Klage over, at en sygeplejerske på en neurologisk afdeling for sent gav en sukkersygepatient oplysning om hans blodsukkerværdi

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i neurologi A for hans udfærdigelse af udskrivningsepikrise den 30. december 2003 på neurologisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere ledende overlæge B i forbindelse med den på neurologisk afdeling, <****>, foreliggende kutyme for fremgangsmåden i det tilfælde, at en patients praktiserende læge rykker for en udskrivningsepikrise samt i forbindelse med hans håndtering af problemer med epikriseskrivning i begyndelsen af 2004 på neuromedicinsk afsnit, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske C for hendes behandling af <****> den 28. december 2003 på neurologisk afdeling, <****>, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingssygeplejerske D i forbindelse med behandlingen af <****> den 28. december 2003 på neurologisk afdeling, <****>, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Hændelsesforløb

blev den 26. december 2003, via skadeklinikken i , indlagt på neurologisk afdeling, , på mistanke om blodprop i hjernen/hjerneblødning. var sukkersygepatient og var på indlæggelsestidspunktet i behandling med insulin (Insulatard 30 enheder til natten), som han fortsat skulle have under indlæggelsen. På indlæggelsesdagen blev blodsukkeret målt til 18,1 mmol pr. liter.

administrerede selv indtagelse af insulin under indlæggelsen på neurologisk afdeling, , idet personalet blot skulle informere ham om resultatet af blodsukkermålingerne. Der blev foretaget blodsukkermålinger 5 gange dagligt.

En neurologisk undersøgelse foretaget den 26. december 2003 viste nedsat kraft i højre arm og ben. Ved en lægeundersøgelse foretaget den 27. december 2003 blev det imidlertid konkluderet, at det med stor sandsynligvis drejede sig om en såkaldt funktionel lidelse, det vil sige en lidelse, der ikke skyldes en organisk sygdom eller en læsion.

Den 28. december 2003 havde sygeplejerske C aftenvagt. Blodsukkermålingerne fra laboratoriet kom denne aften senere end normalt. Proceduren på neurologisk afdeling var, at laboratoriet via printer skulle sende svar til afdelingen, hvilket imidlertid ikke var sket i dette tilfælde. Sygeplejerske C afventede derfor hjælp fra den koordinerende sygeplejerske til at hente svaret via sygehusets edb-system (LABKA). Som følge heraf fik først kl. 21.30 svaret på en blodsukkermåling foretaget kl. 14.00.

Den 29. december 2003 fik foretaget CT-scanning af hjernen. Undersøgelsen viste normale forhold, det vil sige ingen tegn på blodprop eller hjerneblødning.

Den 30. december 2003 blev undersøgt af speciallæge i neurologi A, som ikke fandt sikre tegn på nytilkommen neurologisk sygdom. Speciallægen fandt, at en let nedsættelse af følesansen på begge fødder formentlig var tegn på nervebetændelse på grund af sukkersyge. blev herefter udskrevet.

Den 30. december 2003 kl. 12.25 dikterede speciallæge A et udskrivningsnotat (udskrivningsepikrise) for s indlæggelse, som også blev indført i journalen i kontinuationerne. I henhold til afdelingens rutine blev det dikterede bånd umiddelbart efter afleveret til afdelingens sekretær med henblik på skrivning. Lægens ansættelse ved neurologisk afdeling, , ophørte den 31. januar 2004, og i den forbindelse afsluttede han alt pågående papirarbejde.

Den 16. januar 2004 rykkede s praktiserende læge for udskrivningsepikrisen, og det blev i den forbindelse oplyst, at den endnu ikke var dikteret. Efter en ny rykker fra den praktiserende læge blev udskrivningsepikrisen sendt den 25. februar 2004.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At speciallæge A ikke sendte et udskrivningsbrev til s praktiserende læge, som skulle færdigbehandle ham.

Det er herved anført, at s praktiserende læge ved klagens indgivelse, ca. 1½ måned efter udskrivelsen, fortsat ikke havde fået et udskrivningsbrev, hvilket indebar, at lægen ikke kunne færdigbehandle ham. Det er videre anført, at der flere gange blev rykket for svar.

2. At sygeplejersken ikke behandlede tilstrækkeligt for hans sukkersyge, idet hun for sent gav ham svar om, hvor meget insulin han skulle tage.

