Klage over udeladt operation og bredspektret antibiotisk behandling i forhold til kattebid i en finger, der i to uger havde været rød og hævet.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge A for hans behandling af <****> den 4. januar 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere de to overlæger på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, der behandlede <****> den 7. januar 2002, jf. lægelovens § 6.

Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at identificere de pågældende overlæger, sendes afgørelsen til afdelingens administrerende overlæge <****> til orientering.

Hændelsesforløb

Den 22. december 2001 blev bidt af en kat i højre hånds 3. finger. Han konsulterede vagtlæge, som behandlede ham med Primcillin 800 mg 3 gange dagligt. I de efterfølgende dage hævede fingrene og håndryggen, og den 28. december 2001 blev han af sin praktiserende læge sat i behandling med Primcillin 800 mg 2 tabl. x 2 dagligt og Dicillin 500 mg 3 gange dagligt. Den 2. januar 2002 blev behandlingen suppleret med en skinne.

Den 4. januar 2002 blev henvist til ortopædkirurgisk afdeling, , hvor han blev undersøgt af reservelæge A. Reservelægen fandt, at der var hævelse og rødme over mellemleddet på 3. finger og foranledigede en røntgenundersøgelse af fingeren. Undersøgelsen viste normale forhold svarende til knogler og led. Der blev ordineret fortsat behandling med Dicillin i 10 dage og ophør med behandlingen med Primcillin.

Den 19. januar 2002 blev indlagt på og den 20. januar 2002 overflyttet til , hvor man fandt knoglebetændelse i mellemleddet af 3. finger med total destruktion af leddet. Der blev iværksat behandling med penicillin og Dicillin direkte i blodbanen og foretaget akut operation med oprensning og fjernelse af dødt væv.

Den 2. februar 2002 besluttede man at udskrive , og han blev fulgt ambulant til den 31. oktober 2002. Efterforløbet var kompliceret med springfinger og tryk på en af nerverne ved hånden, som blev opereret (carpaltunnelsyndrom).

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke blev korrekt behandlet for hævelse i fingre og håndryg opstået efter et kattebid i højre hånds 3. finger.

Det er herved anført, at hans egen læge fandt grundlag for en ændring af den hidtidige behandling i form af penicillin, hvorfor han blev henvist til . På sygehuset fandt man ikke skader på knogler med videre. Herefter blev alene penicillinmedicineringen ændret og forlænget, ligesom der blev fastsat kontrol hos egen læge. 10 dage senere var fingeren imidlertid så beskadiget, at man måtte bortoperere det mellemste led og foretage en intravenøs behandling i 15 dage under en indlæggelse. Det er videre anført, at allerede den 4. januar 2002 burde have fået en mere virkningsfuld intravenøs behandling og eventuelt en operation, der samtidig ville have medført en analyse af bakteriesammenhængen med videre.

Nævnets afgørelse af klagen

Reservelæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 4. januar 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, .

De to overlæger på ortopædkirurgisk afdeling, , der behandlede den 7. januar 2002, har overtrådt lægelovens § 6.

Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at identificere de pågældende overlæger, sendes afgørelsen til afdelingens administrerende overlæge til orientering.

Begrundelse

Det fremgår af skadejournalen den 4. januar 2002, at kom til behandling på ortopædkirurgisk afdeling, , hvortil han var henvist af egen læge. Reservelæge A noterede i journalen, at den 22. december 2001 var blevet bidt af en kat i højre hånds 3. finger. Han var i begyndelsen blevet behandlet med penicillin (Princillin) med nogen effekt, hvorefter der var skiftet til Dicillin-tabletter 500 mg 3 gange dagligt. Dicillin-tabletterne havde også haft nogen effekt, idet en opstået rødmen i hånden var forsvundet, men der var stadigvæk hævelse og byldeømhed om mellemleddet (PIP-leddet), hvorfor egen læge havde henvist til en nærmere vurdering.

