Klage over, at blindtarmen ikke blev fjernet

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere 1. reservelæge for hans behandling af den 17. marts 2004 på kirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0549210

Offentliggørelsesdato:

20. april 2005

Speciale:

Mavetarmsygdomme, kirurgiske (kirurgisk gastroenterologi)

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere 1. reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 17. marts 2004 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

I løbet af efteråret 2003 blev på grund af smerter i maven flere gange undersøgt på kirurgisk afdeling på .

Den 16. marts 2004 henvendte sig i ambulatoriet på kirurgisk afdeling, , på grund af kvalme, opkastning, feber og smerter i maven. Da man ikke kunne udelukke, at der var tale om blindtarmsbetændelse, blev indlagt på afdelingen.

Den 17. marts 2004 havde en temperatur på 38,0, og da han ved undersøgelse fortsat havde symptomer på blindtarmsbetændelse, blev han opereret samme dag med henblik på fjernelse af blindtarmen.

Operationen blev foretaget af 1. reservelæge . Han startede med en kikkertoperation, der dog måtte opgives, idet sammenvoksninger (adhærencer) mellem tarmene medførte, at blindtarmen og dennes vedhæng ikke kunne ses, hvorpå han i stedet foretog en åben operation.

Ved operationen fandtes hele tyndtarmen betændelsesagtig (inflammeret) og højrød, og i de sidste 50 cm af tyndtarmen (ilium) var væggen svært fortykket og stivvægget med belægninger (fibrin). 1. reservelæge konfererede fundene med 2 overlæger, og på baggrund heraf blev det besluttet kun at fjerne blindtarmsvedhænget.

Den 22. marts 2004 kom svaret fra den mikroskopiske undersøgelse vedrørende, det under operationen fjernede væv. Svaret viste, at der ikke var tale om et blindtarmsvedhæng (appendix), men en anden struktur fra tyktarmen.

Den 11. maj 2004 viste en kikkertundersøgelse af s tyktarm et blindtarmsvedhæng (appendix).


Klagen

Der er klaget over følgende:

• At en operation til fjernelse af blindtarmen ikke blev udført korrekt, idet blindtarmen ikke blev fjernet.

har herved anført, at han efter operationen fik at vide, at blindtarmen blev fjernet, men ved patologisk undersøgelse af det udtagne væv blev det konstateret, at der ikke var tale om blindtarmsvæv. har videre anført, at en efterfølgende koloskopi bekræftede, at han stadig havde sin blindtarm.

Nævnets afgørelse af klagen

1. reservelæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 17. marts 2004 på kirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Af journalen den 16. marts 2004 fremgår, at henvendte sig på afdelingen på grund af et tilfælde med kvalme, opkast og smerter i højre side af maven samt feber. Af journalnotatet i forbindelse med undersøgelsen fremgår, at ved undersøgelsen var distinkt øm og slipøm i nederste højre del af maven, og at man ikke kunne udelukke, at han havde blindtarmsbetændelse, hvorfor han blev indlagt med henblik på observation herfor.

Det fremgår af journalen den 17. marts 2004, at den følgende dag havde uændrede smerter, og at han stadig var øm, og at man vurderede, at sandsynligvis havde blindtarmsbetændelse, hvorfor man besluttede at foretage en kikkertrørsundersøgelse af bughulen med henblik på at vurdere, hvorvidt der forelå en akut blindtarmsbetændelse, hvilket blev informeret om, og samtykkede i.

Af operationsbeskrivelsen fremgår, at 1. reservelæge indledte med en kikkertoperation (laporaskopi), der dog måtte opgives, idet sammenvoksninger (adhærencer) mellem tarmene medførte, at tyktarmen (coecum) og blindtarmen (appendix) ikke kunne ses. Operationen blev herefter udført som en åben operation. Videre fremgår det af journalen, at 1. reservelæge fandt, at hele tyndtarmen var betændelsesagtig (inflammeret) og højrød, og at væggen i de sidste 50 cm af tyndtarmen (ileum) var svært fortykket og stivvægget med belægninger (fibrin). Han fandt videre, at der ikke var forsnævringer (stenoser), gennembrydninger (perforationer) eller pus, men at tyktarmen (colon sigmoideum) og endetarmen føltes fortykkede og inflammerede, og at blindtarmen (appendix) var normal.

Ifølge journalen konfererede 1. reservelæge under operationen telefonisk fundene med 2 overlæger, hvorpå det blev besluttet, at blindtarmsvedhænget skulle fjernes under operationen, hvilket 1. reservelæge ifølge operationsbeskrivelsen herefter gjorde.

Det fremgår af journalen den 18. marts 2004, at blev informeret om operationsfundene, herunder at der var betændelsesforandringer på tyndtarmen og på flere partier på tyktarmen, men at man ikke kunne angive, hvorvidt der var tale om kronisk tarmbetændelse eller om der var en infektiøs årsag til fundene.

Ifølge s klage blev han ved en lægesamtale efter operationen informeret om, at hans blindtarm var fjernet.

Af svaret den 22. marts 2004 på den mikroskopisk undersøgelse af det under operationen fjernede væv fremgår, at det fjernede væv lignede fedtvæv, og at der intet var i de udtagne prøver, der lignede blindtarmstrukturer.

Af journalen den 4. maj 2004 fremgår, at blev orienteret om, at man ved vævsundersøgelsen udtaget i forbindelse med blindtarmsoperationen ikke havde kunnet identificere blindtarmen. blev derfor tilbudt at få en undersøgelse med henblik på at få vurderet, hvorvidt han stadig var i besiddelse af sin blindtarm, hvilket han accepterede.

Det fremgår af journalen den 18. maj 2004, at man ved undersøgelsen af lokaliserede hans blindtarm.

I 1. reservelæge s operationsbeskrivelse er beskrevet, at blindtarmen blev fjernet Den efterfølgende vævsundersøgelse af den formodede fjernede blindtarm viste dog, at det var vedhængende fedtvæv fra s tyktarm, der var fjernet og ikke blindtarmen.

Patientklagenævnet kan oplyse, at der findes tre karakteristika for blindtarmen, og at udgangspunktet er fra den første del af tyktarmen (coecum). Blindtarmens indmunding i coecum er, hvor de tre længdeforløbende bindevævsbånd forløber, svarende til hvor tyktarmen begynder. Blindtarmen er endvidere karakteriseret ved at have et krøs, hvori blodkarrene til blindtarmen forløber. Endelig vil opklipning af blindtarmen normalt frembyde et lumen.

Efter Patientklagenævnets opfattelse fjernede 1. reservelæge et såkaldt appendicis epiploica (fedtfyldte bughindeduplikaturer på tyktarmen – strukturer, som er ganske almindelige strukturer, som ikke har noget krøs og ikke har noget lumen).

Patientklagenævnet finder på denne baggrund, at 1. reservelæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet det var aftalt, at han som operatør skulle fjerne s blindtarm ved operationen den 17. marts 2004 på kirurgisk afdeling, .