Klage over manglende information om parodontitis

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge for hans undersøgelse og behandling af i perioden fra den 31. juli 1992 til den 13. december 2000 i hans klinik, jf. tandlægelovens § 12.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge for hans journalføring af behandlingen af i perioden fra den 31. juli 1992 til den 13. december 2000 i hans klinik, jf. tandlægelovens § 15, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 404 af 25. juli 1977.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge for hans information af i perioden fra den 31. juli 1992 til den 13. december 2000 i hans klinik, jf. tandlægelovens § 12, jf. lov om patienters retsstilling § 7.

Sagsnummer:

0548908

Offentliggørelsesdato:

1. november 2005

Juridisk tema:

Information og samtykke

Faggruppe:

Tandlæger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge <****> for hans undersøgelse og behandling af <****> i perioden fra den 31. juli 1992 til den 13. december 2000 i hans klinik, jf. tandlægelovens § 12.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge <****> for hans journalføring af behandlingen af <****> i perioden fra den 31. juli 1992 til den 13. december 2000 i hans klinik, jf. tandlægelovens § 15, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 404 af 25. juli 1977.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge <****> for hans information af <****> i perioden fra den 31. juli 1992 til den 13. december 2000 i hans klinik, jf. tandlægelovens § 12, jf. lov om patienters retsstilling § 7.

Hændelsesforløb
havde gået til undersøgelser og behandling hos tandlæge i perioden fra den 31. juli 1992 til den 13. december 2000. Der blev foretaget undersøgelser og tandrensninger regelmæssigt hvert år, og der blev lavet enkelte almindelige plastiske fyldninger.

I august 1993 blev der udført almindelig parodontalbehandling, hvilket gentog sig i 1995, 1999 (2 gange) og i 2000 (2 gange). I 1995 noteredes det i journalen, at der skulle observeres for parodontitis, men der ses ikke yderligere undersøgelse herfor (f. eks. røntgenbilleder, måling af tandkødslommer). Der blev i 1995 instrueret i mundhygiejne (interdentalbørster), hvilket gentog sig i 1996.

I 1999 konstateredes stor byld (absces) ved +6 (første store kindtand i venstre side af overkæben), der også konstateredes løs. Dette førte ikke til videregående undersøgelser.

Der er ikke på noget tidspunkt taget røntgenbilleder.

Da den 11. september 2001 blev undersøgt hos anden tandlæge, dvs. 9 måneder efter sidste undersøgelse og almindelig parodontalbehandling hos tandlæge , konstaterede denne tandlæge fremskreden parodontitis i hele tandsættet. Han fandt tillige store mængder tandsten under tandkødsranden. Dette fremgår af journal og pochediagram, men røntgenbillederne er bortkommet i forbindelse med sagsbehandlingen i Tandlægenævnet for s Kommune. Det fremgår desuden af en beskrivelse af røntgenbilleder i besigtigelsesrapporten fra Tandlægenævnet for s Kommune, at der er totalt svind af knoglefæste (totalparodontitis) på 2 tænder og tab af knoglefæste på mere end 50 % på mange andre tænder.

Indberetning
Sundhedsstyrelsen har ved brev af 10. februar 2004 indberettet tandlæge s undersøgelse og behandling af samt hans information og journalføring til Patientklagenævnet.

Nævnets afgørelse af indberetningen
Tandlæge har overtrådt lov om tandlæger § 12 ved sin undersøgelse behandling af i perioden fra den 31. juli 1992 til den 13. december 2000.

Tandlæge har overtrådt lov om tandlæger § 15 og ældre lov ved sin journalføring af behandlingen af i perioden fra den 31. juli 1992 til den 13. december 2000, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 404 af 25. juli 1977.

Tandlæge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 7 jf. lov om tandlæger § 12 ved sin information af i perioden fra den 31. juli 1992 til den 13. december 2000.

Begrundelse
Da blev undersøgt hos en anden tandlæge i september 2001, 9 måneder efter sidste undersøgelse hos tandlæge , konstateredes fremskreden parodontitis i hele tandsættet. Det samme skete ved besigtigelsen den 29. oktober 2002. Der blev desuden fundet meget tandsten under tandkødsranden.

Det er nævnets vurdering, at tandlæge har været klar over, at led af en fremadskridende parodontitis, idet det fremgår af journalen, at han har udført en række behandlinger for parodontitis.

