Klage over fratagelse af medicin

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere fængselslæge for hans behandling af i perioden fra den 17. januar til den 6. maj 2003 i og i perioden fra den 28. april til den 4. maj 2004 i , jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0549429

Offentliggørelsesdato:

20. august 2005

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere fængselslæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 17. januar til den 6. maj 2003 i <****> og i perioden fra den 28. april til den 4. maj 2004 i <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

fik i perioden fra den 17. januar til den 6. maj 2003, hvor han var indsat i , indstillet og reduceret en væsentlig del af den medicin, han tidligere havde indtaget.

Ved konsultation den 17. januar 2003 fandt fængselslæge ikke grundlag for at genoptage behandling med Subutex.

Behandlingen med Revotril blev ved konsultation den 4. februar 2003 reduceret.

Ved konsultation hos læge den 4. og den 11. marts 2003 gav udtryk for ønske om behandling med flere forskellige slags medicin i store doser, herunder Truxal, Buronil, Nozinan, Remeron, Alopam, Rivotril, Subutex samt sovemedicin. Læge fandt ikke indikation for at ordinere den ønskede medicin i de ønskede doser.

Ved konsultation den 24. marts 2003 indstillede læge behandlingen med Nozinan og Revotril og ved konsultation den 29. april 2003 blev behandlingen med Truxal reduceret.

I løbet af perioden fra den 28. april til den 4. maj 2004, hvor var indsat i , omlagde læge den medicinske behandling, idet han ordinerede behandling alene med Subutex og Remeron.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke har modtaget en korrekt behandling, idet han er blevet frataget medicin, som er nødvendig for ham, for ikke at blive deprimeret og psykotisk. Han er endvidere blevet frataget sin mavemedicin (Pantoloc).

Det er herved anført, at behandlingen med Truxal, Buramil, Remeron og Subutex er blevet fastsat af , , og at der ikke skal laves om på denne behandling.

Det er endvidere anført, at der er tale om medicin, som har fået i over 20 år, og som han har stærkt brug for.

Nævnets afgørelse af klagen

Læge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 17. januar til den 6. maj 2003 i og i perioden fra den 28. april til den 4. maj 2004 i .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 17. januar 2003, at konsulterede læge , og at det blev vurderet, at led af et blandingsmisbrug. Det fremgår endvidere, at ikke havde modtaget Subutex i en uge, og at lægen vurderede, at der ikke var indikation for at genoptage behandlingen. Endelig fremgår det af journalen, at fortsat skulle behandles med Nizax (150 mg x 2), Rivotril (2 mg x 3) og Truxal (100 mg x 4).

Det er Patientklagenævnets opfattelse, at ikke havde udviklet abstinenser ved ophør af brugen af Subutex, og at han derfor ikke havde udviklet opioidafhængighed.

Nævnet finder således, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at læge indstillede behandlingen med denne medicin.

Ifølge journalen den 4. februar 2003 reducerede læge s behandling med Rivotril med 0,5 mg pr. uge.

Det fremgår af journalen den 14. februar 2003, at ved konsultation hos læge fremsatte ønske om fortsat at blive behandlet med beroligende medicin. fik ordineret Nozinan (50 mg x 4).

Det fremgår af journalen den 18. februar 2003, at læge ved fornyet konsultation vurderede, at ikke led af nogen sygdom, der kunne indicere daglig lægekontakt med efterfølgende medicinering.

Det fremgår af journalen den 25. og den 26. februar 2003, at ved konsultation hos læge fremsatte ønske om medicinskift. Lægen vurderede, at der ikke var begrundelse for at udskifte Nozinan med Buronil.

Nævnet kan oplyse, at Buronil og Nozinan er beslægtede lægemidler, og at det ene ikke kan fremhæves frem for det andet.

Det fremgår af journalen den 4. marts 2003, at havde ønske om en behandling med Buronil, Truxal, Melleril, Bronan, Subutex, sovemedicin og Rivotril. Det fremgår endvidere af journalen, at læge ikke var enig i denne behandling og forsøgte at forklare , at en sådan kombination af medicin ikke var forsvarlig.

Det fremgår af journalen den 11. marts 2003, at efter anmodning af læge havde skrevet en liste over den medicin, som han fandt nødvendig for sin behandling. Listen indeholdt 9 forskellige slags medicin, herunder Truxal, Alopam og Rivotril. Det fremgår endvidere af journalen, at ønskede medicinen i absolut maksimale doser. Det fremgår endelig af journalen, at læge fastholdt den etablerede nedtrapning.

Nævnet kan oplyse, at Alopam, Rivotril og sovemedicin er afhængighedsskabende og så vidt muligt bør undgås. Truxal er et beroligende lægemiddel, der i mindre doser (5-15 mg en til flere gange dagligt) er velegnet som alternativ til afhængighedsskabende lægemidler som Alopam og Rivotril.

Nævnet kan oplyse, at Truxal i større doser anvendes i behandling af psykotiske patienter.

Det er nævnets vurdering, at den medicinsammensætning, som blev ønsket af , savnede et lægefagligt grundlag.

Nævnet finder, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at læge ikke ordinerede den ønskede medicin.

Ved samtale den 18. marts 2003 blev ifølge journalen tilbudt nedtrapning af Nozinan.

Ved fornyet konsultation den 16. april 2003 fremgår det af journalen, at atter ønskede omlægning af medicinen. Det fremgår endvidere, at læge indstillede behandlingen med Nozinan.

Det fremgår af journalen den 24. april 2003, at læge indstillede behandlingen med Rivotril.

Det er anført af , at han led af REM-epilepsi, som blev behandlet med Rivotril.

Det fremgår af journalen den 4. marts 2003, at læge kontaktede neurologisk afdeling, som imidlertid ikke kunne bekræfte dette. Dette blev ifølge journalen den 11. april heller ikke bekræftet af s tidligere praktiserende læge.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte journalens oplysninger på dette punkt.

Det fremgår af journalen den 29. april 2003, at var velbefindende og at læge reducerede behandlingen med Truxal (50 mg x 3).

Ved konsultation den 6. maj 2003 fremgår det af journalen, at der igen fandt samtale sted vedrørende medicinsk behandling. Læge vurderede fortsat, at der ikke var indikation for yderligere medicinsk behandling.

Det fremgår af journalen, den 28. april 2004, at læge ordinerede Subutex (12 mg x 1), Remeron (30 mg x 3), Truxal (50 mg x 3) og Pantoloc (20 mg x 2). Det fremgår endvidere af journalen, at behandlingen med Buronil blev indstillet.

Ved henvendelse den følgende dag den 29. april 2004 fremgår det af journalen, at var utilfreds med medicinreduktionen.

Det fremgår af journalen den 4. maj 2004, at læge indstillede behandlingen med Truxal.

Det er nævnets opfattelse, at læge relevant forsøgte at reducere den medicinske behandling.

Samlet finder nævnet, at læge har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 17. januar til den 6. maj 2003 og i perioden fra den 28. april til den 4. maj 2004.