Det er herved anført, at sygeplejersken gav besked om, hvor meget insulin han skulle tage. Det er videre anført, at først klokken 21.30 blev informeret om en blodsukkermåling foretaget klokken 13.45, selvom laboranten kunne oplyse ham om, at der allerede var besked efter 30 min.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Speciallæge i neurologi A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin udfærdigelse af udskrivningsepikrise den 30. december 2003.

Ledende overlæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 i forbindelse med den på neurologisk afdeling, , foreliggende kutyme for fremgangsmåden i det tilfælde, at en patients praktiserende læge rykker for en udskrivningsepikrise samt i forbindelse med hans håndtering af problemer med epikriseskrivning i begyndelsen af 2004 på neuromedicinsk afsnit, .

Begrundelse

Det er anført i klagen, at speciallæge A ikke fremsendte en udskrivningsepikrise til s praktiserende læge, som skulle færdigbehandle ham.

Det fremgår af journalen hos s praktiserende læge, at den praktiserende læge den 16. januar og den 25. februar 2004 kontaktede med anmodning om fremsendelse af udskrivningsepikrisen for s indlæggelse.

Det er noteret i journalen hos s praktiserende læge, at det i forbindelse med anmodningen den 16. januar 2004 fra sygehusets side blev oplyst, at udskrivningsepikrisen endnu ikke var dikteret.

Det følger videre af journalen hos s praktiserende læge, at udskrivningsepikrisen blev afsendt fra den 25. februar 2004.

Det fremgår af journalen den 30. december 2003, at speciallæge A udskrev fra neurologisk afdeling, , klokken 12.15.

Det fremgår videre af journalen den 30. december 2003, at speciallæge A klokken 12.25 dikterede en udskrivningsepikrise for s indlæggelse.

Speciallæge A har i sin udtalelse til sagen anført, at han i henhold til afdelingens rutine umiddelbart herefter afleverede journalen og det dikterede bånd til afdelingens sekretær med henblik på skrivning. Speciallægen har videre anført, at han ikke erindrer efterfølgende at have været i kontakt med eller dennes praktiserende læge.

Nævnet lægger på denne baggrund til grund, at speciallæge A i umiddelbar tilknytning til s udskrivelse den 30. december 2003 dikterede en udskrivningsepikrise og afleverede båndet til afdelingens sekretær med henblik på skrivning.

Nævnet finder herefter, at speciallæge A den 30. december 2003 har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin udfærdigelse af udskrivningsepikrise for s indlæggelse.

Nævnet har ikke mulighed for at få klarlagt årsagen til, at udskrivningsepikrisen ikke blev fremsendt til s praktiserende læge.

Det er anført i klagen, at udskrivningsepikrisen ikke blev fremsendt til den praktiserende læge trods flere rykkere.

Nævnet har ikke mulighed for at få klarlagt årsagen til, at udskrivningsepikrisen ikke blev fremsendt til s praktiserende læge efter dennes anmodning herom af 16. januar 2004.

Nævnet kan således alene tage stilling til den sundhedsperson, som har ansvaret for udfærdigelse af instruks vedrørende fremsendelse af udskrivningsepikriser i tilfælde af, at patientens praktiserende læge rykker herfor.

Ledende overlæge B har oplyst, at der ikke foreligger skriftlig instruks for fremsendelse af udskrivningsepikriser i tilfælde af, at patientens praktiserende læge rykker herfor. Overlægen har imidlertid oplyst, at det er kutyme i afdelingen, at journalen fremfindes, hvorefter det kontrolleres, om udskrivningsepikrisen er skrevet og fejlagtigt ikke fremsendt til egen læge. Såfremt det er tilfældet, fremsendes udskrivningsepikrisen straks. Såfremt udskrivningsepikrisen er dikteret, men ikke skrevet, skrives udskrivningsepikrisen og sendes straks. Såfremt udskrivningsepikrisen endnu ikke er dikteret, anmodes en læge på afdelingen om at sørge for dette, hvorefter udskrivningsepikrisen skrives og så vidt muligt sendes samme dag.

