Klage over manglende information forud for operation for åreknuder

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans information af <****> den 30. maj 2000 i klinikken,<****>, forud for en operation for åreknuder, jf. lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7.

Hændelsesforløb

Den 30. maj 2000 blev undersøgt på klinikken, , idet hun var generet af åreknuder på venstre ben. blev på baggrund af en undersøgelse tilbudt fjernelse af åreknuderne på venstre ben.

Den 7. september 2000 blev opereret, hvorved åreknuderne på venstre ben blev fjernet.

I perioden fra den 14. september 2000 til den 21. marts 2002 henvendte sig 3 gange på klinikken, , med henblik på kontrolundersøgelser. Hun klagede over smerter svarende til operationsstedet, træthedsfornemmelse i venstre ben samt konstant snurren i venstre ben. Ved undersøgelserne blev der ikke fundet føleforstyrrelse eller andre påfaldende forhold, hvorfor blev afsluttet uden yderligere behandlingstilbud.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke forud for operationen den 7. september 2003 blev informeret om de risici, der var forbundet med operationen, herunder blandt andet nerveskade.

Det er herved anført, at såfremt havde været informeret om de risici, der var forbundet med operationen, ville hun have overvejet det en yderligere gang, om det var den rette operation for hende.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 7 i forbindelse med sin information af den 30. maj 2000 på klinikken, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 30. maj 2000 blev undersøgt på klinikken, , idet hun igennem de sidste 13-14 år havde været generet af åreknuder på venstre ben med træthedsfornemmelse og tyngdefornemmelse i benet. blev på baggrund af en undersøgelse tilbudt fjernelse af åreknuderne på venstre ben.

Overlæge har i sin udtalelse anført, at han den 30. maj 2000 ikke informerede om risikoen for nervelæsion ved den kommende operation for åreknuder, da det var planlagt, at der skulle anvendes en stiksårsmetode, der højest kunne give anledning til midlertidigt forekommende føleforstyrrelser.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det af § 6 i lov om patienters retstilling fremgår, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af samme lov, anden lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af en fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. lovens § 7. Det fremgår af lovens § 7, at en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Informationen skal gives løbende og give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v.

Nævnet kan videre oplyse, at det fremgår af sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v., at såfremt der er tale om alvorlige og ofte forekommende komplikationer skal der altid informeres herom, mens der i forhold til en alvorlig, men sjældent forekommende komplikation ofte skal informeres herom. Ved bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer skal der ligeledes ofte informeres herom. Der skal som udgangspunkt ikke informeres om bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer. Det er et sundhedsfagligt skøn i hvilken udstrækning og hvor grundigt, der bør informeres om risici for komplikationer og bivirkninger i forbindelse med en given behandling.

Det fremgår af vejledningen, at de nævnte tilfælde indeholder en række mellemstadier, hvor det vil være overladt til det sundhedsfaglige skøn, i hvilken udstrækning og hvor grundigt, der bør informeres om risici for komplikationer og bivirkninger i forbindelse med en given behandling.

Nævnet har lagt til grund, at der forud for operationen af var planlagt, og efterfølgende blev gennemført operation med anvendelse af en snitsårsmetode, hvorved åreknuderne blev udtrukket via små hudsnit.

Nævnet kan oplyse, at sensibilitetsudfald fra de hudområder, hvorigennem operationen er udført er almindeligt og ses ved al slags kirurgi.
Nævnet kan videre oplyse, at risikoen for en nervelæsion ved den omhandlede form for operationsteknik ikke er sjældent forekommende. Denne komplikation forekommer hos 5-10 % af de opererede, dog sjældent invaliderende. De typiske symptomer omfatter sensibilitetsudfald i den nedre del af skinnebenets inderside.

Det er nævnets opfattelse, at overlæge forud for indgrebet burde have informeret om risikoen for sensibilitetsudfald i den nedre del af skinnebenets inderside. Endvidere burde overlægen have informeret om risikoen for, at der hos ganske få patienter (formentlig under 1%) forekommer alvorlige og vedvarende gener.

Det må imidlertid efter nævnets opfattelse henstå som usikkert, om s gener i virkeligheden tilhører den sjældnere forekommende smertetilstand efter den omhandlede type operation.

På baggrund af ovenstående finder nævnet, at overlæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med sin information af den 30. maj 2000 på klinikken, .