Klage over manglende samtykke til behandlingen

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 14. juni 2004 i lægevagtens konsultation, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans indhentelse af forældrenes samtykke forud for behandlingen den 14. juni 2004 af <****> i lægevagtens konsultation, <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans journalføring af behandlingen af <****> den 14. juni 2004 i lægevagtens konsultation, <****>, jf. lægelovens § 13, stk. 2

Hændelsesforløb

Den 14. juni 2004 blev på 3 måneder undersøgt i lægevagten under mistanke om forstoppelse og mavekneb.

Vagtlæge undersøgte , herunder blev der foretaget en undersøgelse af endetarmen. Undersøgelsen var normal.

Undersøgelsen af endetarmen medførte, at græd, og det blødte let fra endetarmen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At vagtlægen uden forudgående information herom foretog en indvendig undersøgelse af ’ endetarm den 14. juni 2004 i lægevagtens konsultation.

Det er herved anført, at ’ forældre herved blev frataget muligheden for at tage stilling til, om de overhovedet ønskede denne del af undersøgelsen gennemført.

Videre er det anført, at var utrøstelig, mens undersøgelsen stod på, og at han bagefter blødte fra endetarmen.

Nævnets afgørelse af klagepunktet

Vagtlæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 14. juni 2004 i lægevagtens konsultation, .

Vagtlæge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling § 6 ved sin indhentelse af samtykke fra forældrene den 14. juni 2004 i lægevagtens konsultation, .

Vagtlæge har ikke overtrådt lægelovens § 13, stk. 2 ved sin journalføring af behandlingen af den 14. juni 2004 i lægevagtens konsultation, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen fra vagtlægen, at på grund af voldsomt mavekneb blev henvist til lægevagtens konsultation efter telefonisk visitation den 14. juni 2004.

Det fremgår endvidere af journalen fra vagtlægen, at der var mistanke om forstoppelse, og at vagtlæge undersøgte maven og fandt denne blød, med normale tarmlyde. Der blev foretaget en undersøgelse af endetarmen (exploratio rectalis), hvor der fandtes en lidt snæver lukkemuskel (sphincter), men normal afføring. Efterfølgende blødte det lidt fra endetarmen.

Det fremgår af vagtlæge s udtalelse til sagen, at blev afklædt og herefter undersøgt.

Det er nævnets opfattelse, at den kliniske undersøgelse af et spædbarn med mavesmerter bør foregå med barnet afklædt. Maven undersøges med hænder og fingre, hvor det vurderes, om maven er hård eller blød, og om der er muskelværn, udfyldninger eller forstørrede organer. Der bør også foretages en lytteundersøgelse af tarmene. Med til en fuldstændig maveundersøgelse hører – især når der er tale om forstoppelse af endetarmen – at endetarmen undersøges med en finger blandt andet for at mærke, om der sidder en klump fast, hård afføring, som lukker og spærrer endetarmen.

Nævnet finder på den baggrund, at vagtlæge foretog en relevant undersøgelse af den 14. juni 2004 i vagtlægens konsultation, , og at vagtlæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med denne konsultation.

Det fremgår imidlertid af klagen fra forældrene, at vagtlæge uden varsel og forudgående information herom foretog en indvendig undersøgelse af ’ endetarm.

Det fremgår af vagtlæge s udtalelse til sagen, at han orienterede forældrene om, at han ville føle op i endetarmen, lige før indføring af en lillefinger i endetarmen. Efter undersøgelsen blødte det lidt, og gjorde forældrene opmærksom på, at dette ikke var unormalt, og at de skulle se tiden an.

Det er nævnets opfattelse, at når en patient kommer til lægen med et sundhedsfagligt problem indebærer dette også en undersøgelse, hvilket sædvanligvis ikke plejer at være et problem at gennemføre. Hvis der skal foretages ubehagelige eller grænseoverskridende undersøgelser eller behandling, bør patienten orienteres på forhånd.

Det fremgår ikke af journalen, hvorvidt vagtlæge informerede forældrene om, at han ville foretage en undersøgelse af endetarmen.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra forældre og vagtlæge om, hvorvidt der blev givet information om indgrebets art den 14. juni 2004. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at antage, at der ikke blev givet information til s forældre forud for undersøgelsen af ’ endetarm.

Nævnet finder det herefter ikke tilstrækkeligt godtgjort, at lov om patienters retsstilling er overtrådt.

Nævnet finder endvidere, at vagtlæge ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af informationen.

Det er nævnets opfattelse, at vagtlæge på baggrund af ’s symptomer som noget helt sædvanligt foretog en undersøgelse af endetarmen med en finger, og at denne undersøgelse var meget lidt indgribende. Nævnet finder derfor ud fra en konkret vurdering, at der ikke er grundlag for kritik af vagtlæge , fordi han ikke journalførte sin information til ’s forældre om endetarmsundersøgelsen.