Klage over manglende diagnostik i forbindelse med smerter i testikel (torsion)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere lægerne på urologisk afdeling, <****> for deres behandling af <****> den 26. april 2004, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 26. april 2004 henvendte sig på skadestuen, , på grund af ømhed i venstre sten (testikel). Han blev undersøgt af reservelæge A fra urologisk afdeling, der fandt, at det var bitestikelbetændelse og ordinerede et antibiotikum (Selexid) samt nettrusser. Reservelægen konfererede sin beslutning med mellemvagten på urologisk afdeling kursusreservelæge B.

Den 28. april 2004 blev indlagt på urologisk afdeling, da han fortsat havde smerter i venstre testikel. En ultralydsundersøgelse viste, at der ikke var blodtilførsel til venstre testikel.

blev herefter opereret i fuld bedøvelse. Ved operationen var venstre testikel drejet (torkveret) 360o. Testiklen blev fjernet.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At lægen ikke vurderede s tilstand korrekt.

har herved anført, at han fik diagnosticeret bitestikelbetændelse, hvorefter det viste sig, at han havde en testikeltorsion, hvilket blev påvist ved ultralydsundersøgelse.

Nævnets afgørelse af klagen

Reservelæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 26. april 2004. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om reservelæge A havde beskrevet sygehistorien og de kliniske fund ved undersøgelsen mere udførligt.

Kursusreservelæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 26. april 2004. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om kursusreservelæge B var mødt op i skadestuen, og personligt havde undersøgt .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 26. april 2004, at henvendte sig, da han havde ømhed svarende til venstre testikel. Ved undersøgelse var venstre testiklen uøm, mens bitestiklen var hævet og øm ved palpation, og der var let ømme lymfeknuder i venstre lyske.

Det fremgår ikke af journalen, om smerterne var pludseligt opståede, hvor intense smerterne var, om der var ledsagende almensymptomer, om havde feber, om der ved undersøgelse af urinen eventuelt var tegn til betændelse, og om, hvorledes den syge venstre testikel var lejret i stående stilling.

Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om reservelæge A havde beskrevet sygehistorien og de kliniske fund ved undersøgelsen mere udførligt.

Ifølge journalen kontaktede reservelæge A efterfølgende mellemvagten kursusreservelæge B og konfererede med denne, om der var indikation for en ultralydsskanning, hvilket kursusreservelægen ikke fandt, at der var.

Nævnet kan oplyse, at en Farve-Doppler ultralydsskanning er en særdeles operatørafhængig undersøgelse, og at den normalt ikke bliver anvendt til at udelukke en testikeldrejning (torsion).

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at der ved undersøgelsen den 26. april 2004 ikke blev foretaget en ultralydsskanning.

Nævnet finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, om kursusreservelæge B, som den mere erfarne læge, var mødt op i skadestuen og personligt havde undersøgt .

Nævnet kan oplyse, at en drejning af testiklen med afklemning af blodforsyningen (testistorsion) har en helt karakteristisk aldersfordeling, og at testistorsion efter 30-års alderen må betragtes som ekstrem sjælden. Kendskabet til denne karakteristiske aldersfordeling er vigtig og må altid tages i betragtning i differentialdiagnostiske overvejelser ved vurdering af patienter med akutte smerter i pungen (skrotum). Ydermere er den vigtigste differentialdiagnose (alternativ sygdomsart) netop betændelse i bitestiklen (epididymitis acuta), som netop har aldersmaksimum omkring 40 til 50 år. Begyndelsessymptomerne ved betændelse i bitestiklen er desuden af og til identiske med symptomerne ved en testistorsion. Karakteristisk for betændelsen i bitestiklen i tidlig fase er netop distinkt ømhed på selve bitestiklen, mens selve testiklen kun er lidt øm eller uøm.

Det er nævnets opfattelse, at både reservelæge A og kursusreservelæge B vurderede, at netop havde symptomer svarende til betændelse i bitestiklen, hvilket alderen taget i betragtning også måtte være den mest sandsynlige diagnose.

Nævnet kan herved oplyse, at man når frem til en diagnose ved at sammenholde symptomer, kliniske fund og eventuelle parakliniske undersøgelser, men at forskellige sygdomme (her testikeltorsion og betændelse i bitestiklen) af og til kan ligne hinanden så meget, at den/de læger, der er involverede, sluttelig ender med at stille den forkerte diagnose.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale, at de læger, der var involveret i behandlingen af , har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard.