Klage over at praktiserende læge videregav oplysninger om en patient til dennes søster

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere, at praktiserende læge <****> den 11. marts 2004 har videregivet oplysninger om <****> til dennes søster, jf. lov om patienters retsstilling § 23, jf. § 26, stk. 1 og 2.

Hændelsesforløb

havde gennem en lang periode fremført en række legemlige klager til sin praktiserende læge, . Efter diverse udredninger havde hun fået at vide, at intet tydede på legemlig sygdom.

Den 11. marts 2004 kontaktede s søster læge , da hun var bekymret over søsterens tilstand. Læge oplyste, at formentlig ikke fejlede noget legemligt, og at der formentlig var behov for psykiatrisk behandling. Han opfordrede i den forbindelse s søster til at komme ind i konsultationen med .

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At praktiserende læge den 11. marts 2004 uden s samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt har videregivet oplysninger om hende til hendes søster.

Det er herved anført, at læge under en telefonsamtale med s søster sagde, at formentlig trængte til psykiatrisk behandling. Det er videre anført, at læge ikke havde fortalt , at han mente, at hun havde behov for psykiatrisk behandling.

Nævnets afgørelse af klagen

Praktiserende læge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 23, jf. § 26, stk. 1 og 2, ved den 11. marts 2004 at have videregivet helbredsoplysninger om til dennes søster.

Begrundelse

Det er anført i klagen, at gennem en længere periode havde været syg, idet hun havde haft symptomer fra bihuler, ører og hals samt ledsmerter og almen utilpashed. Det er videre anført, at man ikke havde kunnet stille en diagnose.

Læge har i sin udtalelse til sagen anført, at gennem en længere periode havde fremført en række legemlige klager, som havde været diffuse og usammenhængende. Han har videre anført, at der havde været foretaget diverse udredninger, og at intet tydede på legemlig (somatisk) lidelse. Endelig har han anført, at havde afvist, at hendes symptomer skulle være psykisk betingede.

Det fremgår af journalen den 11. marts 2004, at læge denne dag havde en telefonsamtale med s søster.

Læge har i sin udtalelse til sagen anført, at s søster tog kontakt til ham, fordi hun var dybt bekymret over s tilstand. Han har videre anført, at søsteren beskrev som grædende, uligevægtig og på sammenbruddets rand.

Det er noteret i journalen den 11. marts 2004, at læge sagde til s søster, at formentlig ikke fejlede noget somatisk, og at hun således formentlig havde brug for psykiatrisk behandling.

Læge har i sin udtalelse til sagen anført, at s søster spurgte ham, hvad man fra familiens side kunne gøre for at hjælpe. Han har i den forbindelse anført, at han opfordrede søsteren til at komme ind i konsultationen med .

Nævnet kan oplyse, at det af § 23 i lov om patienters retsstilling fremgår, at en patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres hverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.

Nævnet kan yderligere oplyse, at helbredsforhold skal forstås som oplysninger om en patients tidligere, nuværende og fremtidige fysiske og psykiske tilstand.

Det er nævnets opfattelse, at de oplysninger vedrørende , som læge videregav til dennes søster, må anses for helbredsoplysninger, som lægen havde erhvervet sig i forbindelse med sin behandling af .

Læge har i sin udtalelse til sagen anført, at s søster allerede var bekendt med s tilstand, og at han således ikke har oplyst noget, som s søster ikke i forvejen vidste.

Nævnet finder det imidlertid ikke godtgjort, at s søster havde et så indgående kendskab til s helbredsforhold, at de oplysninger, som læge videregav til hende, ikke måtte anses for at være fortrolige. Det forhold, at s søster gav udtryk for, at var på sammenbruddets rand, grædende og uligevægtig, indebærer efter nævnets opfattelse ikke, at s søster vidste, at det var lægens vurdering, at havde brug for psykiatrisk behandling.

Nævnet kan oplyse, at det af lov om patienters retsstilling § 26, stk. 1, fremgår, at en sundhedsperson med en patients samtykke til andre formål end behandling kan videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl. Samtykket skal være skriftligt, hvilket fremgår af § 27, stk. 1.

Nævnet har lagt til grund, at det er utvivlsomt, at ikke havde givet skriftligt samtykke til videregivelse af helbredsoplysningerne.

Nævnet kan videre oplyse, at en sundhedsperson i henhold til lovens § 26, stk. 2, under visse betingelser uden patientens samtykke kan videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer. Det fremgår således af § 26, stk. 2, nr. 2, at såfremt videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre, kan oplysningerne gives uden patientens samtykke. Den, oplysningen angår, skal dog snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed.

Nævnet kan endelig oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at reglen er en såkaldt "værdispringsregel", der indebærer, at de hensyn, der taler for videregivelse, klart skal overstige hensynet til en patients ønske om fortrolighed.

Læge har i sin udtalelse anført, at han opfattede samtalen med s søster som et nødråb fra .

Nævnet finder, at der ikke forelå sådanne tungtvejende hensyn, at de kunne overstige hensynet til s ret til fortrolighed.

Det er nævnets opfattelse, at læge burde have afstået fra at drøfte s helbred med hendes søster, da han ikke havde indhentet hendes samtykke hertil.

Nævnet finder herefter, at praktiserende læge ikke var berettiget til den 11. marts 2004 at videregive de pågældende oplysninger om til dennes søster.