Klage over at en hjemmesygeplejerske ikke vurderede en patients tilstand korrekt.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere sygeplejerske <****> for hendes behandling af <****> den 29. januar 2004 i hjemmet, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Hændelsesforløb

, der var 79 år, havde leukæmi. Hun boede alene, men havde dagligt tilsyn af hjemmesygeplejersken.

Den 29. januar 2004 blev tilset af hjemmesygeplejerske , som fandt hende dårlig og liggende på sofaen. Hjemmesygeplejerske kontaktede s praktiserende læge, der ville tilse i løbet af ca. 1 time.

Efter at hjemmesygeplejerske havde forladt , fik denne besøg af et familiemedlem, som var utryg ved s tilstand og umiddelbart opsøgte den praktiserende læge, som straks tilså . Lægen fandt slap og uklar, tydende på akut alvorlig sygdom, hvorfor han indlagde akut på .

Ved indlæggelsen var s temperatur 38,10, og ved undersøgelser blev der konstateret blodforgiftning, som blev behandlet med antibiotika. Der blev senere under indlæggelse fundet betydeligt forhøjede blodsukkerværdier, til trods at det ikke var kendt, at havde sukkersyge. Den 14. februar 2004 afgik ved døden.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At sygeplejerske ikke vurderede s tilstand korrekt den 29. januar 2004.

Det er herved anført, at sygeplejerske kontaktede s svigerdatter telefonisk og oplyste, at lå på sofaen og ikke ville indtage mad og væske. Svigerdatteren blev ikke informeret om, hvor dårlig hun reelt var, og sygeplejerske efterlod hende herefter alene i hjemmet.

Nævnets afgørelse af klagen

Sygeplejerske har overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1, ved sin behandling af den 29. januar 2004 i hjemmet.

Begrundelse

Det fremgår af ”dagbogen”, at den 29. januar 2004 blev tilset af hjemmesygeplejerske , der noterede, at lå på sofaen og havde det dårligt. rystede lidt på hænderne, og havde ikke spist morgenmad. Hjemmesygeplejerske noterede endvidere, at ikke havde kvalme, og ikke følte sig varm. Hun hostede lidt og var i øvrigt meget fåmælt. Hjemmesygeplejerske tog på dette grundlag kontakt til s praktiserende læge og fik en aftale om, at lægen ville tilse i løbet af ca. 1 time.

Det fremgår af s praktiserende læges udtalelse til sagen, at han efter henvendelsen fra hjemmesygeplejerske ville tilse efter middag, hvor han havde kørt nogle aftalte sygebesøg. Kl. ca. 12.30 mødte han tilfældigt hjemmesygeplejerske og spurgte hende om baggrunden for sygebesøget. Hun gentog det tidligere beskrevne, og lægen fik oplyst, at der ikke var taget temperatur, idet ikke havde ønsket dette. Lægen lovede, at han ville tilse , når han var færdig med notaterne efter de kørte sygebesøg. Lægen fik således ikke indtryk af, at var alvorligt syg.

Det fremgår af hjemmesygeplejerske s udtalelse til sagen, at hun oplyste til lægen, at hun havde mistanke om lav blodprocent eller bivirkninger fra medicinen, hvilket lægen ikke fandt sandsynligt. Hjemmesygeplejerske anfører endvidere, at hun på lægens spørgsmål oplyste, at var kontaktbar, men uklar indimellem. Det blev aftalt mellem hjemmesygeplejerske og lægen, at hjemmesygeplejersken ville køre ud og tilse igen, og at lægen ville tilse hende når han var færdig med sygebesøg på plejehjem.

Det fremgår af ”dagbogen”, at hjemmesygeplejerske noterede, at hun kl. 13.10 atter tilså , og at hun noterede, at indimellem var uklar, og at hun hverken vil have mad eller drikkelse.

Endvidere fremgår det af hjemmesygeplejerske udtalelse til sagen, at hun ved sit andet besøg hos konstaterede, at hun endnu ikke havde indtaget væske, og at hun heller ikke ønskede mad eller hjælp til toiletbesøg. Hjemmesygeplejerske kunne godt se, at burde indlægges til væsketerapi. Hun foretog ikke selv denne indlæggelse, da hun var sikker på at lægen var på vej. Hjemmesygeplejerske fandt det forsvarligt at køre videre fra , da hun sov og var let at vække, samt at lægen var på vej og havde hjemmesygeplejerskens telefonnummer.

Det fremgår af praktiserede læges udtalelse til sagen, at s svigerdatter kl. 14.00 henvendte sig i klinikken, idet hun var utryg ved s tilstand. Lægen tilså herefter i hjemmet og fandt, at hun var akut medtaget, og at det var åbenbart, at hun var akut alvorlig sygdom, hvorfor han indlagde akut på .

Nævnet har bemærket, at det fremgår af journalen fra , at s sygdom i form af leukæmi medførte hyppige indlæggelse

Nævnet kan oplyse, at hjemmesygeplejersker jævnligt kommer ud for situationer, hvor en ældre borger ikke har lyst til at spise og drikke og er lidt uklar. Det er nævnets opfattelse, at i de tilfælde kan det være i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard at afvente, da alle mennesker kan være sløje fra tid til anden, hvorfor det kan være relevant at afvente praktiserende læge eller vagtlæge.

Nævnet finder imidlertid, at da havde en alvorlig sygdom, hvilket hun hyppigt var indlagt for, og hjemmesygeplejerske vurderede, at der var behov for indlæggelse med henblik på væsketeapi, burde hjemmesygeplejerske på baggrund af sine observationer og vurdering have indlagt straks og ikke have afventet lægens besøg.