Afvisning af anmodning om genoptagelse på baggrund af udtalelse fra Retslægerådet af den 1. oktober 2003 af tidligere sag, afgjort i 1998, hvor der ikke var fundet grundlag for kritik af den indklagede sundhedsperson.

Patientklagenævnet kan ikke imødekomme <****>s anmodning på vegne af <****> om genoptagelse af sagen, hvor nævnet traf afgørelse den 6. februar 1998.

Nævnets afgørelse af den 6. februar 1998

Patientklagenævnet fandt ved sin afgørelse af 6. februar 1998, at der ikke var grundlag for kritik af s behandling af i perioden fra den 22. april til den 14. maj 1997. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om havde foretaget podning den 7. maj 1997 og indrettet den medicinske behandling herefter.

Anmodningen om genoptagelse

Ved brev af 19. maj 2004 har advokat anmodet nævnet om at genoptage sagen, idet han har vedlagt Retslægerådets besvarelse af 1. oktober 2003 af en række spørgsmål til brug for en erstatningssag ved retten i . Advokat henviser i den forbindelse til spørgsmål 4, som lyder:

”Burde læge have foretaget podning den 7. maj 1997?”

Retslægerådet besvarede spørgsmålet bekræftende.

Advokat har anført, at svaret må forstås således, at speciallæge rent faktisk overtrådte lægeloven ved sin behandling af . Advokat har til støtte for sin påstand ved brev af 29. juli 2004 anført, at speciallæge har anerkendt sit erstatningsansvar overfor , og at den civile retssag er forligt ved, at har fået erstatning for varige men samt svie og smerte.

Begrundelse for afvisning af genoptagelse

Om der er grundlag for at genoptage en sag afhænger af, om der i forhold til den oprindelige behandling af sagen er kommet væsentlige nye oplysninger, som må antages at kunne medføre en ændret bedømmelse af sagen. Det skal forstås således, at der skal være tale om nye oplysninger, som ikke allerede forelå i udtalelser, journalnotater eller andre af sagens akter, da nævnet traf afgørelse i sagen. Disse nye oplysninger skal tillige være så væsentlige, at de måske kan føre til et andet resultat.

Patientklagenævnet finder, at der i forbindelse med en afgørelse af, hvorvidt en sag kan genoptages til fornyet realitetsbehandling i nævnet, må tages hensyn til det påklagede forholds alder såvel som den tid, der er forløbet mellem den oprindelige afgørelse og modtagelsen af en anmodning om genoptagelse.

Det skal i den forbindelse oplyses, at Patientklagenævnet er et disciplinært organ, der i henhold til § 14 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse har mulighed for at fremsætte kritik overfor den indklagede sundhedsperson. Det er nævnets opfattelse, at en sundhedsperson, når nævnet har undladt at fremsætte kritik overfor denne, i høj grad bør kunne indstille sig på nævnets afgørelse.

Det er på denne baggrund nævnets opfattelse i relation til afgørelser truffet af Patientklagenævnet, hvorved der ikke er fundet grundlag for kritik, at muligheden for genoptagelse som udgangspunkt aftager i takt med hvor lang tid, der er forløbet imellem den oprindelige afgørelse og modtagelse af anmodning om genoptagelse, ligesom det påklagede forholds alder bør tages i betragtning.

Det påklagede forhold fandt sted i perioden fra den 22. april til den 14. maj 1997, hvilket er mere end 7 år, før nævnet modtog s anmodning om genoptagelse. Patientklagenævnet traf afgørelse den 6. februar 1998, hvilket er mere end 6 år, før genoptagelsesanmodningen blev indgivet.

Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at § 22, stk. 1, i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse blev ændret ved lov nr. 428 af 10. juni 2003, således at der indførtes en 5-årig frist for indgivelse af en klage til Patientklagenævnet. Denne absolutte forældelsesfrist fik virkning fra den 1. november 2003. Reglen har den virkning, at nævnet ikke kan behandle klager indgivet efter den 1. november 2003, hvis klagen er indgivet mere end 5 år efter det forhold, der klages over. Der er ingen mulighed for at se bort fra forældelsesfristen.

Om end reglen i § 22, stk. 1, ikke finder anvendelse på en anmodning om genoptagelse, er det dog på baggrund af lovændringen nævnets opfattelse, at nævnet ved stillingtagen til, om en sag skal genoptages, kan stille særlige krav til eventuelle nye oplysningers væsentlighed, hvis anmodningen om genoptagelse er indgivet mange år efter, at det påklagede forhold har fundet sted.

Nævnet har lagt vægt på, at Patientklagenævnet ved sin afgørelse af 6. februar 1998 tog specifikt stilling til, hvorvidt manglende podning af operationssårene den 7. maj 1997 kunne anses som en overtrædelse af lægelovens § 6, hvilket nævnet fandt, ikke var tilfældet. Nævnet fandt imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, om havde podet og indrettet den medicinske behandling herefter.

Patientklagenævnet har således taget stilling til det spørgsmål, som Retslægerådet har besvaret under spørgsmål 4.

På denne baggrund samt under henvisning til det påklagede forholds alder, tidspunktet for nævnets oprindelige afgørelse samt det forhold, at Patientklagenævnet er et disciplinært organ, der kan fremsætte kritik af sundhedspersoner, finder nævnet ikke grundlag for at genoptage den sag, hvor nævnet traf afgørelse den 6. februar 1998.

Det forhold, at erstatningssagen senere er forligt med det resultat, at der er udbetalt erstatning til , kan ikke ændre herved, idet anerkendelse af et erstatningskrav efter nævnets opfattelse ikke nødvendigvis er udtryk for, at lægelovens § 6 er overtrådt.