var konstateret, at der var opklaring på +6’s mesiale rod.

Det fremgår af journalen, at to gange i perioden 21. juni til 28. oktober var til undersøgelse, hvor det blev konstateret, at der var en fistel ud for +6, og at tandlæge A ikke iværksatte behandling heraf.

Det fremgår af journalen fra den privat praktiserende tandlæge, at den 25. september 2003 fik påbegyndt en rodbehandling af +6, som blev konstateret at være avital. Rodbehandlingen blev afsluttet i december 2003, hvorefter fistel og smerter var væk.

Det er nævnets vurdering, at tandlæge A i perioden fra den 2. august 2001 til september 2003 undlod at foretage behandling af s +6, hvor den korrekte behandling blev foretaget hos privat tandlæge.

Nævnet finder herefter, at tandlæge A har handlet væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 6. april 2000 til den 11. april 2003.

Det skal desuden indskærpes tandlæge A at udvise større omhu i sit fremtidige virke.