Nævnet finder, at denne kutyme er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Ledende overlæge E har i øvrigt oplyst, at neuromedicinsk afdeling i begyndelsen af 2004 var bagud med epikriseskrivning, og at forsinkelsen skyldtes et betydeligt arbejdspres i afsnittet samtidig med midlertidig reduktion i ressourcerne i afsnittet. Han har videre oplyst, at man umiddelbart op til denne periode havde sat ekstra ressourcer ind i form af omrokering af sekretærressourcerne i den medicinske afdeling, samtidig med ansættelse af timelønnede vikarer. Endelig har han oplyst, at der på trods heraf var opstået en betydelig arbejdspukkel, som blev afviklet over den kortest mulige periode.

Det er på denne baggrund nævnets opfattelse, at ledende overlæge B udfoldede rimelige bestræbelser på at løse problemerne med epikriseskrivning. Det skal i øvrigt bemærkes, at nævnet ikke har kompetence til at afgøre spørgsmål om ressourcer i sundhedsvæsenet.

Nævnet finder herefter sammenfattende, at ledende overlæge B har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved fastsættelsen af ovennævnte kutyme og i forbindelse med håndteringen af de ovennævnte problemer med epikriseskrivning.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Sygeplejerske C har ikke overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1, ved sin behandling af . Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om sygeplejerske C havde tilegnet sig den kompetence at kunne gøre brug af LABKA edb-systemet, inden hun gik i vagt alene.

Afdelingssygeplejerske D har ikke overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1 i forbindelse med behandlingen af . Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om afdelingssygeplejerske D havde sikret sig, at sygeplejerske C besad kompetencen til at kunne gøre brug af LABKA edb-systemet, inden hun gik i vagt alene.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 26. december 2003, at havde insulinkrævende sukkersyge.

Det fremgår af laboratorieskemaet, at s blodsukker ved indlæggelsen på neurologisk afdeling, , blev målt til 18.1 mmol pr. liter (referenceområde 3.7-6.0).

Det er noteret i sygeplejejournalen den 26. december 2003, at ved indlæggelsen på neurologisk afdeling, , selv skulle administrere sin insulin.

I sygeplejejournalen den 27. december 2003 er det videre noteret, at selv tog hurtigtvirkende insulin (Actrapid) i små doser, og at personalet blot skulle informere ham om resultatet af blodsukkermålingerne.

Det fremgår af laboratorieskemaet, at s blodsukker den 28. december 2003 var mellem 13.7 og 20.7 mmol pr. liter. Blodsukkeret blev den dag målt klokken 02, 7.30, 10, 14 og 21.

Det er anført i klagen, at sygeplejerske C den 28. december 2003 først klokken 21.30 gav svaret på en blodsukkermåling foretaget klokken 13.45.

Sygeplejerske C har i sin udtalelse til sagen anført, at det er korrekt, at svaret på s blodsukkerværdi blev givet meget sent. Hun har videre anført, at proceduren på afdelingen normalt er den, at laboratoriet via printer sender svar på blodsukkermålinger til afdelingen, hvilket imidlertid ikke skete i dette tilfælde. Hun ventede derfor på hjælp fra den koordinerende sygeplejerske til at hente laboratoriesvaret via edb-systemet LABKA.

Sygeplejerske C har i sin udtalelse videre anført, at under hendes vagt gik rundt i afdelingen og passede sig selv. Hun spurgte flere gange til hans velbefindende, og han gav udtryk for, at han havde det godt. Hun har endvidere anført, at hun spurgte til insulinføling, og fandt upåvirket.

Nævnet bemærker, at under hele indlæggelsen havde høje blodsukkerværdier (13.6 til 20.7 mmol pr. liter).

Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at kroppen tilpasser sig høje blodsukkerværdier, hvis blodsukkeret stiger gennem lang tid.

Det er på baggrund af ovenstående nævnets opfattelse, at sygeplejerske C den 28. december 2003 foretog en relevant klinisk bedømmelse af , og at det ikke var udtryk for manglende omhu og samvittighedsfuldhed, at hun ikke på baggrund heraf fandt anledning til at foretage sig yderligere for at fremskynde svarene fra laboratoriet.

Nævnet finder herefter, at sygeplejerske C den 28. december 2003 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af . Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om hun havde tilegnet sig den kompetence at kunne gøre brug af LABKA edb-systemet, inden hun gik i vagt alene.

Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingssygeplejerske D i forbindelse med behandlingen af . Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om afdelingssygeplejerske D havde sikret sig, at sygeplejerske C besad kompetencen til at kunne gøre brug af LABKA edb-systemet, inden hun gik i vagt alene.