Det fremgår videre af skadejournalen, at reservelæge A fandt, at der var hævelse og rødme over mellemleddet på 3. finger, men ingen rødme eller hævelse andre steder på hånden eller armen. En supplerende røntgenundersøgelse af fingeren viste normale forhold svarende til knogler og led. Reservelæge A ordinerede derpå fortsat behandling med Dicillin i 10 dage og ophør med behandlingen med Primcillin. blev tilrådet at henvende sig til sin praktiserende læge efter 10 dage og tidligere, hvis der kom tiltagende gener fra fingeren.

Reservelæge A har i sit partshøringssvar til sagen anført, at hans behandling fulgte afdelingens instruks.

Nævnet skal hertil bemærke, at der alene fra afdelingen er fremsendt en instruks, der omhandler behandling af friske og relativt friske bidsår og ikke en tilstand, hvor der er tale om en klinisk manifest infektion.

Nævnet kan oplyse, at det er almindelig kendt, at bidsår fra hund og kat samt sår opstået ved, at en hånd er slået mod en anden persons tænder, ofte er forurenede med flere forskellige bakteriearter, hvoraf nogle er særdeles aggressive. Ved bidskader over led er der stor risiko for, at biddet går ind i leddet (artikulære panaritier).

Nævnet kan videre oplyse, at der derfor altid er indikation for behandling med bredspektret antibiotika fra starten i behandlingsdoser og ikke i profylaktiske doser (forebyggende). Antibiotika kan ikke eller kun i begrænset omfang nå ind i en ledhule, og der er derfor ofte ikke effekt af antibiotikabehandlingen. Når der derfor opstår mistanke om infektion i et led, er behandlingen typisk operation.

Det er nævnets opfattelse, at symptomerne i form af rødme, hævelse og ømhed af mellemleddet den 4. januar 2002 under alle omstændigheder burde have givet reservelæge A mistanke om betændelse i leddet. Da der cirka 3 dage efter kattebiddet stadig var betydelig hævelse og ømhed af 3. finger, burde han desuden have taget i betragtning, at der ofte ikke er effekt af antibiotisk behandling og foretaget indlæggelse med henblik på akut operation med åbning ind til leddet, dyrkning for bakterier og herefter bredspektret antibiotisk behandling i et forsøg på at undgå destruktion af brusken i leddet. Alternativt var der klar indikation for at bede en mere erfaren lægekollega tilse til vurdering af de videre behandlingstiltag.

Nævnet finder på denne baggrund, at reservelæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 4. januar 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Reservelæge A har anført i sin udtalelse til sagen, at skadesedlerne rent rutinemæssigt gennemgås den næstfølgende hverdag af en overlæge på afdelingen, og at denne overlæge ikke fandt anledning til at gøre yderligere. Røntgenundersøgelsen blev desuden den følgende hverdag set på røntgenkonference, hvor der heller ikke blev fundet anledning til at ændre behandlingen.

Nævnet kan herved oplyse, at opfølgning på røntgenfund er en fællesopgave mellem speciallæger i radiologi og ortopædkirurgi, som almindeligvis finder sted på en såkaldt røntgenkonference typisk hverdagen efter undersøgelsen, hvor røntgenbillederne gennemgås sammen. Her vil den ansvarlige ortopædkirurgiske speciallæge almindeligvis ligeledes have en kopi af journalen og således kunne sammenholde den fælles beslutning om udfaldet af røntgenundersøgelsen med den iværksatte behandling og eventuelt foranledige en ændring af denne, såfremt den faglige vurdering tilsiger dette.

Det er nævnets opfattelse, at både den overlæge fra ortopædkirurgisk afdeling, der gennemgik skadesedlen vedrørende den følgende hverdag, den 7. januar 2002, og den overlæge fra ortopædkirurgisk afdeling, , der samme dag ledede røntgenkonferencen, burde have fået mistanke om betændelse i leddet og foranstaltet indlæggelse og akut operation med åbning ind til leddet, dyrkning for bakterier og herefter bredspektret antibiotisk behandling i et forsøg på at undgå destruktion af brusken i leddet.

Det har imidlertid ikke været muligt for Patientklagenævnet at identificere de pågældende overlæger.

Afgørelsen sendes derfor til afdelingens administrerende overlæge til orientering.