Det er nævnets vurdering, at der ikke er foretaget tilstrækkelige udredninger af sygdommen og dens udvikling i form af røntgenundersøgelser og pochediagrammer, hvorved det har været illusorisk at følge og eventuelt forsøge at standse sygdomsudviklingen.

Det er ikke noteret i journalen, at tandlæge har vurderet effekten af sine behandlinger.

Det er nævnets vurdering, at s sygdom ukontrolleret har kunnet udvikle sig. Det er desuden nævnets vurdering, at de tandrensninger, som tandlæge har udført, ikke har været tilstrækkeligt omhyggelige, idet der hos den nye tandlæge blev funder meget tandsten under tandkødsranden.

Nævnet kan oplyse, at formålet med at gå til regelmæssig undersøgelse og kontrol hos en tandlæge er både at forebygge og behandle tandsygdomme så tidligt som muligt. Tandlægens patienter kan med rette forvente, at tandlægen undersøger omhyggeligt og informerer om de fund, der bliver gjort, og at mulige behandlinger bliver foreslået.

Det fremgår af journalen, at tandlæge har instrueret i mundhygiejne (i 1995 og 1996).

Det er nævnets vurdering, at s tandsæt gennem hele den periode, hvor hun har gået til undersøgelse og behandling hos tandlæge , har været præget af stor sygdomsaktivitet. Dette forhold burde have fået tandlæge til at gøre en ihærdig indsats for forebyggelse, ligesom han burde have lagt en overordnet behandlingsplan for at give både sig selv og en klar forståelse af situationens alvor.

Nævnet kan oplyse, at såvel caries som parodontitis i vidt omfang kan forebygges på den normale voksne, habile og ellers raske og interesserede patient. Hertil behøves forebyggende tiltag og korrekt sygdomsbehandling og især et godt samarbejde med patienten om den nødvendige daglige tandpleje.

Patientklagenævnet finder, at tandlæge s undersøgelse og behandling af ikke har været tilstrækkelig, og en overordnet behandlingsplan er ikke lagt, hvorfor tandlæge ikke har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

For så vidt angår informationen kan nævnet oplyse, at i henhold til lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters retsstilling, kapitel 2, om selvbestemmelse og informeret samtykke, har patienten "ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne", jf. § 7. Tilsvarende bestemmelser fandtes i Sundhedsstyrelsens cirkulære af 22. september 1992 og af 17. maj 1991 om information og samtykke mv. "Lægers pligt og patienters ret" (Til landets læger, tandlæger m.fl.).

Ifølge tandlæge s udtalelse til sagen er det helt uforståeligt for ham, at ikke skulle have fået noget at vide om sin parodontitis førend ved sit sidste besøg i december 2000.

I tandlæge s journal er der ingen notater om information om parodontitis hos .

På denne baggrund er det nævnets vurdering, at informationen har været utilstrækkelig.

Nævnet kan oplyse, at i henhold til Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse af 25. juli 1977 om tandlægers pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring) skal journalen bl.a. indeholde oplysninger om generelle sygdomme og medicinforbrug, der kan have betydning for tandbehandlingen (generel anamnese) og diagnoser i fornødent omfang (f. eks. diagnoser og udredning for parodontitis), samt angivelse af ansvarlige tandlæge.

Nævnet finder, at tandlæge s journal på disse områder er mangelfuld, samt at journalen i øvrigt var meget kortfattet.

Tandlæge har i sin udtalelse anført, at han "på vennebasis" har journalført parodontalbehandlinger som almindelige tandrensninger (der er dog i journalen nogle steder indføjet "Alm. PA" efter den journalførte tandrensning), ligesom journalen på samme grundlag er holdt meget kort.

Nævnet kan oplyse, at formålet med, at tandlæger fører journal over deres patienter, er at sikre, at der over et eventuelt langt tidsrum er sammenhæng mellem diagnoser, behandlinger og kontrol, således at patienten sikres den bedst mulige behandling. Journalen er desuden et vigtigt informationsgrundlag for patienten og et nødvendigt kommunikationsmiddel i de situationer, hvor andre behandlere involveres, eller hvor patienten skifter tandlæge. Yderligere kan journalen have betydning i forbindelse med identifikation, tilsyn og kontrol, og den er dokumentation for såvel tandlæge som patient i tilfælde af, at der rejses en klagesag.

Nævnet finder, at tandlæge s journal ikke tilgodeser disse krav.

Sammenfattende finder nævnet således anledning til kritik af tandlæge s undersøgelse, behandling, information og journalføring.