Klage over manglende information forud for en operation i brystet (information om sentinel node diagnostik)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for hans information af den 6. november 2002 på kirurgisk afdeling, , jf. lov om patienters retsstilling § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge B for hans behandling af i perioden fra den 29. november til den 3. december 2002 på kirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0550722

Offentliggørelsesdato:

20. juni 2005

Juridisk tema:

Information og samtykke

Speciale:

Kirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for hans information af <****> den 6. november 2002 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge B for hans behandling af <****> i perioden fra den 29. november til den 3. december 2002 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

fik i 2001 på foretaget undersøgelse af højre bryst (tripeldiagnostik) på grund af en knude. Knuden viste sig at være godartet. Da knuden senere begyndte at vokse, blev hun af praktiserende læge henvist til kirurgisk ambulatorium, .

Den 30. oktober 2002 blev der foretaget mammografi af s højre bryst. Samtidig hermed blev der foretaget udsugning af celler (finnålsaspirationsbiopsi). Endelig blev der supplerende foretaget ultralydsundersøgelse. Den konkluderende røntgendiagnose var ondartet knude i højre bryst, som blev tilrådet fjernet.

Den 1. november 2002 blev der på Patologisk Institut foretaget undersøgelse af de udtagne celler (finnålsaspirationsbiopsi). Der blev ikke fundet celler, som kunne mistænkes for at være ondartede.

blev den 6. november 2002 undersøgt af overlæge A for sin knude i højre bryst. Overlægen konstaterede, at knuden var vokset fra 1 cm til 1,5 - 2 cm. Han konkluderede efter sin undersøgelse, at der var usikker diagnostik (tripeldiagnostik). Knuden var vokset, hvorfor det var nødvendigt at fjerne den.

Den 20. november 2002 fik på dagkirurgisk afdeling foretaget operation med fjernelse af knuden i højre bryst. 1. reservelæge B var operatør. Det blev aftalt, at hun senere på dagen kunne tage hjem. Endvidere aftalte 1. reservelægen med hende, at hun ville få brevsvar efter 10 dage, idet der dog ville blive foretaget telefonisk underrettelse, såfremt svaret var ufavorabelt.

Den 22. og den 26. november 2002 blev der på Patologisk Institut foretaget mikroskopiundersøgelse af fremsendt væv. Konklusionen blev, at der var tale om ondartede celler, som ikke var radikalt fjernet. Dette svar blev sendt til såvel s praktiserende læge som til kirurgisk ambulatorium.

Den 3. december 2002 ringede til sin praktiserende læge for at forhøre sig om mikroskopisvaret, men denne oplyste hende ikke om svaret. Lægen ringede til kirurgisk ambulatorium, og gav udtryk for, at han ønskede at hun skulle orienteres dér, med henblik på også at få aftalt det videre forløb. Man besluttede sig på kirurgisk ambulatorium for via telefon at indkalde til samtale den følgende dag. 1. reservelæge B havde endvidere forgæves forsøgt at ringe til hende.

og hendes ægtefælle var dog ikke tilfredse med en tid den følgende dag, hvorfor det lykkedes at få en tid til samtale den 3. december 2002 kirurgisk ambulatorium. Ved denne samtale orienterede overlæge A om mikroskopisvaret, og han anbefalede hende at få fjernet hele brystet samt få fjernet lymfeknuder i armhulen.

fik tid til indlæggelse på andet sygehus den 13. december 2002 med henblik på operation den 16. december 2002.

Den 4. december 2002 ringede til overlæge A for at forhøre sig om, hvorvidt hun kunne få foretaget såkaldt sentinelnodeoperation på andet sygehus. Overlægen orienterede hende om, at man i hendes tilfælde, hvor man havde fjernet knuden, ikke kunne lave dette indgreb.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog tilstrækkelig information, herunder om muligheden for at foretaget en sentinelnodediagnostik på et andet sygehus, af overlæge A forud for en operation i brystet.

har herved anført, at hun efterfølgende blev opmærksom på, at man på andre sygehuse var begyndt på at foretage mere skånsomme brystoperationer, hvor der ikke bliver fjernet helt så mange lymfeknuder.

2. At der blev begået fejl i svarproceduren i forbindelse med mikroskopisvar efter fjernelse af knuden i brystet.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Overlæge A har overtrådt lov om patienters retsstilling § 6 ved sin information af den 6. november 2002 på kirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 6. november 2002, at var til kontrol hos overlæge A. Hun havde forud for undersøgelsen fået foretaget en mammografi, der havde vist, at den tidligere påviste knude var vokset fra 1 cm til 2 cm. Hun havde videre selv en følelse af at knuden var vokset, hvilket overlægen var enig i. Der blev fundet indikation for at fjerne knuden. Ved undersøgelsen blev hun samtidig informeret om, at sentinel node diagnostik ikke ville være mulig, efter at man havde fjernet knuden.

Nævnet kan oplyse, at sentinel node diagnostik er en undersøgelse, der bliver anvendt for at vurdere om der er spredning af brystkræftceller fra brystet til lymfekirtlerne. Hvis sentinel node diagnostik afslører kræftceller er det anbefalet, at man foretager fjernelse af yderligere ca. 10-20 lymfeknuder fra armhulen (aksilrømning). Hvis sentinel node diagnostik er normal, det vil sige ikke viser kræftceller, er det ikke nødvendigt at fjerne yderligere lymfeknuder fra armhulen.

Overlæge A har i sin udtalelse anført, at der i november 2002 ikke var international konsensus omkring anvendelse af sentinel node diagnostik.

Nævnet kan oplyse, at der på daværende tidspunkt var flere steder i Danmark, som allerede havde indført sentinel node diagnostik, som standardtilbud til patienter med brystkræft.

Det er nævnets vurdering, at overlæge A burde have informeret om fordelene og ulemperne ved sentinel node diagnostik, og om muligheden for at få foretaget den primære mammaoperation samtidig med sentinel node diagnostik på et andet hospital.

Nævnet finder herefter, at overlæge As information af den 6. november 2002 på parenkymkirurgisk afdeling, , var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

1. reservelæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 29. november til den 3. december 2002 på kirurgisk afdeling. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om 1. reservelæge B havde sikret sig, at var blevet orienteret om mikroskopi svaret hurtigere.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 20. november 2002, at fik bortopereret knuden fra brystet. Der blev aftalt skriftligt svar, medmindre det var et ufavorabelt svar, idet hun da skulle kontaktes telefonisk.

Ifølge journalen blev svaret videresendt fra patologisk institut den 29. november 2002 angiveligt både til lægerne på kirurgisk afdeling og til s praktiserende læge.

Det fremgår af journalen den 3. december 2002, at 1. reservelæge B telefonisk havde prøvet at få kontakt til , og at hendes praktiserende læge havde kontaktet afdelingen med henblik på, at afdelingen skulle indkalde hende til svar og lægge en videre plan for udredningen.

Nævnet kan oplyse, at det er den læge, der styrer patientens udredningsforløb, som har ansvar for at orientere patienten om resultatet af de foretagne undersøgelser så hurtigt og så formålstjenligt som muligt.

Det er nævnets vurdering, at det var 1. reservelæge B, der havde opereret hende, og at det var ham, der havde indgået en aftale med hende om enten skriftligt svar eller mundtligt svar, der havde ansvaret for, at fik svar på mikroskopiundersøgelsen.

Herefter finder nævnet, at 1. reservelæge B har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 29. november til den 3. december 2003 på parenkymkirurgisk afdeling, . Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om 1. reservelæge B havde sikret sig, at var blevet orienteret om svaret hurtigere.